Annonce

Annonce

En stor og en lille er væk - Kriseterapi med en toårig dreng


11. juni 2006

Forfatter:
Elisabeth Cleve
Forlag:
Dansk Psykologisk Forlag
Udgivelsesår:
2006
Sidetal:
208
Pris:
258
ISBN:
8777064410
Helens vurdering:
En stor og en lille er væk - Kriseterapi med en toårig dreng

Jeg har valgt at give bogen "En stor og en lille er væk - Kriseterapi med en toårig dreng" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

En stor og en lille er væk er skrevet af børnepsykolog og psykoterapeut Elisabeth Cleve.

Vi får i bogen lov til at følge, hvordan Elisabeth Cleve har arbejdet terapeutisk med drengen Victor og hans far Frederik.

Lille Victor er kun 2½ år gammel, da han ved et trafikuheld mister både sin mor og sin lillebror. Victor selv og faderen er med i bilen, men begge overlever uheldet. Victor reagerer med at være bemærkelsesværdigt glad, han græder ikke og taler aldrig om sin mor eller lillebror, men vil til gengæld gerne trøste sine kammerater i børnehaven, når de savner deres mor. Victor er et barn i dyb krise.

En stor og en lille er væk er Elisabeth Cleves meget menneskelige og gribende beretning om hvordan terapien hjælper Victor igennem den traumatiske krise. Vi følger 15 psykoterapitimer og får herigennem lov til at få et indblik i, hvad der sker i terapien.

Vi følger Victors leg med forskellige dukker, biler, heste, elefanter og ser hvordan Victor igennem forskellige stykker legetøj er i stand til at erindre den savnede mor og hvordan han tilsidst mærker sin mor og den plads hun nu har inden i ham.

Den deltaljerede beretning er et kig ind i terapiens rum og proces, men samtidig også et indblik i det samarbejde der helt nødvendigt er til stede med forældre (her Victors far), når man arbejder med børn i sorg og krise.

Det er en bog som henvender sig til voksne, som gerne vil vide mere om små børn i krise. Både om hvordan børn udtrykker sig og viser den sorg de bærer, men også om det terapeutiske rum og psykoterapeutens arbejde og overvejelser.

En stor og en lille er væk henvender sig til såvel fagpersoner som arbejder med børn, som til forældre.

En rigtig fin bog, som jeg vælger at give 5 bismervægte.

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce