Lasse-Leif vil ikke tale menneskesprog
8. februar 2025

Læs omtalen af "Lasse-Leif vil ikke tale menneskesprog" under annoncen ...
Lasse-Leif er 3 år. Han bor sammen med sin mor, sin far og sin dukke, Luske-Lise. Lasse-Leif er ikke helt god til voksensprog endnu og han vil tale - Lasse-Leif sprog. Det er nemlig meget sjovere.
Når mor henter Lasse-Leif i børnehaven, siger han: "NU skal jeg hjem fra voksenhaven". Og når han spiser aftensmad, beder han om mere pasghetti med fætsjup i stedet for spaghetti med ketchup.
- "Kan du sige ketchup?", spørger mor igen og igen.
- "Ketprut!", råber Lasse-Leif.
Næste dag tager mor ham til ørelægen. Nu SKAL han nemlig lære at tale menneskesprog.
Om serien:
Lasse-Leif går i børnehave og bor sammen med sin far og mor og sin ven Luske-Lise, der er en dukke, som Lasse-Leif engang fik af sin mor. Luske-Lise er ikke en helt almindelig dukke. Hun gør nemlig alt det, Lasse-Leif ikke må. Luske-Lise er Lasse-Leifs allerbedste ven – det meste af tiden!
Bøgerne om Lasse-Leif og Luske-Lise skildrer i børnehøjde de glæder og sorger, der optager mindre børn.
I serien findes også:
Hvem har pruttet i Lasse-Leifs bukser?
Lasse-Leif og den sidste sut
Lasse-Leif er skør med dans
Lasse-Leif er alene hjemme
Lasse-Leif samler på DET HELE
Lasse-Leif syns der kommer en drage
Lasse-Leif gider ikke lege med fætter Finn
Lasse-Leif - Fri leg i supermarkedet
Lasse-Leif har verdens klammeste far
Lasse-Leif og den væmmelige makrelmad
Lasse-Leif - Perlepladens forbandelse
Lasse-Leif - byens bedste strømer
Lasse-Leif er med far på arbejde
Lasse-Leif og mormors nej-hat
Lasse-Leif og de hemmelige kæledyr
Lasse-Leif og ostemadsmonstret
Lasse-Leif - Ferie som i firserne
Lasse-Leif - drømmen om sukkermaven
Om forfatteren
Mette Finderup er født i 1968 og opvokset i Hvornum ved Hobro. Hun er uddannet i litteraturhistorie ved Århus Universitet.
Mette Finderup siger selv, det fik stor indflydelse på hendes senere forfattervirksomhed, at hun ”voksede op et sted, hvor man som barn kun kunne gå til spejder eller besøge bogbussen.” Hun blev den type barn, der i mangel af bedre læste bag på cornflakes-pakken om morgenen, og hun har formentlig læst en drengeklassiker som ”Ivanhoe” omkring 50 gange. Inden Mette Finderup kastede sig ud i livet som forfatter, var hun en af initiativtagerne til magasinet ”Woman”. Herefter vendte hun ”hjem” til bøgerne og blev redaktør i bl.a. Gyldendals Børnebogklubber – før hun tog Det Store Spring.
Mette Finderups første børnebøger om Sisse og Simone udkom i 2004, og hun har sidenhen bl.a. skrevet fantasyserien "A.S.P.E". og børnehavehittet Lasse-Leif.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder