Annonce

Annonce

Brev:

Søvn udfordringer - 4 mdr.


13. juni 2018

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Søvn udfordringer - 4 mdr.

Kære Helen!

Tak for en fantastisk brevkasse!

Vi har nogle udfordringer med vores lille dreng på snart 4 måneder. Hans liv startede på en hård måde, med en meget lang fødsel og kolik efterfølgende i 2 måneder. Han græd og græd og græd og vi gjorde alt for at hjælpe ham og trøste ham, bla sidde på en yogabold og hoppe med ham i armene i timevis, eller at han fik lov til at ligge ved brystet hele natten/dagen hvis det var det der stoppede hans gråd. (Han tager ikke sut)
Han fik lov til at styre slagets gang så at side.

Efter 2 måneder fik vi ham endelig til osteopat og det kurede ham fuldstændig, men men men den hårde start på livet har resulteret i nogle uholdbare vaner og vi trives ikke med dem længere. Den største udfordring er hans søvn både om natten og om dagen.

Om dagen:
Han skal vugges (kontinuert) for at holde sig i søvnen, aller helst i armene på os ellers i slyngevuggen (som nu har motor så den gynges hele tiden, da jeg blev træt af at sidde på en stol ved siden af slyngen og vugge). Hvis denne stopper så vågner han op og er ikke udhvilet og er pylret/klynker. Vi kan få ham til at sove i armene på os uden bevægelse men her vågner han op efter meget korte lure og er svær at putte igen. Så i stedet for længere lure i løbet af dagen så begynder han at sjatsove og det fungerer heller ikke.

Vi kan heller ikke få ham til at sove i barnevognen uden gråd og det er synd. Selvom vi har prøvet at jeg ammer ham og så lige inden han sover at vi lægger ham i barnevognen og triller en tur, men han slår øjenene helt op så snart vi lægger ham fra os og græder. Hvis det en sjælden gang lykkes os at få ham til at sove i barnevognen (efter at vi vugger den på bagbenene samtidig med at whitenoise kører i baggrunden) så er det heller ikke længere end en halv times tid hvorefter han vågner (selvom denne er i bevægelse), hvis vi stopper så vågner han med det samme. Og den mindste larm vækker ham. Dvs det er også rigtig svært at komme ud da han er så svær at få til at sove. Vi har ellers prøvet at larme lidt om dagen, fx radioen kører og jeg går lidt rundt i lejligheden, men pludselige lyde vækker ham let.

Om natten:
Han ammes kl 21 og falder i søvn, vi lægger ham i hans seng som står op ...


Annonce

... af vores hvor den ene side er taget ned, vi har mørklægningsgardiner så der er helt mørkt
men hvis der kommer lidt lys ind så sover han dårligere. Han vågner kl 23 (ammes), derefter kl 01, fra kl 03 så vågner han hver halve til hele time og vil ammes hele tiden ellers sover han ikke. Vi har prøvet at ligge ham på en dyne og når han så sover lirke brystet ud og så trække ham over i hans egen seng ved hjælp af dynen, men dette lykkes kun tidligt på aftenen, derefter vågner han så snart jeg prøver og brokker sig og leder efter brystet og bliver ked af det. Med det resultat at jeg ligger og ammer ham fra kl 03 og frem. Det fungerer bare ikke længere da jeg har ondt i hele min krop af at ligge i skæve stillinger for at han kan ammes og er virkelig træt da jeg ikke får sovet.

Så det vi efterspørger er altså, hvordan skal vi helt lav pratisk bryde de her vaner og hjælpe ham til at sove uden gråd og uden at vi kontinuert skal vugge/amme ham og aller helst så han kan sove både i sin egen seng og i barnevognen. Er det for tidligt at lave om på dette? Jeg har hørt at helt små børn ikke kan få dårlige vaner, men nu synes jeg at det er netop det han har fået. Vi som forældre er begge trætte og har bare brug for at der nu kan komme lidt mere struktur i hverdagen så vi også kan komme os lidt over den hårde periode.

Ligenu er hans døgn rytme sådan:

Vågner kl 06, ammes

leger lidt

kl 07 sover ved amningen (en halvtime),

kl. 09 sover ved amningen (2 timer) bedste lur

ammes, aktivitet

kl. 13 sover ved amningen, (1 - 2 timer) svær at holde i søvnen,

ammes, aktivitet

kl. 17 sover ved amning en halv time max,

ammes lidt aktivitet

kl. 19 sover ved amning en halv time max

ammes lidt og så prøver vi at holde ham vågen til kl 21, selvom han er pylret, ellers så vågner han endnu tidligere på natten

kl 21 meget træt og puttes til natten ved amning.

kl 23 ammes

kl 01 ammes

kl. 03-06 kæmper med at holde ham sovende, men han er meget urolig vender og drejer sig og sparker rundt. (vi troede først det var en bøvs der sad i vejen, men det er ikke problemet)

Jeg fuldammer og han følger sin vægtkurve.

Vi ser begge frem til dit svar.

Kærlig hilsen
de trætte forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce