Svar: Aftensmad....nej tak
Kære Charlotte
Det er helt normalt at børn netop i 9-10 måneders alderen begynder at lukke munden for skeen og det handler om at de rent udviklingsmæssigt gerne vil være mere med selv. De vil gerne have mad de kan spise med fingrene eller med en gaffel. Samtidig begynder de også at vise mere vilje og de begynder at få en fornemmelse for at de ved at lukke munden sammen, får en reaktion fra deres forældre.
Derfor er det vigtigt at I forsøger at tilbyde Carolina så meget forskelligt mad som muligt- fornyelse giver større interesse, at hun får mad som tager udgangspunkt i jeres mad - hun må få stort set alt og at der til de fleste måltider vil være mad som hun selv kan spise.
Hun må meget gerne få ris, pasta, kødsovs, boller osv. Du bør ikke give hende ymer, ylette og kvark på grund af proteinindholdet, honning må hun ikke få på grund af svampesporer og sushi bør hun ikke få på grund af de problemer der kan være med rå fisk - men ellers må hun få alt det I andre spiser og det skal I give hende. Hun er altså nu altspisende - maden skal naturligvis gives til hende i en konsistens hun kan kapere og det er stadig godt at tilbyde hende både mos og mad i stykker, så du er sikker på at hun får, hvad hun kan spise og bliver godt mæt.
Det er derudover vigtigt at du holder igen med mælk i løbet af dagen. Hvis hun vågner tidlig morgen kan hun få en flaske der, det sammen aften og evt. sen aften - men i løbet af dagen skal hun så vidt muligt ikke have sutteflaske, da det vil tage pladsen og lysten væk fra hendes egentlige madindtag.
Det vil være en god idé at bage nogle havregrynsboller til hende, dem plejer både børn og forældre godt at kunne lide.
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og ...
... formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Evt. flaske med mme, men sover hun kan den springes over og I kan starte dagen uden mælk men gå direkte til morgengrøden.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, frugtmos eller frisk frugt i stykker, ost i stænger, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, sildepostej, tun, rognguf, smøreost, avokadomos eller broccolimos, rester fra aftensmaden - det kan være små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer eller ris med sovs. Vand af kop
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med frugtmos, reven æble,½ banan, rugbrødsdrys, bær eller lignende, ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, vand af kop
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager. I kan lave lasagne, frikadeller, hamburgerryg, kylling, pastasalat, laks med stuvet spinat, madpandekager, flødekartofler, ovnbagte kartofler, svensk pølseret, boller i karry, millionbøf, spaghetti med kødsovs, farbrød osv. osv. Hun må som sagt få det hele. Vand eller mælk af kop
Kan få lidt frugtmos eller lille portion grød inden sengetid, hvis du mener at hun ikke har spist nok
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19-20
Sen aften 23: Flaske - det afhænger helt af hendes indtag i løbet af dagen. Nogle børn trives bedst med at bibeholde flasken her og sover så til næste morgen tidlig. Andre trives bedre med at få en flaske inden f.eks. middagslur, men sover så hele natten uden mælk... Du er således nødt til at se på det samlede indtag af mælk og 500ml er nok, så du er sikker på at hun får, hvad hun ellers skal have.
Jeg håber ovenstående giver dig lidt overblik og idéer til tiden videre frem, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







