Brev:
Tilpasning eller svigt?
Kære Helen,
Tusind tak for dine gode råd i forbindelse med forberedelse af vores store flytning. De var enormt givtige!
Nu er vi så ankommet til Danmark og har været her i 8 uger. Jeg selv er startet på deltidsjob, og A er startet i børnehave på en langsom og blid indkøring med korte dage og langsom optrapning efter nogle uger. Nu er hun rigtig glad for den og har også taget det danske sprog til sig virkelig flot. Hun kan stadig godt sige en gang i mellem, at hun ikke vil i børnehave, men når vi taler om det, viser det sig, at det ikke er fordi, hun ikke gider børnehaven, men fordi hun ikke vil være væk fra mig. Så taler vi om det og italesætter følelserne. Det forsøger jeg at gøre med alle de ting, der er (og måtte) dukket op.
Hun har generelt taget det hele ekstremt flot, men der har selvfølgelig også været nogle reaktioner på alle forandringerne, blandt andet i form af drømme og natterædsel. Det, der fylder mest, er savnet – hun savner sin far, farforældre, gamle hus og lidt sine to fætre og venner. Det var mest tydeligt de første uger, hvor hun ofte ville sige, at hun savnede en person, hvortil jeg altid svarer noget i retning af ”det kan jeg godt forstå, og det er helt okay. Har du brug for et knus?” Ofte var det det eneste, hun havde brug for at høre, hvorefter hun glad fortsatte med hendes leg. Efterhånden siger hun mest, at hun savner nogen eller noget, hvis hun møder modgang.
Den måde, vi forældre har aftalt at overleve de næste 8 måneder på, er ved at far (som er blevet tilbage i USA indtil ...
... januar 2020 pga arbejde) kommer på besøg ca. hver 2. måned i en uge eller to. Det bliver vi som par og han som far nødt til, men nu her efter hans første besøg på 2 uger er jeg i tvivl om, hvad der er bedst for A. Hun har nemlig lige vænnet sig (så meget som man nu kan) til at undvære sin far og være ok med det. Hun var selvfølgelig ekstremt lykkelig, da han kom til Danmark, og de tilbragte rigtig meget tid sammen og fandt hinanden igen, og nu hvor han så er rejst tilbage igen, er hun rigtig ked og savner ham enormt meget. Hun drømmer rigtig meget igen og har følelserne udenpå tøjet, altså bliver nemt virkelig ked eller vred over meget små ting og er mere aggressiv og trodsig end normalt.
Og nu kommer mit spørgsmål (endelig): Tror du, at A føler et svigt fra sin far (og mig?), når han rejser bort? Og kan det have langvarige effekter på hende i forhold til at turde stole på og knytte sig til ham/andre mennesker i fremtiden? Er det bedre for hende, hvis hun og far slet ikke ses, indtil han flytter rigtigt hertil? Eller læser jeg bare for meget i hendes væremåde, og er det bare helt normalt og aldersrelateret? Det ER jo ingen let sag at være 3 år gammel, men hun har bare ekstra mange ting at forholde sig til...
Det var en lang, opdaterende udredning til et enkelt men meget dybtliggende spørgsmål. Jeg har et par andre spørgsmål også, som jeg lige sender i separate breve for overskuelighedens skyld :)
På forhånd tusind tak for al din hjælp og indsigt. Jeg glæder mig til at høre dine tanker og råd.
Venligst,
Mor til A.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!