Annonce

Annonce

10 idéer til aktiviteter med børn den 1. januar


30. december 2020


Selvom Danmark er mere eller mindre lukket ned, og de stor​e nytårsfester er aflyst, så nærmer nytårsaften sig - og dermed risikoen for, at du den 1. januar vågner op med lidt ondt i hovedet og en stor træthed i kroppen.. Og udfordringen er ofte, at dit barn vågner tidligt, som det plejer, han eller hun er aktiv og parat til, at der skal ske noget hele dagen igennem...



Så i dag får du lidt forslag til, hvad I kan lave den 1. januar - aktiviteter som kan være okay for både barn og voksen :)



1. God og lækker morgenmad



Det kan være en god idé at starte dagen med lidt lækkert at spise. Det er en god idé at gøre lidt ekstra ud af morgenmaden, sidde lidt længere tid ved bordet og spise sammen. Har du ondt i hovedet dagen derpå, så hjælper det måske med lidt æg, pølser, ristet brød, juice, ingefær... Og dit barn vil sandsynligvis sætte pris på en smoothie og hjemmelavede pandekager :)



2. Gå en tur



Det er godt med frisk luft. Det giver ekstra energi og samtidig kan dit barn få brugt lidt energi, så der er mere ro på, når I er hjemme igen. I kan gå en tur på legepladsen, gå en tur igennem byen og opleve byen, når alle butikker er lukket. I kan også gå i parken, gå i skoven eller en tur til stranden.



3. Bag et lækkert brød eller nogle boller



Når I kommer hjem fra jeres tur, så kan det være en god idé at bage sammen. og det behøver ikke være kage, men bag i stedet et lækkert brød eller nogle boller, som I efterfølgende kan sætte jer og spise sammen.



4. Spil et brætspil



Brætspil, familiespil er en super god aktivitet. Der findes rigtig gode spil for børn helt ned i 2-3 års alderen, hvor hele familien kan spille med. For de yngste børn kan det være en god idé at spille f.eks. billedlotteri. Det er blandt andet med til at øge dit barns ordforråd.



5. Tag et bad og klæd om til nattøj - og massage



Det er super hyggeligt at få et langt bad og derefter få nattøj på, som man kan trisse rundt i og bare hygge sig. Det viser, at det er tid til at slappe af resten af dagen. Afslut gerne badet med lidt massage. Du kan give dit barn massage og måske kan dit lidt større barn også ...


Annonce

... massere dig...



6. Vær kreative



I kan lave perleplader, tegne tegninger, bygge med legoklodser, lave trylledej, arbejde med modellervoks, male med vandfarver. Det kan være både hyggeligt og afslappende at sidde sammen ved bordet og lave små kreative sysler.



7. Se en god familiefilm



Når alle er trætte, så er det bare super dejligt at lægge sig sammen på sofaen og det kan være en rigtig god prioritering, netop at se en film sammen. I stedet for at I sidder med hver sin skærm, så vælg en film eller serie, som hele familien kan nyde, grine af og tale om.



8. Hør en god lydbog



Hvis du gerne vil væk fra brugen af skærm, så kan du også med fordel sætte en lydbog på, som I kan høre sammen. Sæt jer godt til rette i sofaen, tænd for lydbogen og sæt jer tilbage og lyt. I kan stoppe bogen undervejs, hvis noget er svært for barnet at forstå eller kræver ekstra forklaring, og du kan også sætte lidt ord på undervejs, for at hjælpe dit barn med at fastholde interessen. 



9. Lav gymnastik eller yoga sammen



Hvis du synes, det bliver lidt for stillesiddende, så kan du også lave lidt gymnastik eller yoga sammen med dit barn. At aktivere både krop og sind giver ro og balance i kroppen - og det kan være rigtig sjovt at lave forskellige øvelser sammen med dit barn. Hvis du ikke har nogen forudsætninger og er i tvivl om, hvad I skal lave, så findes der mange øvelser på nettet og online streaming direkte ind i stuen.



10. Ryd op, sorter - og giv til genbrug



Den 1. januar kan med fordel også bruges på at få sorteret lidt i legetøj og tøjet i klædeskabet. Måske har dit barn fået nyt legetøj i julegave og noget af det gamle legetøj bliver ikke længere brugt, måske er dit barn vokset fra det.



Måske er dit barn vokset ud af noget af sit tøj. Sommertøjet kan ikke bruges nu og passer alligevel ikke mere, for dit barn vokser godt i løbet af de næste 5-6 måneder... så måske er det tid til at få sorteret ud i tøjskabet. Aflever jeres brugte tøj og legetøj til genbrug, så andre børn kan få glæde af det.



Med ønsket om et rigtig godt nytår til alle! :)



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce