Annonce

Annonce

Sponsoreret artikel

Årets nyhed fra AeroMoov: Instant Rejsesengen

Dato: 1. juli 2016

Årets nyhed fra AeroMoov: Instant rejsesengen - Pop.Play.Sleep!

Hver gang ferietiden eller en højtid nærmer sig, stiger efterspørgslen efter rejsesenge, eller weekendsenge, som nogle også kalder dem. Men hvad skal sådan en rejseseng egentligt kunne?

Årets nyhed, AeroMoov Instant, er et godt bud på en rejseseng, som kan det, der er brug for i en moderne familie. Den kan sættes op på 2 sekunder, er let og kompakt, bunden kan indstilles til to højder og frem for alt har den en god madras, som dit barn ligger godt på. Og så kan den tages med overalt.

Hvilken rejseseng der vil være bedst for dit barn og dig afhænger selvfølgelig bl.a. af, hvad den skal bruges til og hvor ofte. Rejsesenge fås i mange prisklasser og det er ikke dem alle, der kan det samme.

Skal du bare bruge sengen en enkelt weekend i ny og næ, er der ikke behov for at investere i en af de dyreste modeller. Vil du gerne spare på pladsen, have specielle funktioner, et bestemt materiale eller mærke, findes der helt sikkert en rejseseng, som kan lige det, du synes er vigtigt. Lige nu er det meget in med både special funktioner og multifunktion, altså flere produkter i ét. Men de koster selvfølgelig også lidt mere. Så tænk over, hvad du og dit barn ønsker jer, og gå efter den, der giver dig ro i maven.

Generelt er der fire-fem ting, du skal være opmærksom på. Er den praktisk ift. jeres behov? Er den sikker? Er den ergonomisk, så dit barn ligger godt i den? Hvad vejer den? Og så er der selvfølgelig detaljen med prisen…

Årets nyhed fra AeroMoov
En nyhed, der er et kig værd, er Instant baby-rejsesengen fra belgiske AeroMoov. Den opfylder stort set alle de ønsker en kærlig (læs: krævende J) mor kan have for sit barns ekstra seng. Den kan nemt og hurtigt slås op og pakkes sammen igen på få sekunder (og ja, jeg skriver slås op, for det føles næsten som om det bare er en paraply, der skal foldes ud og så er den klar). Selv benene folder automatisk ud – dejlig brugervenligt! Den er let og kompakt og er nem at tage med sig overalt ude og inde - og så overholder den de strengeste sikkerhedsstandarder.

Ergonomisk baby-/småbørnsseng og kravlegård i ét
AeroMoov Instant kan bruges som seng til både baby og lidt større børn og som kravlegård, hvor dit barn kan sidde sikkert og lege i fred. Det gør det mere spiseligt, at den måske nok ligger i den højere ende af prisskalaen. Der er to niveauer, så du i den første tid kan bruge sengen med høj bund, så du ikke skal bøje dig så langt ned. Når dit barn bliver lidt større, tager du bare den hævede bund af, og så er det en rejseseng, som kan bruges i årevis. Den medfølgende PU skummadras er af høj kvalitet og yder god rygstøtte – det er vigtigt for dit barns udvikling, og desværre sjældent brugt i rejsesenge.

Nem at tage med overalt
Som forældre vil vi alle gerne give vores børn gode oplevelser. Så en rejseseng/kravlegård skal nemt kunne tages med, så dit barn kan få sig en dejlig lur, men stadig være hos dig, og dele de ”eventyr” du bevæger dig ud på. Det er den grundtanke, rejsesengen er udviklet ud fra. Så den kan bruges over alt - uanset om det er en overnatning hos bedsteforældre, besøg hos venner, en tur til stranden, ”bare” ude i haven derhjemme eller… you name it. Og hvem siger, at en rejseseng kun skal bruges på rejser?

Både transport og opbevaring er nem i og med at tasken med den foldede seng kun vejer 3,5 kg (5 kg inkl. både madras og taske). Det gør den til en af de letteste modeller på markedet.

Mange lækre detaljer
Der er tænkt på mange detaljer ved den rejseseng. Stoffet er vind-/lystæt og bunden er vandtæt. Designet har ekstra stabilitetsstænger og den ene side kan åbnes, hvis der lige er behov for et tjek. 3 af siderne er lavet af netmateriale, så du kan holde øje med dit barn og han/hun omvendt kan se, hvad der foregår. Tykt stof på den ene ende beskytter mod sol og vind - det er ret praktisk, hvis du skal bruge den udendørs.

Ekstra tilbehør til rejsesengen: praktisk UV-solskærm med UV-faktor 50+ til ekstra beskyttelse fx på stranden og insektnet til dejlige middagslure ude. Lige som rejsesengen kan de købes hos Kære Børn.

Belgiske AeroMoov har en række produkter, som sørger for, at dit barn har det komfortabelt og sikkert, når I er på tur, bl.a. svedabsorberende underlag til autostole – guld for små våde rygge/nakker i sommervarmen. Virksomhedens mål er at gøre livet lettere for forældre. Det er samme firma, som sælger de allergivenlige AeroSleep madrasser, topmadrasser osv., som er blevet meget populære herhjemme. De går meget op i, at deres produkter er sikre og nemme at bruge.

Se video om AeroMoov rejsesengen

Læs mere her

Galleri

Klik for større udgave


Annonce