Hej Helen.

Jeg har en dreng på 21 måneder. Han har nu i et par måneder vågnet om natten og været dybt ulykkelig og intet har hjulpet. Det samme er han for en måned begyndt på ved middagslur i vuggestuen. Pædagogerne ved heller ikke hvorfor han gør det og de gør - ligesom mig - sidder med ham i og vugger lidt. Men han vil ikke falde i søvn igen til middag.

Han vågner omkring 5-10 gange hver nat og har det sådan. Jeg har prøvet at sidde med ham og vugge frem og tilbage, tændt lys, stået op og gået ind i stuen og hygget lidt, givet varm mælk.. alt.. men intet virker.

Hvad skal jeg gøre? Han får jo ikke nok søvn på denne her måde?

Hilsen Michelle - den urolige og bekymrede mor

Svar

Kære Michelle

Tak for dit brev :)

De fleste børn vil i 18-20 måneders alderen komme ind i en periode, hvor de vægrer sig mod at sove og hvor de også vågner med gråd om natten. Det handler om at de i denne alder, begynder at få lidt mere farefornemmelse og det lyder som om at det er den periode, I er ramlet ind i nu :)

At din dreng har farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra dig og andre voksne, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder. Faktisk oplever mange forældre også at børn netop i denne alder, kan vågne med næsten angstanfald, - det kan virke meget voldsomt og børn kan have det der hedder natteskræk.

Det er vigtigt at du giver din dreng den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten.

Det vil være en rigtig god idé at du sætter dig med ham om aftenen, lader ham sidde lidt på skødet, få godnathistorie der, ligeså stille får ham over i egen seng, læser videre på historien, synger lidt for ham, taler med ham og at du giver dig god tid og prioriterer at lade ham mærke at du er der. Måske har han brug for at sove sammen med dig i dobbeltsengen i en periode .... :)

Og så skal du tale med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så du hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal du hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse eller et andet sovedyr at putte sig med. Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre dig og mærke at du er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

Når han også om dagen vægrer sig mod at skulle sove eller vågne op og er ked af det, så er det rigtig fint at pædagogerne også her sætter sig med ham, taler beroligende og igen har fokus på at han skal være tryg. Det kan om dagen også sagtens være små episoder, som han oplever med de andre børn og voksne, der gør at han har svært ved at sove. Han bearbejder også oplevelser under dagssøvn og øver sig f.eks. også i at være adskilt fra dig. Børn i denne alder vil ofte drømme om adskillelse og om at blive væk. De vil drømme meget konkret og netop derfor er det ekstra vigtigt at lade dem mærke at vi stadig er der, når de vågner og er kede af det.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk