Papirblomster med Almeja Space Vol. 2
19. maj 2025

Læs omtalen af "Papirblomster med Almeja Space Vol. 2" under annoncen ...
Sine og Sara Finne Frandsen er tilbage med deres populære papirblomster - i denne udgave er der særligt fokus på, hvad farver kan.
Papirblomster med Almeja Space Vol. 2 er en inspirerende og visuelt smuk bog. Når man ser de smukke blomster, får man helt naturligt lyst til at forsøge sig med den kreativitet, der ligger i at lave papirblomster.
Bogen giver dig en grund indføring i de teknikker, materialer og den farveteori, der ligger bag at lave smukke papirblomster. Du får både farvelære med farvehjulet, komplementærfarver og farvetemperaturer til en beskrivelse af blomsternes anatomi. Det er med til at give en rigtig god forståelse af, hvordan du bedst kan efterligne de blomster, som du finder i naturen eller måske har i staudebedet.
Bogen har en meget pædagogisk tilgang. De mange farveøvelser og praktiske eksempler gør det muligt at lære i sit eget tempo, uanset om du er nybegynder eller avanceret blomsterskaber. Teknikafsnittet dækker alt fra skabeloner til udklipning, samt metoder til indfavning med f.eks. tusch og PanPastel samt guide til, hvordan du laver f.eks. krøllede eller lagdelte blade.
Bogen guider dig til 15 specifikke papirblomster, som du selv kan lave. Her finder du alt fra Bellis, Solhat, Kornblomst, Solsikke, Tulipan, Kirsebærgren, Jordbærplante m.m. Sværhedsgraden varierer og er markeret med et symbol fra én til fire blomster.
Bogen indeholder også en gennemgang af, hvordan du kan style blomsterne og genbruge dem til forskellige formål - så du ikke kun bidrager til en mere bæredygtig verden, men også kan skabe unikke og personlige kunstværker.
Om forfatterne
Sine og Sara Finne Frandsen er søstre og står bag det kreative og farverige Studio Almeja Space. Her skaber de visuelle universer, blomsterdekorationer og stylingkoncepter - for både virksomheder og private.
Sine er den kreative, der brænder for æstetik og visuelle universer. Når en idé opstår, går Sine hurtigt fra tanke til handling - og hun har mange idéer. Hun er mester i at forvandle rum til smukke og inspirerende oplevelser.
Sara er den kreative, der kombinerer detaljer og har et stærkt kommercielt mindset. Hun er proaktiv, effektiv og altid nysgerrig på nye muligheder. Hun er skarp til at trendspotte og har flair for at skabe visuelle koncepter og markedsføringsstrategier.
Almeja Space holder til ved Kgs. Have i København - Værkstedets showroom har åbent efter aftale.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.