Kære Helen

Det er ved at være et stykke tid siden sidst hvor mit spørgsmål også gik på nattesøvn. Hvad jeg senere dengang fandt ud af var at han i virkeligheden havde en del væske på begge ører der smertede og generede ham dybt hver gang han kom ned og ligge. Mellemørsbetændelse har desvære så nærmest været et kronisk problem siden. selv efter han har fået dræn. søvnen er aldrig blevet helt god igen siden da, selvom den i rolige perioder er nogenlunde ok.

Lige nu virker det dog som om han vi er ramt af den fase jeg kan se du beskriver for mange. Hvor de ved 18-20 måneders alderen får spirende farefornemmelse. Vores dreng har nu skreget sig igennem natten i snart to måneder. Han er også pludselig blevet bange for at komme i seng og være alene på sit værelse.

Vi har i perioder været ramt hårdt af natteskræk. Selv om jeg nogen gange godt kan være i tvivl om det har handlet om kroppen der husker det gør ondt efter en mellemørsbetændelse eller om det er natteskræk. Lige nu virker det som lidt af det hele. Han kan drømme hvor han råber sparker, skriger og fægter med armene. nogen kan han sætte sig op og grine hvor jeg rent faktisk er næsten sikker på det er i søvne. Men mest er det angsten der plager ham.

Vi har de sidste to måneder ved 1 tiden når festen starter taget ham ind i vore seng. Her har det virket at vi har været der, holdt ham i hånden eller bare kunne berolige ham når angsten begynder at tage ham før han rent faktisk selv vågner af det. Han får bedre søvn - vi sover ikke. Vi vælger dog det første.

Om dagen virker han ualmindelig glad og frisk. får ros for at hygge sig i vuggestuen. Er god til at lege selv og har en dejlig fantasi. Han er meget aktiv dreng og har altid været det. Laver lidt vilde ting men er ikke frygtløs. Vi har altid øvet ham i at finde ro hvor andre måske har koncentreret sig om at stimulere deres børn.

Jeg har forsøgt alt hvad jeg kunne forstille mig kunne påvirke ham. han får alt den nærhed og omsorg han kan få. vi har prøvet rolige dage, undgå fjernsyn og det gør nærmest ingen forskel.

Så spørgsmål 1. hvor lang tid kan det tage denne fase. Er der håb om søvn i fremtiden for vi er godt nok lidt nedslidte. og er der noget som jeg ikke har gjort der måske kan hjælpe ham hurtigere igennem det?

Spørgsmål 2. Er lidt i tvivl om hvordan vi griber putningen an på den bedste måde. Vi er generelt imod kamp. det skal være en god ting at komme i seng. Så faktisk har vi gjort det i denne fase som du også ofte siger, ventet til han har været ekstra træt så det nærmest bliver en lettelse at komme i seng.

Så er han bange for at være alene på sit værelse i øjeblikket så vi bliver der til han sover. Synger og ager ham på håret. Personlig tager jeg det ikke så tungt at blive der under hele fasen, da jeg ved fra tidligere seperationsangst faser at det pludselig vender og vi kan forlade ham i sengen igen. Det gør at i 60% af tilfældende er det ok for ham at komme i seng. Jeg får godt nok lidt dårlig samtidighed over at han først kommer i seng kl. 9 mange gange og at rytmen ikke er stabil. Men alternativet er at han skriger sig hele vejen til 9 halv 10.

Nogen gange tror vi at vi har ramt det rigtige tidspunkt og så har han alligevel været for vågen når vi har langt ham i seng. Så er han gået i panik over han skulle i seng. Vi har så gjort det jeg er i tvivl om er rigtig dumt. nemlig taget ham op og i sidet meget rolig i sofaen til han er blevet ekstra træt. Så tror han vel han kan tage den kamp og vinde hver aften? på den anden side er det var en rigtig negativ afslutning på dagen at han panisk skal græde i sin seng i en time (selv om vi sider der) indtil han falder udmattet om. det går ondt på mig at se ham græde på den måde. men måske mor bare er for blød.

Håber du kan hjælpe vores lille dejlige dreng med roligere nætter og lidt friskere forældre:-)

Kærlig hilsen Louise

Svar

Kære Louise

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres måde at tackle det hele på :) Jeg kan se at du har brugt rigtig mange af de råd jeg har givet andre og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, så du også får fornemmelsen af at det faktisk er helt okay og helt rigtigt at gøre som du gør - mor er ikke for blød :)

Mellemørebetændelse, smerter i ørerne og deraf opvågninger flere gange i løbet af natten kan, som du selv er inde på, sidde i kroppen i længere tid (uger til 1-2 måneder) og det betyder at man sagtens kan opleve, at selvom barnet har fået lagt dræn, er blevet behandlet og alt skulle være okay, så vågner det stadig, fordi det sidder i kroppen at søvnen skal være afbrudt ... I skal naturligvis sikre jer at han er helt rask og I kan også tale med lægen om behov for evt. smertestillende til natten i en periode, hvis I skønner at han kan have ondt ...

