Han slår sig selv
24. april 2007

Kategori:
Udvikling
Alder:
13 mdr.
Han slår sig selv
Hej,

Min søn på 13 måneder er begyndt at slå sig selv - i hovedet og på maven og lårene. Han havde en vane da han var lille at han altid nussede sig selv i håret når han var træt eller ked af det, men nu er det gået over til at han slår sig selv.

Jeg kan ikke lide at han gør dette og prøver at aflede hans opmærksomhed og fjerner hans hånd når han gør det, men skælder ham ikke ud.

Han trives ellers som han skal og er en glad og udadvendt dreng, men jeg kan ikke lide at han slår sig selv. Og os andre for den sags skyld - vi bliver også slået, men ikke i "ond mening" hvis man kan sige det sådan. Altså han ligner ikke en der tænker at nu skal han slå så det gør ondt fx.

Han har ikke problemer med ørerne, så det er ikke derfor.

Hvad skal jeg gøre for ham? Hvordan får jeg stoppet denne adfærd? Er det tegn på at vi som forældre ikke formår at opdrage ham ordentligt eller gør noget forkert eller? Jeg er bare så ked af at han reagerer på denne måde og håber virkelig ikke at det kan være mig eller hans far som er skyld i det... Men jeg ved heller ikke hvorfor vi skulle være det, for vi prøver så godt som muligt at skabe tryghed og kærlighed omkring ham.

Håber virkelig du kan hjælpe!

Med venlig hilsen
en bekymret mor!


Annonce

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Svar

Kære bekymrede mor

Når børn slår sig selv eller andre, så har dette forskellige årsager. Det er jeres opgave at sørge for at han ikke yder skade på sig selv. Han må ikke banke sit hoved ind i ting og han må ikke slå sig selv i hovedet. Derfor skal I forsøge at bryde dette, når det sker.

Det er fint at du derfor forsøger at fjerne hans hånd og aflede ham, når det sker. Samtidig tænker jeg at du skal prøve at vurdere i hvilke situationer det sker. Som du beskriver det, så lyder det som om det er mest når han er træt og trænger til at finde roen. Derfor skal I måske prøve at sidde lidt mere med ham på dette tidspunkt af dagen.

Alle små børn har brug for meget fysisk og psykisk kontakt. Jeg tænker at jeres dreng, med den alder han har nu, ikke længere får så meget fysisk kontakt som tidligere. Du skriver ikke om du ammer, giver flaske osv. Men jeg tænker at jeres dreng i en alder af 13 måneder sandsynligvis er i stand til at gå mere rundt og mange børn vil i denne alder også drikke af kop og således ikke få flaske/bryst længere. Det betyder at han ikke længere sidder og putter på skøddet og får således ikke samme nærhed som tidligere, men at han nu render mere rundt, undersøger, opdager.

Nogle gange så kan børn godt begynde at sidde og slå sig selv, gøre skade på sig selv eller sidde og rokke og banke kroppen ind i ting for netop at få fysisk og psykisk kontakt. Det er som om at det får barnet til at mærke sig selv og mærke sine grænser.

Så selvom I sandsynligvis oplever jeres lille dreng, som en glad og nysgerrig dreng, der virker til at trives, så mangler han måske lidt mere fysisk kontakt. Derfor tænker jeg at I skal forsøge at give ham ekstra meget kontakt både fysisk og psykisk den næste måneds tid eller to og se om ikke det vil gøre en forskel.

Når han gør sig selv ondt så tag ham op, sid med ham, vug ham. Prøv at aflede ham ved at læse en historie imens han sidder på skødet, give ham evt. noget massage, hvor han slapper helt af. Prøv også at lave kildeture og små brydekampe, hvor I har fysisk kontakt på en mere 'hårdhændet' måde - jeg er ret sikker på at det vil gøre en forskel.

Kontakten skal han naturligvis også have ind imellem. Altså inden han når til at gøre skade på sig selv. Giv ham masser af kys og kram og knus, dans med ham osv. så han får masser af nærhed.

Jeg tror bestemt ikke at I som forældre gør noget forkert og når jeg læser dit brev, så får jeg også indtryk af at I er meget opmærksomme og meget kærlige forældre. Jeg kan jo ikke se hvad der sker hos jer, men jeg tænker at det er meget normalt at børn i 12-18 måneders alderen kan reagere på denne måde netop fordi de pludselig mangler lidt mere kontakt - ikke fordi I ikke vil give ham det, men fordi hans udvikling et eller andet sted også 'fjerner' det, netop fordi han er så meget omkring som han er og måske ikke selv i samme grad søger nærheden.

Håber at I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk