Hej Helen

Min datter på knap 15 mdr. har hver 2. - 3. nat en underlig opvågning. Det starter med at hun ca. ved 23-tiden vågner og står op i sengen og begynder at klynke (som hun egentlig gør flere gange hver nat, men jeg kan oftest bare lægge hende igen)
De her gange peger hun på sit vandglas i vindueskarmen og jeg tager hende op og tilbyder hende vand. I stedet for at drikke, som hun plejer, går hun helt amok. Hun skriger/græder, vrider sig, kaster sig bagover i mine arme og INTET kan berolige hende. Jeg taler roligt til hende, prøver at lægge hende igen mm., men hvis jeg lægger hende på ryggen, går hun i bro, hvor hun kun støtter med benene og sit hovede.

Hun har ikke voldsomme tårer og er helt ukontaktbar.
Det står på i et lille kvarter, hvor jeg så endelig får held af, at give hende lidt at drikke og det virker hver gang, så jeg er klar over at det er det der skal til.
Så falder hun til ro og jeg kan lægge hende som jeg plejer og hun sover med det samme igen.

Det er faktisk ret skræmmende for hun virker nærmest besat eller voldsom angst. Nogle gange er det så voldsomt at se på, at jeg har svært ved at rumme det, men det kan jo ikke hjælpe noget, så jeg bevarer bare roen og står det igennem med hende.

Hun trives ellers godt; går, kravler rundt på ting, er motorisk meget fremmelig og er så småt begyndt på de første ord.
Hun er glad for dagplejen og herhjemme har hun et normalt søskendeforhold (med alt hvad det indebærer) til sin 17 mdr. ældre storesøster.
Hun er en meget temperamentsfuld dame, men også smilende og glad.

Jeg er alene med pigerne, men synes vi har en overvejende positiv og hyggelig hverdag.

Mine spørgsmål går på;

Er disse opvågninger mon voldsomme drømme, hun har svært ved at vågne fra eller hvad tænker du?
Og har du nogle råd til hvordan det evt. kan forebygges og/eller hvordan jeg takler det bedst i tiden fra hun vågner til hun endelig vil drikke vandet?
(Det har stået på i ca. fire uger)

På forhånd tak for svar:)

Med venlig hilsen

"Mima"

Svar

Kære "Mima"

Tak for dit brev :)

Det lyder for mig som om at din datter har anfald af natteskræk. Dette opstår ofte omkring 1.5 års alderen, men kan godt komme før og det lyder som at det er anfald af natteskræk I du oplever hos jer. Det er vigtigt at sige, at det ikke er farligt, selvom det godt kan virke meget skræmmende på dig.

Mareridt og natteskræk er ikke det samme og derfor skal man reagerer forskelligt, alt efter om barnet har det ene eller det andet.

Vores søvn består af forskellige stadier, - vi slumrer ind, sover let, sover dybere og dybt og sover lettere igen og ind imellem disse bølger af let og dyb søvn, ligger periodevist REM-søvn, som er vores drømme søvn.

Mareridt opstår under REM søvn og børn er ofte mellem 3-5 år, når de har mareridt, men det kan godt opstå tidligere. Et barn der vågner af mareridt vil vågne og kalde på mor (eller far), vil græde og vil sidde op og være vågen, når man kommer ind til barnet og barnet vil lade sig trøste og berolige og falde til ro med jeres nærhed og fysiske kontakt.

Natteskræk opstår derimod under den dybeste søvn og det betyder at barnet sover, når det har anfald af natteskræk. Det betyder at når barnet har anfald af natteskræk, så vil barnet skrige og ikke kalde. Du bliver altså vækket af et barn, der græder højt, og når du kommer ind til din datter, så vil hun ofte sidde op, hun har måske let åbne øjne, men hun vil tale usammenhængende og virke konfus. Præcis som du beskriver. Derudover så vil et barn med natteskræk ofte ikke lade sig trøste. Hun vil skubbe dig væk, når du forsøger og taler du for meget til hende, så bliver hun endnu mere frustreret og ked af det.

Et barn med mareridt skal trøstes, tages op, holdes om, evt. tilbydes lidt vand at drikke, beroliges og betrygges og have lov til at sove videre sammen med mor og far, hvis det er bange og har brug for den ekstra tryghed. MEN et barn der har natteskræk skal som udgangspunkt ikke tages op og ikke vækkes, men skal hjælpes videre i søvnen med så lidt aktivitet og snak som muligt - netop fordi barnet sover, når anfaldet opstår.

At give vand kan være en rigtig god idé til børn der vågner af mareridt, fordi det er med til at holde barnet til virkeligheden, hvorefter barnet så kan sove igen. Hos jer vil det være bedre at du forsøger at få hende videre i søvnen uden for mange aktiviteter. Men hvis hun ender med at vågne op eller ender med at blive vækket, hvilket det lyder som om, så må hun gerne få lidt at drikke ... prøv dog at få hende videre i søvnen :)

Du kan læse meget mere om både natteskræk og mareridt i min bog "Helens bog om børn og søvn".

Fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk