Har lige et tillægsspørgsmål til det spørgsmål jeg sendte dig tidligere i dag om Asbjørn - ja der er mange spørgsmål som førstegangsforældre :-)
Vi øver os jo i at finde det gyldne tidspunkt at lægge ham. Nu hvor vi kæmper så mange timer dagligt med at få ham til at sove i vugge/lift, er jeg også i tvivl om, hvornår der er det rigtige tidspunkt at tage ham op igen? Det starter med lidt brok, så klynk, gråd, lidt højere gråd og til sidst skrig! Har taget den hele vejen, mens jeg sad ved siden af og trøstede, men efter han havde skreget inderligt og desperat i nogle minutter, kunne jeg ikke klare det mere! Det føles forkert.
Men hvornår skal man så give efter? For vores vedkommende er det jo aktuelt mange gange i løbet af dagen, fordi vi har så mange mislykkede forsøg med at lægge ham. Han skal vel heller ikke lære, at vi tager ham op igen ved det mindste klynk, eller er han for ung til at registrere det? Vi tager ham nok op rimelig hurtigt efterhånden, da vi erfaringsmæssigt ved, at han kun bliver mere gal, hvis vi forsøger at få ham til at blive liggende.
Man må selvfølgelig føle sig frem og gøre sig sine erfaringer, men jeg vil meget gerne høre dine tanker.
Venlig hilsen
Helene
Svar
Kære Helene
Når man ikke er mere end 6 uger gammel, så har man brug for at blive taget op når man græder og faktisk tit allerede, når man begynder at brokke sig.
Når jeres dreng vågner, så fortæller han jer at han er vågnet ved at komme med små lyde. Hvis I ikke reagerer på dette, så bliver lydene voldsommere og han begynder at græde ulykkeligt. Man skal altid reagere på børns gråd, det er meget meget vigtigt for hans hjernemæssige udvikling og han har i allerhøjeste grad behov for at vide at I er der og for at føle sig tryg. Hvis I reagerer på hans gråd, så vil han ikke behøver græde særlig højt, han vil ligesom lærer at han kun skal give en lille smule lyd fra sig, så er I der, parate til at hjælpe ham.
Der er altid en grund til at børn græder og han har ikke anden måde at vise jer at han han har et behov for at der sker en ændring, end ved at græde. En ændring kan være mange ting, det kan være at få en ny ble, eller at få noget at spise eller blive snakket med eller bare at blive holdt om. Se artiklen "Når det lille barn græder" som du finder i 'Artikler'.
Et lille barn kan aldrig forvænnes med for meget kropskontakt og selv om det har fået mad, har fået en ren ble, så kan det stadig have behov for at blive taget op, vugget, krammet, nynnet for og holdt om. Det gør barnet trygt. Når du skriver "Han skal vel heller ikke lære, at vi tager ham op igen ved det mindste klynk" så jo - det skal han lære!
Netop ved at I reagerer på hans signaler og ikke bare lader ham ligge og græder, så lærer I ham at I er der for ham. I giver ham en helt basal tillid om at I er der og gerne vil hjælpe ham og det er alfa omega for at han vokser op og også trygt vil henvende sig til jer, når han senere i livet får problemer. En helt basal tillid til jer om at han altid kan komme til jer, I vil prøve at hjælpe ham så godt I kan.
Han bliver ikke gal, når I lader ham ligge, han bliver ulykkelig fordi I ikke reagere:o(
Der er ingen tvivl om at børn på et tidspunkt vil holde op med at græde, hvis man bare lader dem være. Men de holder ikke op fordi de lærer at mor og far nok skal komme på et tidspunkt, - de holder op fordi det ikke nytter noget, fordi de ikke bliver hørt.
Hvis man sammenligner med dyreunger - harekillingerne, de græder også når moderen forlader reden for at gå ud og hente mad, men på et tidspunkt så holder de op. Ikke fordi de ved at hun kommer igen, men fordi de skal passe på sig selv - hvis de bliver ved med at pive, så tiltrækker de rovdyrene.
Du skriver at du har forsøgt at lade ham græde, for at se om det hjalp, imens du sad ved siden af ham og forsøgte at trøste. Tilsidst blev det for meget for dig og du kunne ikke klare mere.. du fortæller også at I nu er ret hurtige til at tage ham op fordi du fornemmer at han så hurtigere bliver rolig.
Jeg får fornemmelsen af at I har nogen i jeres omgangskreds som siger at I skal gøre sådan og sådan. Bedsteforældre eller andre som siger "børn tager ikke skade af at græde, de udvikler deres lunger", "nu skal I passe på I ikke forvenner ham" eller "skal du sidde med ham hele tiden" - sådanne sætninger som stiller spørgsmålstegn ved om det du gør er godt nok.
Vil du ikke nok love mig at du nu begynder at glemme alt det du hører, for det er helt forkert. Og at du i stedet begynder at lytte til dit hjerte og tro på at det der føles rigtigt også er rigtigt. Så når I meget længere alle sammen, tro mig:o) og du vil holde op med at være så frustreret, for du kan ikke gøre som andre siger du skal gøre - du kan kun gøre det som du i dit hjerte føler er rigtigt.
