Mayonnaise
29. juni 2012

Kategori:
Graviditet
Alder:
0 mdr.
Mayonnaise
Hej Helen.

Jeg er gravid i 8 uge. Er blevet scannet i uge 6, og alt var fint med hjerteblink.

I går fik jeg en æggemad med købt let mayonnaise fra coop, først i dag kommer jeg til at tænke på om det er en pastoriseret æggeblomme der er brugt, det står der ikke noget om på tuben.

Jeg har ikke haft det dårligt, altså ingen mavekneb eller dårlig mave, ingen feber.
Mit spørgsmål er, skal jeg så tjekkes for en eventuel samonellaforgiftning, eller kan jeg være sikker når jeg ingen symptomer har haft?

Med venlig hilsen
Anette


Annonce

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Svar

Kære Anette

Som udgangspunkt vil jeg sige at du skal tage det helt roligt. Du er sandsynligvis ikke smittet med salmonella, fordi du har spist mayonnaise.

Producenterne af Mayonnaise bruger normalt pasteuriserede æggeblommer og der burde ikke være problemer. Man kan dog godt få Mayonnaise lavet med friske æg, så er du i tvivl, så kan du naturligvis altid skrive til producenten og spørge ... :)

Du har ingen symptomer og jeg synes ikke umiddelbart at der er grund til at tjekke for salmonellainfektion. De fleste salmonella infektioner går over af sig selv og kræver ingen behandling. Viser det sig at du har en infektion og derfor får diarre, feber osv. så skal du være særligt opmærksom på din væskebalance og tale med lægen om hvordan du bedst kan erstatte dit salt- og vandtab. Men så længe du har det godt, så skal du tage det roligt :)

Håber jeg har fået givet dig lidt ro med på vejen og tal også altid med din læge, hvis du er i tvivl. Altid hellere spørge en gang for meget :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk