Hej Helen
Tak for en god brevkasse, som jeg har læst i flere år.
Mit spørgsmål handler om min dejlige datter, som snart er 3 år. Problematikken er, at hun onanerer utroligt meget. Det er ret tabubelagt for mig at snakke om, men har dog alligevel snakket med både hendes børnehave, min familie og nærmeste veninder om det, da det er meget tydeligt. Alle er enige om, at det ikke som sådan er unormalt, men at det nok har taget lidt overhånd. Hun har gjort det siden hun var 8 mdr.
Hun sidder f.eks. og gnubber sig mod en stol, en sofa, en legecykel, en bjælke på legepladsen osv. Sådan kan hun sidde i timevis, hvis hun fik lov - nogen gange stønner hun højt og blive helt rød i hovedet undervejs, så ingen er i tvivl om hvad hun har gang i. Jeg bliver helt ærligt ret pinligt berørt over det. Ikke fordi der er noget galt med onani, men fordi hun gør det så offentligt.
Jeg har forsøgt at fortælle hende, at det er noget man gør alene inde på sit værelse, ikke foran andre, men det trænger vist ikke ind. Nogen gange svarer hun trist "nej, det må du ikke sige mor!". Hvornår kan jeg forvente, at hun vil kunne forstå, at det er noget hun helst skal nøjes med at gøre, når hun er alene på sit værelse?
Det er meget tit, når jeg henter hende i børnehaven, at hun sidder og onanerer på en stol, og er helt lukket inde i sin egen bobbel. Hun deltager i den situation slet ikke i de andre børns aktivitet, og kan heller ikke lokkes til det. Nogen dage er hun helt rød om aftenen, og klager over at det gør ondt, fordi hun har siddet og gnubbet hele dagen! Jeg har snakket med børnehaven om at prøve at begrænse det, men de siger, at det næsten er umuligt at aflede hende, når først hun sidder der, og jeg synes også det vil være synd at gøre et stort nummer ud af det foran de andre børn i børnehaven.
Selvfølgelig gør hun det ikke hele tiden, og hun elsker at tumle, gynge, og klatre, så jeg tror ikke som sådan det handler om, at hun ikke mærker sin krop nok i dagligdagen. Jeg tror ganske enkelt hun har opdaget at det føles rart og også er trygt for hende, at sidde i denne bobbel. Jeg oplever, at hun især gør det, når hun er træt og trænger til at slappe af, eller hvis hun er overvældet af indtryk, f.eks. ved mange børn og larm. Men nogen dage gør hun det altså bare hele tiden, hvis hun kan komme til det. Og det er vitterligt næsten umuligt at aflede hende.
Hun har også spurgt om jeg gør det, og jeg anede ærligt talt ikke hvad jeg skulle svare, så jeg svarede ja, og at alle gør det, men kun når de er alene på deres værelse. Siden det, har hun nogen gange sagt, "du jumper også inde på dit værelse mor!" (jumpe er det ord vi bruger for det, da det er det ord sundhedsplejersken brugte da hun startede som 8 mdr.). Jeg synes virkelig det er grænseoverskridende!
Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere det, andet end at forsøge at aflede hende eller fortælle hende, at det er ok, bare hun gør det på sit eget værelse.
Nogen gange får hun bare lov til at gøre det, fordi jeg ikke synes det er værd at tage konflikt om det, hvis hun bare gør det derhjemme.
Andre gange har jeg følt mig så afmægtig, at jeg surt har sagt til hende, at NU stopper det, f.eks. kan hun finde på at sætte sig oven på mig og gøre det, eller lige ved siden af mig. Så har jeg sat hende ned, og fortalt at jeg ikke kan lide det, og så bliver hun ked af det i kort tid, men fortsætter igen bagefter.
Har du nogen gode råd til at begrænse det og gøre hende mere privat omkring det, eller skal jeg bare satse på, at hun med tiden forstår det? Jeg vil jo heller ikke skade hendes udvikling, så hun tror det er helt forkert at onanere.
Hilsen
