Hej igen Helen.

Har næsten lige skrevet til dig vedr. tandbørstning, men synes desværre ikke rigtig det virker. Hun har både elektrisk tandbørste og en der blinker så længe man skal børste og en med rangle og vælger selv men hun vil kun selv børste.

Har forsøgt med at vi kunne hjælpes, men hun er virkelig i "kan-selv" alderen og jeg kan slet ikke få lov til at røre den tandbørste uden hun flipper helt ud. Og lige nu er der to muligheder, droppe det eller holde hende?? Skal jeg lade hende børste selv i en periode eller?

Vi har skiftet sted at børste og prøvet med spejl og at hun børster på os, men når vi når til vi, mest mig, skal røre tandbørsten går det helt galt... Hvad gør jeg herfra? Hendes far kan komme lidt tættere på. Er faktisk i tvivl om der er kindtænder på vej, så hun er lidt øm i munden? Det skal siges at ja, det har stået på længe, men enkelte dage er der ingen problemer overhovedet, der må vi godt børste...

Synes det er en hård alder lige nu og vil så gerne tackle og imødekomme hende som hun har brug for. De sidste morgener har hun som sædvanlig selv valgt hvad hun vil spise, kravlet op på trip-trap-stolen og i det vi skubber stolen ind går hun helt agurk. Sur og ked af det og vil intet. Vi må ikke gå, vi må ikke være der, vi må ikke hjælpe, hun vil ikke selv, Ved simpelthen ikke hvad det er? Men tror hun er meget frustreret over et eller andet og vi forsøger at trøste, men når hun stritter imod lader vi hende gå og sige vi er her og forsøger også at aflede..

Vi har en lille god hund... Når hun kører med sin dukkevogn, klapvogn, dukkens cykel og den slags, så kører hun målrettet efter hunden, og siger også "efter Gaga" (efter Clara som hunden hedder) og så skraldgriner hun. Vi forsøger at aflede, men hun er også blevet sat på plads MANGE gange for det må hun bare ikke!!! Og så plejer vi til sidst at sætte tingen udenfor. Og når vi siger du må ikke køre efter Clara, hvad sker der så. Så siger hun selv: udenfor.. Hun ved det godt, men det har stået på så længe. Har du en idé eller må vi simpelthen fjerne alle "køretøjer" en periode?

Hun elsker at tegne, men desværre mest på bordet, sig selv og skabene... Bandit... Er hun for lille til det så hun kun kan ha tusser når vi sidder og tegner med?

Så er der de sutter der... Hun har perioder hvor hun vil ha den hele tiden og vi har egentlig aldrig nægtet hende dem. Sidste periode var da vi fik lillebror hvor vi synes det var ganske naturligt, men hvor længe skal vi se gennem fingre med det? Tænker hvad man an forvente af alderen og også tænker jeg på tænderne...

Synes vi gør alt hvad vi kan for at være der for hende hele tiden og har været meget opmærksomme i forbindelse med hun blev storesøster. Hun har også bare taget ham i hjertet og er rigtig god ved ham, men samtidig er man konstant bange for om hun føler sig svigtet og derfor unoderne, men samtidig hører det vel også til alderen. Synes det er lidt svært med grænserne fordi der bare ville være enormt mange konflikter hvis vi tog det hele hver dag. Altså vi vælger lidt kampene med omhu og ser gennem fingrer med det der ikke lige er så vigtigt nu og her.

Hun spiser næsten ikke for tiden, men er en stor robust pige som har haft de perioder nu og da og vi presser hende aldrig til at spise, men siger f.eks nej til hun må sidde og spise kun fetaost hvis hun ikke rører noget andet, altså så siger vi hun lige skal spise en gulerod så kan hun få mere feta, er det dumt at forhandle sådan? Synes jo bare ikke hun skal spise sig mæt i dem kun... Når hun ikke vil ha mad laver vi ikke sær-retter, men tilbyder altid en skive rugbrød som hun tit vil ha og hvis hun slet ikke spiser får hun en banan og lidt mælk inden hun kommer i seng.

Hun har haft nogle nætter hvor hun drømmer meget, mon det bare hænger sammen med de udfordringer der er om dagen? En svær periode vi bare skal igennem?

Overordnet er hun en dejlig, glad og bestemt pige der ved hvad hun vil og har nemt til latter og er generelt ikke særlig pivet og hun fortjener sådan at få den støtte hun har behov for.

Undskyld det blev så langt, men man vil jo give det bedst mulige indblik i hvad det er for nogle ting vi står overfor.

Kærlig hilsen
D.

Svar

Kære D.

Det er ikke nemt at være 2 år, det er en periode som kræver rigtig stor forståelse for jer forældre. "The terrible twos" siger man om de toårige, netop fordi det beskriver en udvikling, som er udfordrende for både børn og forældre ...

Jeres datter har lært utroligt mange ting på 2 år, hun kan meget nu og hendes trang til at gøre egne valg, er meget stor. Det er en spændende, men også svær udvikling. For at foretage egne valg, er hun jo nødt til at være uenig med jer forældre og derfor opstår der dagligt konflikter og de situationer, hvor I beder hende gøre noget og hun kategorisk nægter eller vil det modsatte af jer - f.eks. når hun ikke vil have børstet tænder, ikke vil at I skubber stolen ind til bordet, ikke hører efter når I siger hun ikke må køre ind i jeres hund osv.

En gang imellem kan man med list bede hende om at gøre det modsatte man vil have hende til og på den måde få hende til at gøre det man vil ... men ofte virker det ikke. Det kan dog være et forsøg værd ... :)

Jeres datter er igang med at skulle forholde sig til hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", eller sige "nej, vil selv" osv. er alt sammen noget der viser, at jeres datter er igang med at blive bevidst om hvem hun selv er og dette ses meget tydeligt i 2 års alderen, så forbered jer på at I får mere og mere selvstændighed at se det næste lange stykke tid :)

Hun vil rigtig mange ting selv og det er vigtigt at give hende følelsen af at få lov, samtidig med at I naturligt er nødt til at hjælpe hende, fordi hun vil mere end hun egentlig magter. Prøv f.eks. at lade hende selv komme tandpasta på tandbørsten, lad hende selv prøve at børste lidt for at se om I så bagefter kan få lov til at børste lidt efter. Nogle gange skal man finde alternativer, andre gange må man lade det passere for at få ro på og atter andre gange, kan det være nødvendigt at holde hende, fordi de tænder altså bare skal børstes. Men det er naturligvis bedst, hvis man kan nå til enighed og finde en måde at gøre det på, hvor alle føler det er okay :)

Jeres datter vil får fortvivlelsesanfald, når verden går hende imod og tingene ikke vil som hun vil. Her vil hele hendes krop være i oprør, hun græder, sparker, slår, vrider sig osv. og har tydeligt svært ved at få samling på sig selv - det er fordi hendes indre er i kaos. Det er fordi det er rigtig svært at være to år og hun har brug for jeres forståelse, omsorg og kærlighed - også selvom det er drøn hårdt og man føler at hver dag er en kamp, fyldt med nej, nej, nej og skæld ud ... Der er næsten ikke noget hårdere end at putte sit barn om aftenen og så tænke på en dag, hvor de meste har været en kamp - det trætter langt ind i sjælen.

Så derfor er det vigtigt at I prøver at finde balancen mellem at støtte hende i at kunne selv, netop fordi hun jo rigtig gerne vil selv. Og samtidig så være til rådighed, guide og hjælpe hende, når I kan se at det er svært for hende - uden at virke grænseoverskridende men netop anerkendende for den udvikling og svære alder hun lige nu går igennem.

Du skriver "jeg tror hun er meget frustreret over et eller andet og vi forsøger at trøste, men når hun stritter imod lader vi hende gå ..." og det er helt fint. Nogle gange er man nødt til at lade hende være lidt, lige falde lidt ned, finde roen. Det der er vigtigt er at I stadig viser hende, at hun er okay og at I godt kan rumme at hun har det svært. Selvom hun ikke kan finde roen, så er I rolige og I er der for hende og vil gerne hjælpe hende, når hun er parat til det.

Hun må naturligvis ikke gøre hunden for træd og bliver hun ved med at køre ind i den, så må I fjerne hende, fjerne hunden eller fjerne det køretøj hun kører med. Netop det at lade en handling følge med (fjerne en af delene) vil på sigt hjælpe hende til at huske, at det her var forkert. Fuldstændig ligesom, hvis hun leger med maden ved bordet, så kan tallerkenen fjernes eller hun er færdig med at spise, får tørret hænder og mund og sættes ned for at lege.

Hun er for lille til at kunne styre tusser og farver. Hun må gerne male og tegne, men det skal være når I sidder ved siden af hende og hendes maleting skal lægges væk, så hun ikke selv kan få fat i det.

Sut skal hun ikke have i munden hele tiden og det er vigtigt at lave små regler for brug af sut. Det vil være en god idé at I finder en plads til den, hvor de lægges om morgenen, når hun står op og hvor den så ligger indtil hun skal sove og har brug for den igen. Sutten er til sovebrug. Falder hun, slår sig eller lignende og har brug for sutten, så får hun den der, men når hun så er faldet til ro, begynder at tale med jer, så siger I til hende at sutten skal ud af munden og så lægger I den på plads igen. Hun skal ikke tale med sut i munden, det er ikke godt for hendes sprog.

Da hun er blevet storesøster, er det som I skriver rigtig vigtigt at vælge de daglige kampe med omhu, for hun er naturligt usikker på sin plads i familien og det er svært for hende at skulle dele jer med en anden. Selvom hun er glad for sin lillebror, så er han en rival, en konkurrent, der kræver jer og hun har jer ikke længere for sig selv. Og det er hårdt, det er meget svært at dele mor og far med en anden. Det reagerer hun naturligvis også på.

Med hensyn til spisning så er det fint ikke at presse hende, men I må gerne opfordre hende til at spise og også gerne 'forhandle' lidt med hende som du skriver. Det er således helt fint at sige f.eks. "du skal lige spise lidt gulerod, så får du mere feta bagefter" :) Og det er fint med lidt banan at sove på.

Ekstra drømme og natlig uro er normalt i denne alder og hænger sammen med alt det hun oplever i løbet af dagen. Alt skal bearbejdes og det bliver det i drømme om natten :)

Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk