Hej Helen,

Jeg synes, tiden snart er kommet til at Marie skal tage afsked med sutten. Hun bliver 3 i juli.

Vi skal to uger til Danmark i juli på ferie, hvor mormor fylder rundt, og det glæder vi os til, for vi ikke har set familien siden december. Jeg vil bestemt ikke tage sutten fra hende før efter ferien. Det bliver en lang flyvetur, og da vi fløj til Chile i sin tid, havde vi 22 timers rejse plus 18 timers forsinkelse. Da lod vi hende have sutten så meget som hun ville.

Jeg ved ikke helt, om jeg skal gøre det igen? Eller om det bliver for svært med et farvel så?

Hun er glad for den sut - meget glad, men hun ved også, at den kun er til at sove med. I sutten har hun en meget vigtig genstand, nemlig sin Schnullifant. Det er en flad stofelefant som knappes fast om sutten. Den ligger hun og aer til hun falder i søvn, mens hun har sutten i munden. Jeg ved ikke, om det er en ide, at hun beholder sin Schnullifant, men uden sut?

Jeg vil gerne gøre overgangen så blid som mulig for hende, men er i tvivl om, hvad der er bedst. Jeg har kigget lidt på nettet, og synes noget af det andre gør, som f.eks. bare at smide sutterne væk, er for brutalt.

Jeg kan se, at nogen børn lærer at sove til middag uden sut først, men Marie sover i børnehaven, og jeg tror ikke selv på, at det er en god løsning.

Vi har sammen kigget på stopsy.dk og det synes Marie er meget spændende. Jeg tror, jeg bestiller deres bog.

Men har du andre ideer?

Mange hilsner,
Sanne

Svar

Kære Sanne

Tak for dit brev :)

Selvom I har en rigtig lang flyvetur foran jer, så synes jeg du skal prøve at holde lidt igen med brug af sutte. Dette fordi du faktisk fortæller at Marie godt kan finde ud af at sutten er når hun sover og at hun normalt ikke har sutten i munden hele tiden. Og jeg synes det lyder fornuftigt at holder fast i dette, også når I flyver.

Når I skal sove og hun i flyet puttes med et tæppe osv. så får hun naturligvis sin sut, men når det så er tid til at vågne og stewardesserne kommer med mad til jer på en bakke osv. så skal sutten lægges ned i tasken igen. Så I på den måde forsøger at holde fast i at rutinerne er nogenlunde som de plejer at være - velvidende at hvis hun bliver rigtig ked af det, overtræt osv. så får hun naturligvis sin sut :)

Det kan være en rigtig god idé at bruge Schnullifanten selvom hun ikke længere skal bruge sutten. Den vil kunne give hende ro og være genkendelig og hun kan stadig ligge og nulre den og putte med den. Og det kan gøre overgangen væk fra sutten mindre hård, netop fordi hun stadig har den.

Det kan være en god idé at tage hende med i processen med at smide sutten. På det tidspunkt bliver sutten jo mørnet, går i stykker og skal kasseres og det vi være rigtig fint at vise hende, at den er i stykker og ikke dur mere og lade hende selv være med til at smide den ud. Når hun så senere søger den, så må du huske hende på at sutten er smidt ud, den duede ikke mere og så naturligt rumme hende og de frustrationer, gråd, vrede osv. som kan komme og vise hende at det er okay - men samtidig også vise hende at hun jo stadig har f.eks. Schnullifanten og at du er der for hende.

Det er her en rigtig god idé at I inden I fjerner sutten helt indfører et putteritual, som hun vil føle trygt og dejligt. At I f.eks. sidder og læser godnathistorie, viser hende billederne i bogen og hun ligger og putter med sin Schnullifant og sin sut og når sutten så er smidt ud, så ligger hun stadig og putter, får sin historie osv. Det hele er som det plejer at være, der mangler "bare" en sut.

Det kan være en rigtig god idé at læse bøger om at smide sin sut, så hun på den måde bliver pejlet lidt ind på at det måske er tiden. Bruger I suttetræer, hvor I bor? I Danmark vil der ofte hos tandlægen, i skoven eller lignende steder være suttetræer, hvor man kan hænge sine sutter ... Nogle vælger også at sende dem til julemanden på Grønland, så nissebørnene kan få glæde af dem og logger måske med at de så får en gave fra julemanden ... Nogen har en onkel eller lignende i familien, som gerne tager imod de aflagte sutter :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk