Annonce

Annonce

Vær OBS! på badeprodukter til dit barn


4. februar 2025


En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser,​ at en stor del af de badeprodukter, som sælges til børn, indeholder parfume og farvestoffer, der kan være allergifremkaldende. Det gælder f.eks. badebomber, skumbad, knitrepulver, der syder og bobler i badevandet, sæbe, der kan formes til figurer, badeslim, badegelé og badevandsvulkaner, hvor sæbeskum vælter ud fra toppen af en vulkan.



Parfume og farvestoffer er problematiske, da barnets risiko for at udvikle allergi stiger, jo flere gange barnets hud møder produkter med disse stoffer - og det vil være allergi, som barnet ofte vil have resten af livet. 



Miljøstyrelsen har analyseret 42 forskellige badeprodukter til børn. De 42 undersøgte produkter indeholdt 180 forskellige kemikalier. 82% af de testede produkter indeholdt parfume og/eller æteriske olier, og der blev fundet farvestoffer i 73 % af dem. I flere tilfælde er der tale om kemikalier, som EU har udpeget som særligt problematiske i forhold til allergi.



Flere af badeprodukterne anbefales til børn fra 3 år og opefter, mens andre anbefales til børn under et år. Samlet set er det bekymrende, at så stor en andel af badeprodukter til ...


Annonce

... børn indeholder allergifremkaldende stoffer. 



Et enkelt ud af de 42 produkter udgjorde en direkte sundhedsrisiko. Indholdet af parfumestoffet HHCB var så højt, at Miljøstyrelsen vurderede, at dette kunne have en hormonforstyrrende effekt, hvis barnet brugte produktet over en længere periode. Dette produkt er derfor nu fjernet fra markedet.



Da 8 ud af 10 børnebadeprodukter indeholder parfume, så lyder anbefalingen fra Miljøstyrelsen, at du som forælder, skal være særligt opmærksom, når du vælger badeprodukter til dit barn: 



- Hvis du vil være sikker på at undgå parfume og farvestoffer i vandet, så vælg badeprodukter, der bærer det officielle nordiske miljømærke Svanemærket. Du kan også kikke efter Astma-Allergi Danmarks Blå Krans, eller EU´s miljømærke Eco Label.



- Køber du produkter over nettet, så hold dig til netbutikker, der er forpligtet til at leve op til EU's kemikalieregler.



Du kan læse mere på miljøstyrelsens hjemmeside her



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce