Annonce

Annonce

Sundhedsstyrelsen har fokus på sovemidlet Melatonin


2. august 2018


I følge Sundhedsstyrelsen så er antallet af b​ørn, der får udskrevet Melatonin til behandling af søvnløshed steget med 81% i perioden 2011-2015. Det vil sige fra 4.631 børn til 8.392 børn.



Melatonin er et naturligt hormon, der dannes i hjernen og i øjet hos mennesker - og det fremkalder søvnighed. Det betyder helt konkret, at når man har taget en tablet melatonin, så begynder man at føle sig træt, og kroppen får behov for at lægge sig til at sove.



I Danmark kan man kun få Melatonin på recept, og det udskrives af den praktiserende læge eller børneafdeling - hovedsageligt til børn med ADHD, Autisme eller anden udviklingsforstyrrelse. Er der tale om et barn eller en ung med en psykiatrisk lidelse, så er det en børne- eller ungdomspsykiatrisk opgave at vurdere, om et barn har behov for medikamentel behandling. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser dog, at hver fjerde af de 0-24 årige, som i 2017 fik deres første recept på Melatonin ikke havde en relevant diagnose. Der kan dog i mange tilfælde være tale om børn og unge, som venter på at blive udredt i børne- eller ...


Annonce

... ungdomspsykiatrien.



Generelt bør man være tilbageholdende med at anvende sovemidler til børn, og sovemidler bør ikke være førstevalg i behandlingen af børn og unge med søvnproblemer. Man bør f.eks. sørge for, at børn ikke udsættes for blåt lys fra f.eks. elektroniske medier som tablets og mobiltelefon før sengetid, ligesom nogle børn og unge kan have glæde af en kugle- eller kædedyne. 



Hvis det vurderes, at der kan være behov for at ordinere Melatonin, så skal der forud for denne ordination være foretaget en søvnregistrering over en periode på mindst 14 dage. 



Sundhedsstyrelsens øgede fokus skyldes, at man ikke kender langtidseffekterne af at få Melatonin. De bivikninger man kender til er milde og typisk forbigående - men man kender ikke til langtidseffekten ved at behandle, og det ønskes mere belyst.



Derudover er det naturligvis vigtigt at medtænke, om den øgede brug af Melatonin kan være tegn på, at flere og flere børn og unge har psykiske lidelser, eller hvorfor de har så svært ved at sove, at det skønnes nødvendigt at give dem medicin...



Helen :)



Annoncer

Produktnyheder

Lun sutteflaske til sikker temperatur på sekunder

Nu er det slut med at vække hele huset om natten mens baby græder og du igen og igen forsøger at ramme den rigtige temperatur til sutteflasken. Med det nye milkymeter™ kan du måle temperaturen i mælken mens du varmer sutteflasken i mikrobølgeovnen. På den måde er du sikker på at få den samme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annoncer

Annonce