Hej Helen

Min mand har svært ved at trøste vores søn Theodor. Det er især svært for ham, når Theo vågner op om aftenen.

Siden Theo blev født, har min mand haft lidt svært ved at håndtere hans gråd. Han har hurtigt givet op og overgivet ham til mig, med den forklaring, at Theo nok var sulten og derfor skulle ammes. Det var nok også rigtigt i de fleste tilfælde, da han kun var nogle få måneder gammel, men det er ikke længere tilfældet. Han er nu 7 måneder gammel.

Problemet er nu, at Theo søger mig til trøst, hvilket selvfølgelig er naturligt, da han ikke har været vant til andet, men det er efterhånden til stor frustration for både mig og min mand. Min mand er selvfølgelig ked af, at han ikke "er god nok" til at trøste og jeg synes det er hårdt, at jeg ikke kan tage afsted en aften og lade dem alene hjemme. Han er dog blevet passet af sine bedsteforældre flere gange om aftenen uden problemer, mærkeligt??

Hvis Theo vågner efter at han er blevet lagt til natten går min mand gerne ind til ham og giver i første omgang sutten, hvilket nogen gange virker. Er det ikke nok tager han ham op og svøber ham i dynen, han vugger ham og gør egentlig det samme som jeg, men resultatet er desværre altid, at Theo vågner mere og mere op, hans gråd bliver mere hysterisk i takt med at han vågner og det ender altid med, at jeg må derind og Theo må herefter ammes i søvn igen, da han har kørt sig selv helt op. Det betyder at han nogen gange ammes igen, selv om der kun er gået 1 time, siden han blev lagt i seng.

Vi er i tvivl om hvorledes vi bedst griber det an, så far bliver lige så god til at trøste som mor. Da min mand lige er startet på barsel og er hjemme sammen med os de næste 3 mdr, så syntes vi det var et godt tidspunkt, at forsøge at ændre mønstret. Men hvordan?

Håber du kan hjælpe

Med venlig hilsen
Stine

Svar

Kære Stine

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå det er svært at være far. Det er naturligt rigtig hårdt, hvis man føler sig sat ud på sidelinjen og hele tiden skal have fornemmelsen af at "mor du" og det man selv gør, virker ikke ...

Der er dog flere ting der spiller ind og noget af det første jeg vil sige, er at det jo et eller andet sted er naturligt. Det er mor der ammer, mor der har gået hjemme de første mange måneder og derfor naturligt mor, som jeres dreng søger og falder bedst til ro hos - fordi mor og søn har tilbragt mest tid sammen.

Det betyder dog ikke at far ikke er ligeså vigtig eller ligeså god og det er super dejligt at far nu holder barselsorlov, det giver jo netop mulighed for at de to kan lære hinanden bedre at kende og at far kan komme mere på banen.

Det er rigtig vigtigt at I ser forholdet mellem jer forældre og jeres søn, som noget meget bredt og at det ikke kun handler om at "far skal kunne putte ligeså godt som mor". At far kan putte er naturligvis dejligt, men for at komme dertil er det rigtig vigtigt at far kan alt mulig andet. Og det betyder at putteritualet f.eks. skal bredes ud. Det handler ikke kun om at amme og putte i seng, det starter allerede der, hvor jeres dreng efter aftensmaden kommer i bad, får ren ble og nattøj på osv. Jo mere far gør disse ting sammen med jeres dreng, jo lettere vil han også have ved at putte, hvis mor en dag ikke er hjemme.

Da du ammer, så er det helt naturligt at du indgår som en fast del af jeres drengs putteritual og det er helt naturligt at han skal ammes af mor, når han skal sove. Hvis I vil ændre på dette og far skal kunne ligeså godt som mor, så er løsningen at jeres dreng får en flaske. Det er ikke sikkert at jeres dreng vil acceptere en flaske med den alder han har nu, det kan godt være at han vil foretrække den ægte vare, men så må det være sådan. Men erstatningen for brystet, som far kan give er en flaske :)

Jo mere far skifter ble, leger med jeres dreng, kører ture med ham i barnevognen, tumler med ham, giver ham mad, spiser sammen med ham, synger for ham osv. jo mere vil jeres dreng naturligt også acceptere at blive trøstet af sin far, når han er ked af det. Så jo mere far gør det hele i de næste tre måneder, jo mere vil forholdet mellem far og søn naturligt styrkes :)

Og det er også rigtig vigtigt at du medtænker, hvordan du virker. For hvis der har været tendens til at du altid har taget over, så vil det naturligt godt kunne signalere til jeres dreng at mor har styr på det, hvilket far ikke har, og så vil det naturligt kunne gøre ham mere utryg ved far. Derfor er det også vigtigt at du bakker op om at far kan, at du f.eks. holder dig i nærheden når far giver ham mad og siger f.eks. "jeg er lige her, nu giver far dig mad" eller lignende, så han kan spejle sig i mor og se at du synes det er super fint at far fører skeen, at du godkender det og synes det er godt. Hvis du retter på far eller signalerer at far gør det forkert, så vil jeres dreng naturligt kunne mærke dette.

Og det er også rigtig vigtigt at far siger til sig selv at måden han gør det på kan være ligeså god som det mor gør. At far ikke trækker sig, bliver ked af det, såret eller lignende for den vil naturligt signalere usikkerhed overfor jeres dreng og hvis far er usikker, så bliver jeres dreng det også. Børn spejler sig i os forældre og de signaler vi sender og hvis far virker som en fast og rolig klippe, der har helt styr på det, så er sandsynligheden for at jeres dreng vil acceptere far også større :)

Jeg håber I kan bruge dette videre, forstsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk