Annonce

Annonce

Sponsoreret artikel

Tænk småt – leg sikkert

Dato: 1. maj 2015

Småbørn putter ofte legetøj i munden, men små genstande udgør en risiko for, at et barn kan blive kvalt. Derfor sætter Sikkerhedsstyrelsen fra 1. maj gang i en informationskampagne, der skal gøre forældre opmærksomme på risikoen ved småt legetøj og andre små genstande.

Forældre er ikke altid klar over, hvad der kan være farligt for små børn. Børn putter alting i munden, men mange småting kan være farlige, hvis de forhindrer barnet i at trække vejret. Nogle genstande kan man bedømme på øjemål, men vil man være sikker, er det klogt at teste smådelene, siger Mette Cramon, der er kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen.

Et konkret element i kampagnen er derfor en legetøjstester, som kan bruges af forældre, der vil sikre sig, at knapper, bolsjer, terninger og andre smådele ikke udgør en risiko for kvælning. Legetøjstesterne vil blandt andet blive tilbudt til de kommunale sundhedsplejer og dagpasningstilbud, så disse kan bistå med formidling af budskabet om ”Tænk småt – leg sikkert.”

En lille, humoristisk film om, hvad der kan ske, hvis man ikke passer på med småtingene, kan ses på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk, men filmen vil også blive vist på skadestuer, som Facebook-link og andre steder, hvor småbørnsforældre kommer forbi. Filmen henviser til information om brug af legetøjstesteren og mulighed for at printe en legetøjstester. Her er der samlet nyttig information til småbørnsforældre, så det er let at få overblik over, hvordan man kan gøre hverdagen sikker for de yngste.

Pas på runde og ovale former
Selvom nogle runde bolde og æggeformer er for store til legetøjstesteren, så er de farlige alligevel, fordi genstande med runde og ovale former kan sætte sig fast bagerst i barnets mund og spærre for lufttilførslen.
Mennesker har en refleks i halsen, som låser genstande med runde og ovale former fast, hvis man får det ind bagest i munden. Får dit barn derfor en bold eller en æggeformet genstand galt i halsen, kan den være svær at få ud uden at gøre barnet fortræd.

Gode råd på Facebook
Facebooksiden "Tænk småt leg sikkert”, retter sig mod småbørnsforældrene og har børnenes sikkerhed som hovedtema. Find siden og like den, så du kan følge med i de gode råd og ideer. Du kan også kommentere og dele dine egne sikre ideer.

Hent viden på Sik.dk
På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk er der information både til professionelle og forbrugere. www.sik.dk/legsikkert er et særligt informationsområde for forældre til 0-3-årige børn. Her kan der findes hjælp til at sikre de yngste en sikker hverdag.

Læs mere her

Galleri

Klik for større udgave


Annonce