NATURKREA for børn året rundt
24. november 2024

Læs omtalen af "NATURKREA for børn året rundt" under annoncen ...
Bogen NATURKREA for børn - året rundt indeholder flere end 50 enkle opskrifter på kreative projekter for børn - og de kan laves af naturmaterialer til alle årstider.
En blad kan blive til et dyr, en grankogle til en natsværmer, en nød til et jordbær, en strandskal til en sommerfugl... og meget, meget mere. Projekterne er sjov, nemme og billige at lave. Du kan finde alle materialer i haven, ved stranden, i parken og i skoven. Du kan også genbruge materialer som f.eks. æggebakker og mælkekartoner.
Gå ud i naturen, og tag årstidernes smukke fund med hjem, og lav små tryllerier ud af kogler, muslingeskaller, blomster og blade.
Bogen NATURKREA er inddelt i forår, sommer, efterår og vinter. Bogen indledes med kapitlet "Sådan bruger du bogen", hvor du blandt andet kan læse om, hvilke hjælpemidler og værktøjer, det vil være godt at have.
Bogen er fyldt med flotte fotos, så både du og dit barn kan se, hvad det er, I kan lave, og hvordan det hele f.eks. kan ende med at se ud. Billederne fungerer derfor som en slags visuel guide, der gør det hele meget let at gå til, især hvis du som voksen ikke er vant til at lave kreative aktiviteter med børn, og du gerne vil have lidt ekstra støtte til at gå i gang.
Samtidig kan de flotte fotos hjælpe dit barn med at forstå, hvad det er, I laver, og billederne kan også være med til at gøre barnet mere nysgerrig på at deltage. Måske kan dit barn endda vælge ud fra billederne og finde noget, som barnet har lyst til, at I laver sammen.
Målgruppen er børn i alderen 4-9 år, meget gerne sammen med en voksen.
Om forfatteren
Maria Bøgh er mor til tre og dagplejer. Hun har instagramprofilen @favnenfuld, hvor mere end 30.000 følger med, når hun deler ud af sine smukke kreationer og DIY-projekter.
Maria fortæller i forordet til bogen, hvor meningsfyldt det er for hende at være kreativ i naturen med sine børn og dagplejebørn. At følge årstidernes skiften, at sanse naturen, bruge naturen og f.eks. plante et frø i foråret, se det spire, blive til en plante om sommeren, som de kan spise af, og bruge den afvisnede plante til noget kreativt om efteråret eller vinteren - det giver så meget mening. Det er sjovt for både hende og børnene, men det er også vigtigt at tænke i bæredygtighed og genbrug, og videregive dette til børnene.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!