Hej Helen.
Tak for dine altid rigtig gode svar. Har fået meget gavn, og tænkte at nu måtte jeg selv blive medlem så jeg også har muligheden for at stille et par spørgsmål.
Desværre er mit første spørgsmål af negativ ladning, = svigermor.
Og jeg beklager den lange indledning, men jeg finder det nødvendigt for at give det rigtige billede af sagen.
Jeg er nybagt mor til en skøn dreng på 3 1/2 mdr, og har det herligt med hans far.
Vi har været sammen i 6 år, og vi har altid haft en godt forhold til mine forældre. Vi ser dem mindst en gang om ugen og har været på ferier sammen også videre.
Forholdet til min svigermor har egentlig også fungeret fint på det plan det var på. Inden jeg blev gravid, så vi hende sjældent. I alt på de seks år har jeg set hende ca 10 gange. (min kæreste har dog besøgt hende lidt mere). Og kun 2 eller 3 af de gange hvor jeg har været med er hvor hun har inviteret. Det fortæller måske lidt at hun ikke har haft det største ønske om at se mig. Det er fair, og jeg har egentlig aldrig lagt noget i det. Hun er et lidt specielt kvindfolk, med lidt spøjse interresser, der har røget lidt hash i ny og næ og drikker lidt for meget, og hele hendes hjem er et stort rod. Og det er ikke bare rod, det er ROD!
Hver gang man kommer er hun startet på et nyt projekt, samle et bord, tapsere, sætte film i alfabetisk rækkefølge, samle stofrester, eller ting der ligner bamser. Og det er kun 2 ben der ender på det bord, kun en kvart væg der bliver tapseret men afdækning og spand og stige står der stadig et halvt år efter. Filmene ligger hulter til bulter på gulv og reoler og hvad har vi. Oven i hatten er der decideret klamt. Der bliver aldrig tørret af og du bliver nødt til at flytte ting hvis du vil stille en kaffekop på et bord. Jeg kan blive ved og ved! Men alt dette har ikke generet mig, trods jeg selv sætter stor pris på orden og renlighed, fordi vi jo som sagt aldrig har haft med hende at gøre!
Det skal også lige nævnes at jeg på ingen måde synes at hun har været mor for min kæreste. Hun har ladet ham gå ud af folkeskolen i 8 klasse, og hun har flyttet rundt 10 forskellige steder i hans skole tid. Har enten lukket øjnene for de problemer han har rodet sig ud i som yngre eller ikke har set dem for sin hashtåge!!??
Min kæreste har trods meget modgang, kæmpet sig tilbage i samfundet, taget uddannelse og arbejder som en hest og er bare den bedste far der findes i verden. Han er så sej og er virkelig en ener. Og jeg begriber ikke at ham og hans mor er i familie. De er dimentrale modsætninger!
Men nu kommer det egentlige problem. Jeg har lige pludselig sammen med de to streger på graviditets testen fået en svigermor. Endda en egoistisk og lidt ondsabsfuld en af slagsen.
Vi havde en rigtig hård start efter fødslen med for kort tungebånd (først opdaget 4 dage efter = amning gik på ingen måde, jeg fik fødselreaktion i forlængelse af ingen søvn, og næsten ingen mad i 4-5 dage, min søn blev indlagt med børnesår på 6 dagen, han sked først på 5 dagen, og tabte sig alligevel under grænsen, fik gulsot osv. De værste 9 dage i mit liv. Først på 10 dagen havde vi en dag uden hospital, hvor vi grillede hos mine forældre. Skønt. Men efter alt dette, og lidt bakterie forskrækket pga. børnesår tillod jeg mig at bede folk pænt om at vaske hænder inden de nussede ham eller tog ham op når de besøgte os.. Jeg var også så fræk at sige at jeg ikke ville have kaffedrikkeri mens man sad med ham.
Det fik min kære svigermor til at kalde mig sart, og gøre lidt grin med at NU havde hun vasket sine hænder og fik det virkelig til at lyde som om at jeg var helt fra den. Hendes kommentar til at vi var blevet indlagt med børnesår var: Det behandler man da ikke! WHAT???
Samme aften var den dag det med tungen var blevet opdaget og havde derfor fået ammebrikker med hjem og havde fået besked på at amme ham senest kl 20.00 i ro og fred, hvilket også var efter mit ønske. Det gav os 2 timer til besøg. Det forstod min bror, hans kone og deres to piger da selvfølglig og daffede kl 19.30.
Svigermor derimod, ville både holde ham og have billeder med BLITZ, da min lille skat vågnede kl 20.15 og egentlig bare gerne ville have mad og ro, da det selvfølgelig også havde været 4 hårde dage for ham. Og nu skulle dette op og køre forhåbentlig, og havde derfor sagt til min kæreste, at du kører din mor hjem (hun skal nemlig køres trods 10 min i bus, kunne aldrig falde hende andet ind, end at blive bragt frem og tilbage) aller senest kvart i otte så mig og guldklumpen kan få ro til at prøve at amme.
Jeg havde sagt til ham at jeg at jeg på ingen måde kunne acceptere tilskuere til mine ømme ømme bryster med sår og vores lille dreng med et stadig for kort tungebånd (først klippet på 6 dagen), og alligevel står han der, jo du må godt holde, og ja du må godt tage billeder (mange for vi skal da lige have et hvor han kigger)!!! Jeg kunne have skreget. Men jeg var så træt og ked af det i forvejen, jeg havde ingen kræfter, og hele situationen gjorde mig så ulykkelig. Så jeg hev ned i blusen og forsøgte at sætte ammebrikken på for på den desperate måde at sige BESØGET ER SLUT!! Selvom det kun handlede om 5 min før de gik følte jeg så stort et tillidsbrud fra min kæreste.
Den første gang min kærestes bror skulle se ham var hun med og sagde som det første, tag sutten ud så vi kan se ham ordenligt. Der stod jeg med min lille skat i armene som lige var faldet i søvn, og sagde, det tror jeg ikke at han bliver så glad for. Hvor hun svarede: du skal huske at det er dig der bestemmer!
Det er også sket at hun har kaldt ham et forkert navn. Og det er ikke bare mig der har hørt forkert, hun sagde selv efter 10 sekunder nå nej, han hedder jo ...
Sidste gang hun var på besøg vågnede guldklumpen sådan halvt, og nogen gange skal han bare lige have sutten så sover han lidt videre, men inden jeg nåede at give ham den fik hun sagt det er nok ikke den han vil have, næ han skal nok bare have en ren ble. Okay, siden hvornår kender du ham bedre end mig tæntkte jeg? (hun er meget modstander af sutten, lige bortset fra når hendes egne to drenge skulle sove) Men ignorede hende bare. Men lidt efter vågnede han og hun skulle selvfølgelig holde ham. Det gik fint, lige bortset fra at jeg to gange måtte fortælle hende at han MÅ altså IKKE støtte på sine ben endnu, hvilket igen blev ignoret af hende, for han vil jo så gerne som hun sagde.
Og så vil du sikkert spørge, hvor er faren i alt det her?? Og der må jeg sige, jeg ved det simpelthen ikke??
Vi har aldrig været så langt fra hinanden mentalt før? Og bare jeg begynder at sige et lille pip der handler om hans mor går han fuldstændig i forsvar. Jeg forstår godt at han synes det er mega øv at det ikke fungerer. Men hvad det er han føler han skal og overhovedet kan forsvare forstår jeg simpelthen ikke?
De eksempler jeg har beskrevet er kun få af mange som indikere hvilket usympatisk menneske hun er.
Min frustration er stor og mit spørsgmål er hvad skal jeg gøre??
Skal jeg lade det ligge og bare prøve at være positiv for fredens skyld??
Er det okay jeg stritter lidt imod at vi lige pludselig skal til at lege "happy" family med hende, når hun nu stort set aldrig har interreseret sig for mig??
Kan jeg fastholde min mening om at jeg ikke vil have hun passer ham før han er mindst 10?? (Mit grundlag her er simpelthen jeg er bange for han finder et cigaretskod eller en hashklump eller noget andet klamt og spiser det, )?? + at hun er stor ryger, og tror virkelig aldrig at hun lufter ud. der lugter i hvert fald sådan.
Men det vigtigste spørsmål her er faktisk, hvad kan jeg forlange af min kæreste??
Han har virkelig sået tvivl om sin solidaritet. Der har endda være dage hvor jeg har overvejet at gå fra ham simpelthen for at silppe for hans mor. Og det er jo helt galt. For jeg elsker ham og vil gerne have vi skal være sammen til evig tid, også for vores drengs skyld!
Håber du kan komme med et par guldkorn så jeg kan slippe lidt af mit had og komme videre på den ene eller den anden måde.
Tusinde tak.
Med venlig hilsen
Guldklumpens mor
Ps. Er jeg for nærtagende fordi jeg blev sur på min kæreste fordi han uden at spørge mig har givet sin mor en video optagelse jeg har lavet af min søn hvor jeg taler på "min sjove måde" med ham?? Synes nemlig selv det er ret privat og har det virkelig skidt over at hun kan sidde og høre mig tale.
Ville ikke engang bryde mig og at mine egne forældre skulle se den.
