Annonce

Annonce

Danske børn er alt for søde - skær ned på slikket


31. maj 2023


Myslibar i madpakken, saftevand til aftensmaden og en slik​skål med top om fredagen.



Danske børn får op til fire gange mere slik og søde sager end Fødevarestyrelsen anbefaler. Og Danmark er det land i verden, hvor vi køber mest slik. Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at vores køb af slik og søde sager omregnet til kalorier svarer til, at hver dansker får ca. 20 pct. af det daglige energiindtag dækket af søde sager - anbefalingen er max. 5 pct.



Det vil Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet med støtte fra Nordea-fonden nu gøre noget ved. Fonden har netop bevilliget 13.8 mio. kr. til udbredelse af pilotprojektet "Er du for sød? Så er du ikke alene". Projektet har hjulpet knap 100 børnefamilier i Hvidovre med at skære ned på det søde, og nu skal projektet udbredes til flere kommuner.



Det søde er ikke forbudt. Problemet er, at det fylder så stor en del af børnenes kost, at det tager pladsen fra den sunde mad - og får man søde vaner, hænger de ofte ved. Derfor handler det om at erstatte nogle af de søde fødevarer med andre og bedre alternativer. Kan man erstatte eftermiddagskiksen og mælkesnitten i madpakken med skåret frugt, bær eller knækbrød? Kan halvdelen af fredagsslikket skæres fra, uden, at det går ud over hyggen? Og kan vi servere lidt mindre saftevand og sodavand? Vi behøver ikke undvære det søde, men skære ned dér, hvor det er nemmest. 



FAKTA



- DTU Fødevareinstituttet ...


Annonce

... har sammen med Hvidovre Kommune kørt pilotprojektet "Er du for sød?". Projektet kørte over en treårig periode, hvor der blev udarbejdet og afprøvet værktøjet, som sundhedsplejen brugte til at tale om søde vaner med familier med børn i 0. klasse. Målet var at skabe sundere hyggevaner i børnefamilier. 



- Resultaterne viste, at børnenes indtag af søde sager og søde drikke faldt med 13% på trods af, at værktøjerne blev afprøvet under Corona-nedlukningen, hvor danskernes sukkerforbrug steg markant. Børn med det højeste indtag før interventionsperioden reducerede deres indtag mest.



- Ifølge DTU Fødevareinstituttet er et højt indtag af søde sager og søde drikke et problem for folkesundheden. Det bidrager med meget energi, sukker og mættet fedt, men kun med få vitaminer, mineraler og kostfibre. Det øger risikoen for overvægt, skader tandsundheden og optager pladsen for mad- og drikkevarer, som bidrager med flere næringstoffer.



- Der er mulighed for, at op til 15 kommuner kan deltage i projektet. Det er stadig muligt for kommuner at vise interesse for at deltage. 



Projektet løber frem mod 2027 og er målrettet børnefamilier med børn i 0.-3. klasse.



Du kan læse mere på fødevarestyrelsens hjemmeside her



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce