Annonce

Annonce

Kan brug af mundbind påvirke dit barns udvikling?


28. oktober 2020


COVID-19 gør, at vi skal bruge mundbind i flere og f​lere situationer. F.eks. ved besøg på restauranter, caféer og bagerforretninger, hvor der er siddende indendørs servering. Der skal bruges mundbind, når vi tager offentlig transport - f.eks. i busser, tog, metro... Og nu skal der også bruges mundbind, når vi er i storcentre, handler i supermarkedet eller opholder os i lokaler, hvor der udøves kultur-, sports- og fritidsaktiviteter.



Der ses i bybillledet derfor naturligt flere og flere forældre, som går med deres barn i barnevogn, og som samtidig har mundbind på. Sådan er det, sådan er det nødt til at være - men hvad betyder det egentlig for de små børns udvikling, at vores ansigt er dækket af en maske? Det handler min artikel om i dag.



Mundbind gør det svært at aflæse ansigtsmimik



Der er ingen tvivl om, at brug af mundbind, gør det sværere at aflæse vores ansigtsmimik. Det kan være rigtigt svært at se, om en person smiler lidt eller meget, om han eller hun bider sig i læben, presser munden sammen og måske virker urolig... eller rolig. Der er ingen tvivl om, at der i vores ansigtsmimik, og især i måden vi bruger vores mund, læber og kæbe på, er en masse tavs information og kommunikation, og at dette går tabt, når vi har mundbind på...



Vores øjne, og måden vi bevæger vores øjenbryn på, siger dog også en hel del. Smiler vi oprigtigt og hjerteligt, så vil vi ofte få smilerynker ved øjnene, og brynene vil løfte sig. Er vi kede af det, vil dette ofte også blive afsløret i øjnene...



For at få et optimalt indtryk af, hvordan vi egentlig har det, for at kunne aflæse vores følelser og reaktioner - er vi glade, kede af det, triste, overraskede, vrede, trætte, nervøse og lignende - så kræver det dog ofte, at vi kan se både munden og øjnene for at kunne vurdere, hvordan personen har det.



Hvad siger forskningen



Forskere har gennem årtier beskæftiget sig med, hvorfor kommunikationen mellem forældre og børn er vigtig og herunder vigtigheden af ansigtsmimik mellem forældre og det lille barn.



Dr. Edward Tronick, professor i psykologi, Harward University, Boston, lavede helt tillbage i 60erne "The Still Face Eksperiment", som viste vigtigheden i, at mor reagerer på det lille barn og barnets signaler. Børn har brug for at blive set, og de har brug for, at der bliver reageret, når de forsøger at indgå i dialog med deres forældre. 



Dr. Kang Lee, der blandt andet er professor i psykologi og menneskelig udvikling, Universitetet i Toronto, arbejder blandt andet med at undersøge udviklingen af ansigtsgenkendelse hos børn. Han siger blandt andet, at der er 3 ting, som vi skal være opmærksomme på:



- Børn under 12 år, kan have meget svært ved at genkende mennesker, hvis de ikke kan se personens hele ansigt. Små og yngre børn vil ofte fokusere på indviduelle detaljer, og disse kan forsvinde, når personen bære mundbind eller maske.



- En del af vores følelser bliver vist via vores ansigt og ansigtsmimik. Når vi bærer mundbind eller maske, så vil dette kunne påvirke barnets mulighed for følelsesmæssig genkendelse og social interaktion.



- Brug af mundbind eller maske ...


Annonce

... kan også påvirke talen og genkendelse af verbal kommunikation. En del af vores kommunikation sker ikke kun via mimik, men også via lyd, og et mundbind eller en maske kan nedsætte barnets mulighed for netop at kunne kombinere det visuelle med lyden, som barnet hører. 



Dr. David Lewkowich, er senior scientist på blandt andet Yale Child Study Center, og han har studeret mundaflæsning hos babyer. Hans studier viser blandt andet, at børn ændrer deres måde at se på den person, som taler til dem, i takt med at de bliver ældre, og deres sprog udvikler sig. I takt med, at børn i 6-8 måneders alderen begynder at pludre mere i stavelser og bruge det, som kaldes kanonisk pludren, og f.eks. siger da-da, ma-ma, så vil man ofte se, at barnet i stedet for at se på den voksnes øjne, begynder at se på den voksnes læber og mund. Barnet vil forsøge at efterligne den ansigtsmimik, som det ser hos forældrene, samtidig med at barnet øver nye ord og lyde. 



Hvad så når det er lovpligtigt med mundbind



Vi skal naturligvis følge reglerne, men også medtænke, hvordan vi kan støtte de små børns kommunikation, både når vi har, og når vi ikke har mundbind på. 



Når vi har mundbind på f.eks. i supermarkedet, og vi kommunikerer med vores barn, så er det vigtigt, at vi bruger vores stemme, vores ansigtsmimik, at vi gestikulerer, bruger vores armbevægelser, hele vores kropssprog, for på den måde at gøre det mere tydeligt for barnet, hvordan vi har det, hvad det er for følelser, som vi signalerer. Hvis vi gerne vil vise begejstring eller glæde, så kan dette f.eks. understøttes ved, at vi klapper i hænderne. 



Debi Robersen m. fl. har i 2012 lavet en undersøgelse af, hvad solbriller eller brug af maske havde af betydning for udviklingen af og børns evne til at opfatte ansigtsmimik. Børnene i undersøgelsen var mellem 3-18 år. Og denne undersøgelse viste, at for børn under 9 år, var der ingen stor forskel. I et interview til NY Times, udtaler en af forskerne bag projektet, at selvom børn ofte har særligt fokus på vores mund, når vi taler med dem, så indgår der langt flere parametre i kommunikationen, og at vi er nødt til at bruge mundbind et par timer hver dag, vil ikke gøre, at barnet bliver mindre i stand til at genkende følelsesmæssige og sociale udtryk. 



Børn kan altså godt "tåle", at vi er nødt til at bruge mundbind, når vi f.eks. handler. Det er dog en god idé, at vi er ekstra opmærksomme på vores stemme, vores toneleje, måden vi siger ting på, fordi det vil gøre det lettere for vores barn at aflæse os. Det er også en god idé, at vi øger vores brug af gestik, bruger vores kropssprog for på den måde at være mere tydelige i vores kommunikation.



Når vi er hjemme, så er det på samme måde vigtigt, at masken kommer af, og at vi her taler helt naturilgt, som vi normalt ville gøre. Det kan være en god idé at være ekstra opmærksom på ansigt-til-ansigt aktiviteter og interaktion - især i forhold til de mindste børn, men vi skal samtidig huske på, at børn generelt er gode til at tilpasse sig.



Så fortsat god kommunikation - med og uden mundbind! :)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce