Hej Helen

Her kommer et lidt langt brev... jeg synes det er lidt svært at beskrive kortfattet så jeg håber det er ok.

Vi har i tiden nogle udfordringer med vores dejlige dreng på 12 mdr. Det er søvnen den er galt med og det har det sådan set været siden han blev født.
Det har været mange mange opvågninger hver nat og lige inden jeg holdt op med natteamning da han var ca 10 mdr var det nogle nætter hver halve time han vågnede. Det har dog hjulpet at slippe mælken (bortset fra putteamning som vi har valgt at beholde til han er rigtig kørt ind hos dagplejen hvor han har været et par måneder). Det er dog stadig hver 2. til 3. time de fleste nætter og kun nogle enkelte gange har han sovet igennem (dvs gerne en opvågning efter 45 min og så sove til kl 5).

Nogle aftner falder han i søvn mens jeg ammer ham og så er han let at putte i seng bagefter. Han vender sig lige en gang om på maven og så sover han... men her på det sidste bliver det sjældnere og sjældnere. Jeg forsøger at lægge ham ned og sige godnat, men han er som en fjeder og rejser sig straks og begynder at vandre rundt langs kanten af sengen. Jeg begynder først putningen når han viser træthedstegn for at komme med 'puttetoget' som du beskriver i din bog... men det er tydeligvis ikke altid det lykkes. Nogle aftner kan det tage over en time hvor jeg siger 'nu skal du ligge dig ned og sove' og lægger ham ned igen og igen til han til sidst bliver rigtig vred eller ked og jeg må tage ham op og trøste og lulle i søvn. Han er begyndt enkelte gange at ligge sig ned når jeg siger det... ligger så og vender sig utålmodigt en fire fem gange og rejser sig så igen. Som om han godt forstår hvad han skal men bare ikke KAN falde til ro.

En hånd og beroligende ord er sjældent nok når han så vågner om natten for han rejser sig det sekundt han vågner (eller i søvne??). Ofte ender han med at kommer over i dobbeltsengen og sove fra ved to tre tiden hvor jeg ikke kan mere... for jeg skal jo op og på arbejde. Det skal lige siges at tremmesengen står lige ved siden af vores seng og far duer forøvrigt slet ikke om natten. Kun mor!

Dagplejen har også svært ved at få ham til at sove om dagen. Vi har på hendes opfordring skåret ned til én lur og det har hjulpet lidt, men nogle dagen kan hun ikke få ham til at sove mere end 45 min - en time og det er for lidt... for han er tydeligt udmattet. Derhjemme kan han sove 2-3 timer middagslur uden opvågning eller med én opvågning. Hos hende vågner han mange gange. Hun er rigtig sød og er begyndt at putte ham inde og han får dyne og bamse med hjemmefra. Helt godt er det dog stadig ikke.

Dertil kommer at han er begyndt at få hysteriture hvor man næsten ikke kan nå ind til ham. I aftes var det voldsomste jeg har oplevet. Han vågnede efter 45 min og SKREG! Jeg forsøgte at tage ham op men han vred sig næsten som om han havde kramper og kastede sig rasende bagover. Det tog næsten en time!! Vi var dybt chokkerede og gav ham endda panodil i tilfælde af at han skulle have ondt. Det tror jeg nu ikke han havde, men den søde smag fik ham lidt ned. Det eneste der hjalp var at sætte sig ind på storebrors seng mens den lille fyr græd og græd og krammede storebrors dyne og bamser. Så ville han gå den ene tur rundt i lejligheden efter den anden mens han hylede og hylede...hele tiden ind i storebrors værelse igen og kramme bamserne (storebror på otte var lige kommet hjem til sin mor - vi har ham dog det meste af tiden). Hver gang han kom forbi sin far skreg han højt af raseri som om han skældte ud. Til sidst fik vi ham til at falde lidt ned og far fik lov til at give kram og blive gode venner igen. Vi forstår slet ikke hvad der sker med vores lille glade dreng!

Jeg kan ikke forstå at det skal blive ved med at være sådan en kamp med søvnen! Alt andet går jo strygende og han trives tydeligvis. Han spiser og udvikler sig godt og er godt fremme i skoene motorisk. Spiser med ske - sådan da - og går allerede så småt selv, selvom man kan se på ham at han synes det er virkelig vildt at slippe!! Og så lader det til der virkelig sker noget indeni det lille hoved. Man kan tit se at han tænker så det brager når han skal løse et 'problem'.

Jeg er lidt kommet der til, hvor jeg er så træt at jeg ikke længere kan finde ud af om jeg bare gør det hele forkert og jeg ved ikke hvordan jeg skal få vendt bøtten.

Jeg håber lidt du kan give mig lidt inspiration til, hvordan jeg griber søvn/putning an og takler de voldsomme raserianfald.

Kærlig hilsen
en meget træt mor

Svar

Kære trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til - det lyder for mig som om at der er flere ting som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

For det første, så lyder det som om at jeres dreng altid har haft svært ved at sove. Han har haft svært ved at overgive sig til søvnen og har haft svært ved at sove roligt, når han så sov. Årsagerne til dette har sandsynligvis været mange forskellige ting de sidste år. En af årsagerne har været og er sikkert stadig, at amning har betydet rigtig meget for ham og at brystet har været hans søvnassociation. Det er det til dels stadig, men det lyder som om at I nu har fået lidt nye rutiner, som godt kan hjælpe jer fremover. Det er blevet bedre med at sove, efter du er stoppet med amning om natten ... et skridt frem er frem, selvom det nogle gange føles som om det ikke er det :)

Alder og udvikling spiller ind. Og med den alder jeres dreng har nu, så har han en stor motorisk uro, som gør at han er rastløs når han skal sove. Han har rigtig svært ved at finde fysisk ro, han har svært ved at få kroppen til at slappe af. Det kan her være en rigtig god idé at give ham et aftenbad og derefter give ham lidt massage og bevægelse af kroppen, så I på den måde hjælper ham til fysisk at slappe af. Et bad bør ligge 1-1½ time før han puttes for at have god virkning.

Mentalt er han stadig så lille at han ikke forstår, hvor I går hen, når han ikke kan se jer og føler sig derfor forladt og alene, når I er ude af syne. Han kan ikke forholde sig til at I er i stuen og han i soveværelset, men har brug for at se jer og mærke jer, for at vide at I er der for ham.

Han er begyndt i dagpleje og dette er naturligt en stor udfordring for ham og det er helt normalt at han reagerer. Han skal forholde sig til rigtig meget nyt og skal især forholde sig til at I jo netop er væk om dagen. Han kender ikke tid og ved derfor ikke når I afleverer ham og går fra ham, om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer - det skal han stille og roligt lære, men det er svær og hård læring og det reagerer han naturligt på.

Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes når han sover og derfor drømmer han ekstra meget lige nu. Og faktisk lyder det også som om at han først på aftenen, når han vågner med skrig og virker helt ukontaktbar og svær at trøste, faktisk har et anfald af natteskræk. Hos de fleste børn starter dette først omkring 18 måneders alderen, men det lyder faktisk til at være tilfældet hos jer og netop derfor han reagerer som han gør.

Prøv om I kan undgå at vække ham når I oplever dette. Altså undgå at tage ham med rundt i huset og i stedet tage ham over til jer. Du skriver at han ofte sover hos jer fra kl 02 om natten og jeg tænker at det kunne være en idé at I lige nu lader ham søge jer lidt mere og få den ekstra fysiske kontakt og nærhed. Det lyder som om at han har brug for det.

Du skriver at hans seng står op af jeres seng og at du arbejder på at få ham til at lægge sig i sengen. Jeg vil foreslå at du prøver at fjerne den ene side af tremmesengen og kobler de to senge sammen, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stil evt sengene helt op af væggen, så jeres seng på den måde "bare" forlænges i bredden. På den måde kan han ligge i egen seng og du kan ligge i din og du kan berolige ham med dine hænder, kærtegn osv. Læg dig ved siden af ham, læs en godnathistorie, vis ham billeder osv. og hold som nu fast i at han skal ligge ned og slappe af.

Hvis han har brug for ekstra nærhed og fysiske kontakt så kan han kravle ud af sin seng og putte sig ind til dig og sove videre og det synes jeg er okay. Det lyder som om at I har kæmpet rigtig meget med søvnen og at intet af det lige nu rigtigt virker og jeg tænker derfor at det handler meget om at I alle lige nu skal forsøge at få sovet bedst muligt og at I måske netop kan dette, hvis I kan sove sammen.

Det er som du også selv er inde på vigtigt med en nogenlunde fast rytme for dagen og da I lige nu arbejder på kun en lur dagligt, sender jeg her en plan for, hvordan en dag kan se ud:

Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos, vand af kop.

Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, pasta, stykker af kød, fisk osv. Eller tilbydes varm mad til frokost - grøntsager, kartofler, ris, pasta, kød, fisk, sovs osv. Vand af kop.

Tilbydes en banan og en kop lun mælk og puttes til middagslur ca kl 12 og må her meget gerne sove 2-3 timer

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, vand af kop.

Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt imens du laver maden klar

Aften 18: Familiemad, - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, kartofler, sovs. Der skal være mad i stykker og moset mad. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad og får efterfølgende lidt massage og gøres klar til natten

Tilbydes en godnatgrød

Ammes og puttes ca kl 20.

Kan tilbydes vand i løbet af natten, hvis han vågner og er tørstig

Det er vigtigt, når du putter ham, at du ikke ammer ham til han sover helt, men arbejder på at han falder i søvn ved siden af dig uden at have brystet i munden. Det er vigtigt for at han kan komme videre i søvnen på egen hånd. Prøv derfor at amme ham og læs så for ham, så han falder i søvn til lyden af din stemme og uden brystet, men stadig får lov til at ligge og slappe af ved siden af dig. Vurder stille og roligt hvornår det så er tid til at putte ham i egen seng - samme godnatritual osv. men lidt mere på afstand af dig og stadig så han kan søge dig, når og hvis han har behov for det i løbet af natten.

At storebror flytter hjem vil naturligt også påvirke lillebror. Han forstår jo heller ikke hvor storebror er eller hvornår de skal se hinanden igen og det drømmer han naturligt også om og bliver påvirket af. På samme måde skal I naturligvis også være opmærksomme på at han jo også kan have ondt eller vågne fordi han ikke er helt rask - men det lyder som om at I er opmærksomme på dette :)

Så mange ting kan spille ind og jeg håber at jeg har givet lidt idé om, hvad der mon er tale om hos jer og hvordan I kan prøve at komme lidt videre.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk