Annonce

Annonce

Tokofobi - Angsten for at føde


3. februar 2021


Man skønner, at mellem 6-10 procent af kvinder ople​ver voldsomt angst i forbindelse med graviditet og fødsel. Nogle forskere mener faktisk at tallet er endnu højere, helt op til 20 procent.



Det er helt normalt, at kvinder under graviditen bliver bekymrede og urolige for, hvordan det hele skal gå, ligesom det også er helt normalt at være usikker på selve fødslen, være bange for smerterne, ikke at kunne kontrollere sin krop eller bange for at noget skal gå galt. Men hos nogle kvinder bliver bekymringen så voldsom, at man taler om decideret fødselsangst eller fobi - det der kaldes tokofobi eller tokophobia.



Faktisk er nogle kvinder så bange for at skulle føde, at det afholder dem fra at blive gravide. De kan altså godt have et ønske om at blive mor, men er så bange for fødslen, at de fravælger graviditeten og dermed muligheden for at bære deres eget barn.



MAN TALER OM PRIMÆR OG SEKUNDÆR TOKOFOBI



Primær tokofobi opstår hos kvinder, der ikke har født før. Deres angst for fødslen kan stamme fra tidligere traumatiske oplevelser f.eks. seksuelt misbrug eller voldtægt, men det kan også være, fordi de har været med til en vanskelig fødsel eller har set film, billeder eller hørt andre fortælle om vanskelige fødselsforløb. 



Sekundær tokofobi opstår hos kvinder, der har født før. Deres tidligere fødselsforløb har været så traumatisk for dem, at de er blivet bange for at føde igen. Det er deres fødselserfaring, som giver dem angst i en sådan grad, at man kan tale om fobi. 



Man ved derudover at kvinder, der i forvejen har haft en angstlidelse eller depression, er i større risiko for at udvikle fødselsangst - tokofobi.



HVAD ER DEN GRAVIDE BANGE FOR



Angsten kan være meget forskellig fra kvinde til kvinde, men der er dog nogle ting, som man ofte ser hos kvinder med tokofobi:



Smerten. Mange kvinder ytrer angst for selve smerten, - både vesmerter og smerter i forbindelse med at skulle presse for at føde barnet. Og mange ønsker at få kejsersnit fremfor at føde. 



Manglende kontrol. Mange er dog også bange for at være overladt til andre. De er bange for ikke at kunne styre deres krop, og det der sker med kroppen under en fødsel og derfor bange for at miste kontrol. 



Manglende viden. Mange fortæller, at de er bange for, at de ikke ved nok og derfor ikke kan handle korrekt, gøre det som forventes af dem. Ligesom de kan være bange for ikke at kunne følge det jordmoder og læge siger.



Følelsen af ydmygelse. For kvinden kan det være meget ydmygende og overskride den personlige grænse, når man som fødende ligger meget nøgen, og når jordmoder og læge skal undersøge en gynækologisk flere gange. Bare tanken om det kan være meget svært. 



Frygt for barnet. Mange har også en angst for, at der skal ske deres barn noget. At barnet vil blive dårligt undervejs i fødslen, at barnet måske vil blive født med et handicap, ...


Annonce

... eller at barnet måske ikke vil overleve fødslen.



Frygt for sig selv. Mange er angste for, hvad de kan finde på undervejs i fødslen. At de enten yder skade på sig selv eller andre, der er med til fødslen. Eller gør noget, som kan skade barnet.



Angst for døden. Mange er oprigtigt bange for, at de ikke kan overleve en fødsel, at de vil dø i barselssengen.



HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ TOKOFOBI



Symptomerne kan være forskellige fra kvinde til kvinde, men hos mange kvinder vil man se:



Mareridt. Hyppige opvågninger om natten over meget skræmmende drømme.



Hyperventilering. Kvinden trækker vejret meget hurtigt, og det gør, at hjernen får mindre ilt og mængden af kuldioxid i blodet falder. Der kan ofte mærkes prikken i fingre og i ansigt, mange får besvær med at tale, de føler sig svimle og utilpasse. Det kan føles som om, at man er ved at blive kvalt. 



Svimmelhed. Det kan være nødvendigt at sætte sig ned. Det kan føles som om, at man er ved at besvime, det sortner måske for øjnene.



Koldsved og kulderystelser. Angsten sætter kroppen i alarmberedskab, og det betyder, at hjertet banker hurtigere, at man begynder at svede, begynder at ryste. Kroppen gør sig på den måde klar til kamp. 



Kvalme og opkastninger. Når man er meget bange eller bekymrer sig i særligt grad, så kan man få kvalme, ondt i maven og maveuro. Mange får svært ved at spise, og mange kaster op - også selvom de ikke har noget i maven at kaste op af.



Panik og angstanfald. Når man pludselig bliver bange og ikke rigtig ved, hvad man er bange for, så kan der opstå et panik eller angstanfald. En falsk alarm i hjernen får angsten til at løbe løbsk. Et panik eller angstanfald varer ofte et par minutter. 



Gråd. Mange græder også, og det kan være svært at sætte ord på, hvorfor man bliver ked af det. Man har bare lyst til at græde hele tiden, føler sig hjælpeløs, måske mislykket og håbløs.



Tanker om døden. Mange er bange for at de skal dø, og deres tanker kredser hele tiden om døden og angsten for at dø. Der er tale om en irrationel angst for døden.



KAN FØDSELSANGST - TOKOFOBI - BEHANDLES



Fødselsangst kan godt behandles, og det anbefales, at du opsøger en psykolog, der har viden om netop dette emne, og som derfor kan hjælpe dig med din angst. Behandlingen vil ofte bestå af samtaler, og man vil arbejde med "kognitiv adfærdsterapi" og "mindfulness".



Har du fødselsangst, fordi du har tidligere traumatiske oplevelser med dig, så vil man ofte behandle det traume, som udløser din angst. Nogle kvinder får PTSD i forbindelse med en fødslen, og der findes forskellige terapeutiske måder at behandle PTSD på. Sammen med en psykolog finder man frem til lige præcis den behandling, der er bedst til lige præcis dig.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce