Hvornår kan man føle liv?
12. december 2011

Kategori:
Graviditet
Alder:
0 mdr.
Hvornår kan man føle liv?
Hej Helen

Er gravid, så vidt jeg ved 10+6 (skal snart til scanning og have præcis dato).

Sidste gang kunne jeg mærke liv i uge 18. Men kan det passe at jeg allerede den sidste uge har kunnet mærke noget? Ikke decideret spark men mere som små stød - jeg tænker om det er noget der flyder rundt og bumper ind i maven.

Eller er det helt utænkeligt og bare en gang luft i maven som føles anderledes end normalt? :-)

Hilsen


Annonce

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Svar

Hej med dig

Tillykke med at du venter dig igen - hvor dejligt! :)

De fleste andengangs- eller flergangsfødende vil mærke liv hurtigere end de gjorde første gang - netop fordi man jo ved, hvad det er man skal mærke og fornemmer det på en anden måde.

Generelt siger man at første gangsfødende ofte kan mærke liv omkring uge 18-19, hvor flergangsfødende nogle gange kan mærke liv allerede omkring uge 15.

At mærke liv i uge 10+6 er tidligt, men jeg kan naturligvis ikke udelukke at du vil kunne mærke noget og at de fornemmelser du har er rigtige. Det føles jo anderledes end luft i maven og du mærker det du mærker og ved, hvad du skal mærke .. :)

Måske ligger din livmoder sådan, at du lettere mærker liv, måske er du meget slank og har generelt god fornemmelse for at mærke dig selv ... det kan også være at du er lidt længere henne end du lige umiddelbart tror ... Det bliver spændende at blive scannet :)

Rigtig meget held og lykke med det og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk