Annonce

Annonce

Brev:

High-need, særlig sensitiv eller bare baby?


12. februar 2019

Kategori:
Alder:
5 mdr.

High-need, særlig sensitiv eller bare baby?

Kære Helen

Tak for en god brevkasse. Nu blev det min tur til at stille spørgsmål, da jeg simpelthen ikke længere kan nøjes med sætningen "det bliver lettere med tiden".

Vi har en skøn datter på 5,5 mdr. Vi har dog lidt udfordringer som førstegangsforældre, og det at få et barn er ikke helt som vi havde forventet, til trods for jeg havde forberedt mig på endnu mere energitab og mangel på søvn, end hvad situationen faktisk er.

Vi har så svært ved at læse vores datters tegn, for vi syntes ofte faktisk ikke der er nogle. Siden vores datter blev født har vi snakket om hvad mon var tegn på hvad, og aldrig i livet havde jeg forestillet mig, at det ville blive så svært. Jeg kan meget lettere læse min venindes datters behov for søvn, end jeg kan med min egen.

Vores pige er ekstrem aktiv, og det virker til hendes arousal konstant er høj. Hun kan godt være afslappet når hun lige er vågnet og bliver i armene på os, men ligger hun selv eller leger vi lidt vildt, så er det som om hun hurtig bliver overgearet og kører sig selv op og ikke kan stoppe igen, selvom hun virker til at elske aktiviteten. Hun kan nu sagtens ligge selv og underholde sig i kravlegården, men det er kortvarigt hver gang, for det er kun et spørgsmål om tid før det går galt med aktivitetsniveauet. Dog kunne hun aldrig rigtig ligge selv de første 3 mdr af hendes liv, uden at blive ked af det.

Hun er allerede nu i gang med at øve sig på og kravle og har været hurtig til alt motorisk udvikling sammenlignet med alle andre babyer jeg har mødt.

Hun havde rigtig tidlig dyb øjenkontakt og fulgte mig hurtig når jeg gik rundt i lokalet, hvis hun var hos far eller alene. Hun smilte bevidst allerede ved 4-5 uger, og vores sundhedsplejerske troede ikke på os før hun så det, hvorefter hun så måtte bekræfte det var bevidste smil.

Hun græder og har gjort det tidlig konsekvent hvis hun kommer over til nogle hun ikke kender særlig godt. Nu kan de nærmeste i familien kortvarigt accepteres, men græder hun og kommer tilbage i mors arme, så er der bestemt ikke noget mere. Hun vil gerne undersøge og følge med i alt, men fra mors arme hvilket selvfølgelig er helt normalt, men i min mødregruppe er det tydeligt at hun altid bare lige har været det ekstra aktiv og fulgt med, hvor de andre har haft "dovne babyer".

Hun har siden 2 mdrs alderen haft ekstrem svært ved at koncentrere sig om flasken. Der er engang imellem kortvarige gode perioder, hvor hun let spiser og bøvser og sover, men ellers er det oftest en kamp. Far kan slet ikke længere give flaske så let som mig. Problemet med spisningen viser sig i, at hvis vi er hos andre, er hun alt for nysgerrig til at spise selvom hun er sulten. Jeg går ind i et stille rum hver gang og spiller velkendt rolig musik, men hun bliver nærmest hysterisk og spiser kun 1/3 del af hvad hun gør hjemme. Nogle andre perioder vil hun slet ikke spise før hun er ved at falde hen i søvnen trods vi er hjemme, hvilket også har gjort det lettest at have hende sovende hos os.

Hun har i de første 4 mdr sovet nærmest alle lure på mig eller far, enten på sofaen eller i vikle, da hun hver eneste lur skal hjælpes videre i søvnen efter 45 min og igen efter 1,5 time. Hun falder enten i søvn på os eller i barnevognen i bevægelse, aldrig er hun selv faldet i søvn, som nogle babyer gør. Jeg har dog nydt alt den nærhed mellem os når hun har sovet på os, fremfor at se det som en begrænsning.

Hun har brug for gode lure om dagen, men hun har så svært ved det. Hvis hun ikke får gode lure, bliver hun endnu lettere overgearet og hurtig træt igen og så kan jeg slet ikke finde ud af hvad hun vil.

Hun har umiddelbart aldrig rigtig reageret om aftenen på nye ting eller hvis vi har været længe ...


Annonce

... ude, hun græder aldrig om aftenen men går tværtimod tidligt i seng.
Vores rytme er ca. således: (afhænger dog hver dag af hvor gode lure hun tager og hvornår præcis vi står op)

Kl. 05:30 står op, pludrer, hygger lidt, er eventuel i bæresele mens jeg vasker flasker
Kl. 07:00 Flaske og sover derefter lur
Kl. 09:00 Vågner
Kl. 11:30 Flaske og lur
Kl. 13:00 Vågner
Kl. 15:30 Lur
Kl. 16:00-16:30 Vågner
Kl. 17:30-18:30 Bliver puttet til natten, sover selv i tremmeseng til vi går i seng ved første natflaske.
Kl. 22:00 Flaske
Kl. 01:00 Flaske
Herefter er natten lidt urolig men sover typisk med en kort opvågning omkring kl. 04:00

Jeg kan hvis hun vågner om natten ikke bare ligge hende i sengen og lade hende underholde sig selv, for så holder hun bare så meget fest at hun kører sig selv op og skal geares helt ned igen ved hjælp med vuggen og putning.

Når hun kører sig selv op, virker hun generelt ekstremt forpustet og kan ikke selv finde ro igen. Det er her vores udfordring ligger og giver daglige frustrationer. Det gør det svært at læse hendes behov. Vi kan ikke finde ud af, om hun så blot skal puttes eller beroliges - oftest bliver hun dog kun rolig ved at blive puttet, hvorfor vi tror det er hvad hun har behov for. Det er tydeligt at hvis vi først prøver om hun blot skal beroliges, at så tager putningen lige 30 minutter ekstra. Vi kan aldrig finde ud af, om hun pludselig blev overtræt eller overstimuleret, for det sker på et split sekund.

Jeg har fra dag 1 prioriteret tryghed og nærvær i så stor en grad overfor hende, at bedsteforældrene synes det var for meget, de mener godt hun må græde lidt selv. Det føles helt forkert i mit moderhjerte, jeg vil til enhver tid vise hende at jeg er der for hende, hvilket jeg også tror på har gjort, at hun ikke har utrøstelige grædeture.

Jeg har læst din bog gråd og trøst - og jeg kan genkende hende i mange af punkterne både ved high need og særlig sensitiv. Jeg er selv meget følsom, men min mor mener bestemt ikke jeg var sådan som baby, som vores pige er. Bogen giver en fin beskrivelse, men jeg mangler lidt guidning. Det blev til en lang besked, så nu tydeliggør jeg mine spørgsmål.

1) Hvad tænker du om beskrivelsen af vores datter? Jeg er bestemt heller ikke fan af at putte børn i kasser, men jeg har brug for at blive klogere på hende.

2) Bliver det generelt lettere med tiden, så hun kan spise ude blandt andre, eller skal vi blive hjemme nærmest altid, hvis vi vil sikre os gode måltider? (Jeg ved godt børn er forskellige, men har brug for håb)

3) Når hun bliver overgearet, kan det så både være tegn på overstimulering og træthed samtidig? Jeg føler mig som verdens dårligste mor hver gang hun bliver det, men det kommer virkelig bare lige pludselig. Jeg kan forhindre det ved at hun er hos mig i vikle nærmest hele tiden, men hun har jo også behov for at ligge og lege og bevæge sig, hvilket hun meget gerne gør. Kan hun tage "skade" af at blive overgearet tit?

Jeg synes virkelig balancen mellem stimulering og overstimulering er de fleste dage umulig at finde, selvom jeg konstant har fokus på det.

Det skal siges at hun reagerer ekstremt kraftigt på de såkaldte tigerspring. Dog havde vi en fantastisk periode mellem spring 4 og 5, hvor hun var så let at læse, hun gabte når hun var træt og faldt let i søvn efter. Hele spring 5 ventede jeg på dette kom igen, men nu er det overstået og hun er lige så svær at læse.

Jeg beklager den lange beskrivelse, men jeg ved ikke hvad der er relevant for at få din vurdering. Det skal siges, at hun ellers er en skøn pige der elsker os forældres opmærksomhed, hun griner dejligt og har en tydelig stor personlighed allerede.

Glæder mig til at høre fra dig.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce