Annonce

Annonce

Pædagogisk omsorg i vuggestuen er vigtigt


23. oktober 2018


Hvad skal der egentlig til for, at vores yngste bør​n har det godt i vuggestuen? Det spørgsmål har Lektor i pædagogik og Uddannelsesstudier fra RUC, Thomas Gitz-Johansen forsøgt at finde svaret på... Sådan skriver Center for Børneliv den 2. oktober 2018. Artiklen er en del af en del af Center for Børnlivs fokus på "Tidlig Indsats".



Thomas Gitz-Johansen har observeret vuggestuebørn i alderen 6-18 måneder igennem et år. Han har brugt spædbørnsobservation, der er udviklet på Tavistock Instituttet - en metode der bruges til at forske i børns oplevelser, følelser og perspektiver.



Thomas Gitz-Johansen har fokuseret på omsorgen i vuggestuer, fordi vi som udgangspunkt går ud fra, at når et barn får sit grundlæggende omsorgsbehov opfyldt, så vil barnet udvikle sig i sund retning. Det store fokus på læreplaner i institutioner gør dog, at måden vi taler om og ser omsorg på bliver begrænset. Og han har inddraget begreber fra psykologien til at beskrive børns mest basale behov:



Tilknytning: Barnet knytter sig til den voksne, som bliver en "sikker base" i hverdagen. Når barnet har denne sikkerhed, kan barnet trygt bevæge sig ud i verden, opleve og udforske. At pædagogen er en sikker base, kræver at han eller hun har ro til at modtage barnet, når og hvis barnet har behov for det.



Holding: Holding handler om at opfylde barnets behov ved at leve sig ind i barnet og barnets humør her og nu. Det gør pædagogerne f.eks. når barnet græder, og det tages op og trøstes. Det skaber et trygt rum, hvor barnet føler sig fuldstændig beskyttet.



Affektregulering: Dette handler om, at pædagogerne hjælper børnene med at ændre deres indre tilstand - at barnet hjælpes med at blive glad igen, når det er ked af det, at barnet hjælpes med at finde ro, når det er uroligt, at barnet hjælpes til tryghed, når det er ængsteligt, at barnet puttes og hjælpes til at sove, når det er træt. Pædagogen gør dette via sin krop, sin mimik og gestik. Det kan også gøres via lyde og aktiviteter, der sættes igang.



Mentalisering: Dette er pædagogens evne til at forestille sig, hvordan barnet har det indeni - f.eks. sætte sig ind i, hvorfor barnet græder, er trist eller vred. Det kræver overskud hos pædagogen at kunne sætte sig ind i, hvorfor barnet reagerer, som det gør, og hvad barnet har brug for i hver enkelt situation.



Intersubjektivitet: Intersubjektivitet opstår, når den voksnes og barnets bevidsthedsfelt overlapper - det vil sige, når de deler en aktivitet, som de begge er opslugt af. Dette peger Thomas Gitz-Johansen på, som noget af det ...


Annonce

... mest udviklingsfremmende for barnet.



Ifølge Thomas Gitz-Johansen er det at starte i vuggestue en kæmpe udfordring for det lille barn, og det er vigtigt, at vi voksne skaber et rum med tryghed og omsorg. Thomas Gitz-Johansen har lavet en liste med 19 punkter, der beskriver de følelsesmæssige behov, som han observerede hos vuggestuebørnene:



- At nogen kan lide mig og synes, at jeg er noget særligt



- At omgivelserne tilpasser sig mine særlige behov og min særlige måde at være i verden på



- At mine omsorgspersoner kan aflæse, hvordan det er at være indeni mig lige nu og gætte mine behov



- At være tryg og at kunne blive tryg



- At have mennesker i nærheden, som jeg føler mig følelsesmæssigt knyttet til



- At blive trøstet, når jeg er ked af det



- At blive beroliget, når jeg er ængstelig



- At blive opmuntret, når jeg er trist



- At opleve noget spændende og stimulerende, som jeg kan blive optaget af



- At blive holdt om af mennesker, som jeg kender, kan lide og føler mig tryg ved



- At være optaget af noget spændende sammen med andre



- At kunne prøve grænser af, mærke grænser uden frygt for repressalier



- At være i et velkendt og trygt miljø



- At kunne begive mig ud og udforske noget ukendt, når jeg er parat til det



- At situationer i løbet af dagen ender godt, dvs. at jeg ender med at blive tryg og at blive gode venner



- At opleve et samspil med andre, som er afstemt med min egen indre stemning



- At de også kan sætte ord på min indre tilstand eller afspejler den i deres reaktioner



- At være i et trygt og relativt kravfrit miljø, hvor impulser og behov fra mit eget indre kan dukke frem og blive udtrykt



- At andre opdager, spejler og evt. improviserer videre på de ydre udryk af mine indefrakommende impulser



En presset hverdag for pædagoger



I følge Thomas Gitz-Johansen, så er institutionerne under hårdt pres, og dette påvirker naturligt både pædagogernes og børnenes hverdag. Det kan være svært at give børnene den omsorg, som de har behov for og presset bliver yderligere, når man kræver dokumentation, evalueringer og målinger fremfor at fokusere på omsorgsarbejdet.



Det er vigtigt, at vi bruger vores viden om børns behov for omsorg og nærhed og forsøger at skabe institutioner med øer af god behovsopfyldelse...



Du kan læse den fulde artikel på centerforbørneliv.dk



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annoncer

Annonce