Alder, udviklingstrin osv. spiller også ind og mange børn vil i 18-20 måneders alderen have en periode hvor de både har svært ved at overgive sig til søvnen og hvor de også vågner med gråd og skrig om natten. Nogle gange på grund af farefornemmelse og oplevelser om dagen, der er svære at bearbejde, andre gange fordi barnet får natteskræk, som du også har læst om.

Det er vigtigt og helt rigtigt at sørge for gode og trygge sovevaner. Det er vigtigt at man ikke lader barnet græde og ikke trækker tiden ud, så det at komme i seng bliver forbundet med utryghed og ubehag. Er barnet først blive rigtig utryg ved sit værelse og ved sin seng, så tager det ekstra lang tid at få ændret putningen til noget positivt og rart. Det er derfor vigtigt at jeres dreng føler sig fuldstændig tryg ved at skulle sove og hvis løsningen på dette er at du lige nu er hos ham, når han skal sove, så skal du være det. Det kan også være at løsningen er at han falder i søvn i soveværelset i en periode og så er det sådan. Alfa omega er at han forbinder det at komme i seng og blive puttet, at skulle overgive sig til søvnen, med noget rart. Det giver god grobund for gode putterutiner senere hen.

Det fungerer nogle gange at putte barnet i egen seng og så når han vågner i løbet af natten og tydeligt ikke kan beroliges, lade ham komme ind til jer og sove videre. Og når han så sover godt, så flytte ham tilbage til egen seng igen. Det at han flyttes mere eller mindre sovende om natten kan gøre at han faktisk forbinder natten med at sove i egen seng - han falder i søvn i sin seng og vågner også i egen seng om morgenen og en periode, hvor man bruger denne løsning kan nogle gange gøre at han så vil være lettere at få til at sove videre i sin egen seng i løbet af natten og altså ikke længere behøver runde soveværelset undervejs.

Andre gange fungerer det langt bedre at have en madras på gulvet i soveværelset og lade ham sove på den i en periode. Andre vælger en stor madras på gulvet i børneværelset, så tremmesengen ikke bruges, men så mor eller far kan være på madrassen sammen med barnet, læse godnathistorie osv. og igen få gjort putningen tryg og når det så igen forbindes med noget dejligt at skulle sove, så puttes han igen i sengen med den historie osv. som han er vant til ...

Der er mange måder at gøre tingene på og I skal gøre det, som I fornemmer vil være bedst for jer og jeres dreng - det der lige nu skal til for at gøre ham mest tryg.

Du spørger hvor lang tid det tager - og det kan være fra et par uger til et par måneder. De fleste børn sover bedre i 24-30 måneders alderen og når de så bliver 2½ år gamle, så kommer der ofte en ny urolig periode ...

Det er helt okay at I "venter til han er ekstra træt, så det bliver en lettelse at komme i seng". Jeg ved godt at mange siger, at hvis man først har puttet barnet, så må man ikke tage barnet med tilbage i stuen, men skal holde fast i det ritual man er begyndt. Men det er jeg ikke enig i. Ingen kan sove på kommando og hvis vi voksne går i seng og ikke kan sove, så ender vi naturligt også med at stå op igen ... :)

Jeg plejer at sige at der kører et søvntog og at det handler om at spring på toget, når det holder ved perron. Togene kører ofte med 20 eller 40 minutters intervaller og hvis man ikke når det ene tog, så er det naturligt dybt frustrerende at skulle vente til næste tog kommer. Så er det bedre at gå i stuen, sætte jer med ham, som I gør og så vente på at søvntoget kommer forbi og så putte ham der, hvor han er parat til at sove. Det er ligesom det skal være. Og at søvntoget nogle gange først kommer kl 21 er okay - så er det så sådan lige nu. Så må han sove lidt længere middagslur :)

Et aftenbad, en godnatgrød, et fast ritual hvor I læser historie, putter med bamse eller lignende vil være rigtig godt. Det vil også være en god idé at tale dagen igennem, så han får bearbejdet nogle af dagens oplevelser og får tømt hovedet for tanker, så han lettere kan sove bagefter :)

Jeg håber at ovenstående giver lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk