Annonce

Annonce

Børn og demens - tal med dit barn


7. september 2018


På baggrund af internationale undersøgelser r​egner man med, at ca. 87.000 personer i Danmark har demens. Mange personer bliver dog ikke registreret, så tallet kan godt være højere.



Der findes ca. 200 forskellige sygdomme, som ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser. Alzheimers er den hyppigste, men mange andre hjernesygdomme kan give demens.



Demens er en sygdom, som udvikler sig gradvist, og man kan leve med demens i mange år. Demens er dog dødelig og bliver betegnet, som den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark.



Man skønner, at mellem 300.000-400.000 personer i Danmark er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom - og det gør også, at vores børn naturligt vil møde et andet menneske med demens. Det kan være både forældre, bedsteforældre og oldeforældre, som har demens.



Det er vigtigt, at du taler med dit barn om demens - men hvordan gør du det? Og hvad skal du egentlig sige og hvorfor? Det handler min artikel om i dag.



Hvorfor skal du tale med dit barn om demens?



Som forældre kan vi godt føle, at vi skåner barnet, sparer barnet for nogle bekymringer, hvis I ikke taler om demens, og hvorfor den pågældende i familien reagerer, som han eller hun gør. Børn mærker dog meget hurtigt, hvis noget ikke er, som man normalt ville forvente, de kan godt mærke, hvis noget er galt og kan forestille sig mange forskellige ting. Og nogle gange er det barnet forestiller sig eller bliver utryg ved værre end virkeligheden. 



Det er derfor bedre, at du indddrager dit barn, fortæller hvad der sker med den demensramte i familien og hjælper barnet med at finde hensigtsmæssige måder at reagere på, guider barnet i hvordan man skal håndtere, når der nogle gange opstår svære situationer. 



Hvad kan du fortælle dit barn om demens?



Fortæl f.eks. dit barn, at når man har demens, så glemmer man tit. Man glemmer måske en fødselsdag eller måske glemmer man sine ting, lægger ting forkerte steder - det kan være, at man kommer en bog ind i køleskabet i stedet for på bogreolen.



Det kan være svært at finde rundt, når man har demens. Det kan være svært at finde vej f.eks. svært at finde rundt i huset eller svært at finde rundt på gaden. Måske går man ud på vejen i stedet for at gå på fortovet.



Det kan også være svært at finde ud af ting, som man tidligere har kunne. F.eks. kan man måske pludselig have svært ved at huske, hvordan man børster sine tænder eller have svært ved at kende forskel på en tandbørste eller hårbørste.



Det kan være svært at bo derhjemme, fordi man kan være til skade for sig selv. Måske tænder man for komfuret, men glemmer at slukke for det igen. Det kan være farligt. Derfor vil mange, når de har demens være nødt til at bo på et plejehjem, hvor andre kan hjælpe dem i hverdagen.



Når man er dement, så vil man ofte spørge om det samme igen og igen. Det er ikke fordi den demente ikke interesserer sig for en eller ikke hører efter, men fordi man glemmer.



Når man er dement, så ved man ikke altid, at man er syg. Og man har derfor svært ved at forstå, når andre forsøger at hjælpe. Nogle gange kan en dement person derfor godt blive både vred, ked af det og bange.



Man kan ikke se på en person, at han eller hun er dement. Personen ser ud som han eller hun altid har set ud, men personen opfører sig pludselig på en anden måde.



Når man er dement, så har man brug for at få gode oplevelser. Man har brug for at mærke venlighed og kærlighed omkring sig. Det kan vises via kropssprog og mimik - og også nogle gange knus - men man skal være opmærksom på at nogle demente kan blive forskrækkede over berøring. 



Når man er dement, så bliver man aldrig rask igen.



Hvordan taler man med et menneske, som har demens?



Det er vigtigt at få øjenkontakt og lytte aktivt. Når du taler med en dement, så vil personen nogle gange tale om noget, der ligger tilbage i tiden - og det er okay at tale med om dette. Det kan være med til at skabe tryghed og ro.



Giv tid og være fleksibel. Det ...


Annonce

... er ikke sikkert, at det I havde planlagt kan lade sig gøre, så måske skal situationen ændres lidt. Prøv at få det bedste ud af nuet, som I er i.



Giv små pauser en gang imellem og forsøg hele tiden at skabe ro. 



Tal tydeligt og langsomt. Vær opmærksom på de signaler og det kropssprog, som den demente har og læg også mærke til din egen mimik og dit eget kropssprog.



Undgå at irettesætte. Det kan skabe konflikter, og du risikerer, at den demente bliver ked af det og derfor vælger at trække sig.



Brug gerne humor, tal om noget, hvor I kan komme til at grine lidt sammen. Ikke grine af hinanden, men grine med hinanden. Det løsner op, giver tryghed og en rar og hyggelig stemning.



Eksempler på kommunikation med en dement person



Når man er dement, så vil man ofte have svært ved at tale med andre og i takt med at sygdommen skrider frem, så bliver det sværere og sværere. Det kan f.eks. være svært:



At opfatte, hvad der bliver sagt til en.



At forstå, hvad der bliver sagt til en eller til andre i rummet.



At udtrykke, hvad man gerne selv vil sige. 



Derfor er det vigtigt, at du forsøger at tilpasse jeres samtale til den enkelte hver især og til situationen. 



I stedet for at spørge "vil du have noget at drikke?", så spørg f.eks. "vil du have et glas saft?". Brug også gerne dit kropssprog og din mimik samtidig - så du løfter glasset og viser, hvad du spørger om.



Fortæl den demente, hvem du er. I stedet for at spørge "Kan du huske, hvad jeg hedder? Eller sige f.eks. "du ved da godt, hvem jeg er" eller lignende, så sig f.eks. "det er mig X, din datter. Og det her er dit barnebarn A" eller lignende. Den demente bliver ked af det, hvis han eller hun ikke kan huske dig eller kan huske, hvordan I er i familie.



Drag gerne paralleller til ting, der er sket før i tiden, når I taler sammen. "Det var ligesom den gang, da vi to..." eller spørg ind til ting, som er sket før din tid og få f.eks. den demente til at fortælle om sine egne forældre. Mange demente husker ting tilbage i tiden, ting som de har oplevet i løbet af deres liv, og det kan være lettere at tale om dette, end om hvad der skete i går. Det er også altid en god idé at tage udgangspunkt i det emne, som den demente selv begynder at tale om.



Brug ikke ironi, når du taler med en dement. Ironi, sarkasme eller sproglige billeder vil være meget svært for den demente at forstå.



Bøger til børn om demens



Det kan være en rigtig god idé at læse bøger højt for dit barn, som handler om at være dement og hvordan man er sammen med en dement på en god måde. Og der findes forskellige muligheder:



"Skal jeg fortælle dig om DEMENS?" - en guide til familie, venner og professionelle, skrevet af Jude Welton, udgivet af Dansk Pyskologisk Forlag. I bogen følger man Jens, som er en ældre mand med demens. Han fortæller om sig selv og sit liv - set fra hans perspektiv. Og bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, som en person med demens har. 



"Glemmer du..." af Mette Vedsø. Udgivet af Høst & Søn. Den handler om Susies farmor, der er blevet dement og derfor nu er kommet på plejehjem. Det er svært for Susies far, at farmor ikke rigtigt kan huske.



"Den lille ordfager" af Danielle Simard. Den handler om mormor, som glemmer ting. Hun glemmer ord. Elise er god til at opfange mors signaler, og hun spekulerer over, hvad der mon er galt med mormor. En billedbog.



"Min søde, glemsomme bedstefar" af Illona Lammertink. Udgivet på Turbine. Bogen handler om Malthe som elsker sin bedstefar, og som elsker, når bedstefar fortæller historier om dengang, han var kaptajn på et skib. Men en dag begynder bedstefar at opføre sig anderledes og mor og far fortælle, at det er fordi bedstefar har fået en sygdom, som gør, at han ikke længere kan huske en masse ting.



"Demenspjece for børn - når du kender en, som er demensramt". Lavet af Marie Toftdahl Sørensen, udgivet af UC Syddanmark. Henvendt til børn i alderen 5-10 år. Den kan downloades gratis på www.ucviden.dk.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annoncer

Annonce