Mad til et barn på 1 år
5. marts 2010

Kategori:
Kost og ernÆring
Alder:
12 mdr.
Mad til et barn på 1 år
Hej Helen,

Efter min datter er startet i vuggestue, er hun holdt op med at spise ret meget. De siger deroppe, at det er meget normalt i startet, men jeg er nu alligevel lidt bekymret.

Hun er blevet bedre til at spise med fingrene selv, men vil stadig gerne hjælpes med rugbrødshapsere osv. Jeg hjælper hende selv, fordi jeg jo gerne vil sikre mig at der kommer noget i maven. Hun er ikke så interesseret i selv at spise med fingrene i virkeligheden, men er efterhånden blevet bedre til det. Især frikadelle, ost, pasta i rette bidder.

Mit spørgsmål er egentlig, hvordan vi bedst tilpasser maden bedst til hende, for både at motivere hende men på samme måde sikre os at hun bliver mæt, inden hun mister tålmodigheden?

Til aftensmad har hun jo længe fået maden med ske (kartofel+grønt most med gaffel om dertil sovs/spagetti med kødsovs, ris med sovs eller grøntsagsmos over. Men er selv begyndt at tænke på, om hun selv skulle sidde med katoffelstykker, kødstykker og pasta. Jeg tænker bare, at det jo kan være svært at få sovs og andre gode ting på maden, hvis hun selv sidder med fingrene i det, hvis du forstår :-) Men på den anden side, skal vi vel heller ikke blive ved, kun at give hende med ske til aften.

Jeg har prøvet både med kartofler og kød i rettte stykker, og hun vil gerne spise det med fingrene. Måske jeg i virkeligheden bare er en smule ideforladt mht. hvordan jeg skal anrette maden, så hun også får lidt fedtstof. Hun er i forvejen en slank pige og synes jo ikke bare hun skal sidde der med en halv kartoffel.

Håber du kan hjælpe mig på vej med et godt råd:-)

Med venlig hilsen
Vicki


Annonce

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Svar

Kære Vicki

Det er rigtig dejligt at høre at du lader jeres mad være udgangspunktet for den mad din datter får. Det skal du blive ved med :)

Det er også vigtigt at hun stadig får sovs og en del af maden moset, for at få sit energibehov dækket og hun kan, som du selv skriver, ikke nøjes med at sidde med en halv kartoffel :)

Hun er træt om aftenen og overskuddet og evnerne til at overskue et måltid er ikke særligt store. Hun mister meget hurtigt koncentrationsevnen og derfor er det super at du hjælper hende med at få lidt ekstra indenbords.

Hun er for lille til selv at kunne spise med ske, men hun kan sagtens spise med en gaffel og hun kan også spise med fingrene. Når du giver hende aftensmad vil det derfor være rigtig godt at du f.eks. moser kartofler med sovs og at du giver hende det på gaffel eller ske og at du så samtidig servere frikadellen i stykker - og den kan hun så selv spise. Det skal altså være en kombination mellem at hun selv prøver og at du giver hende noget.

Når du giver din datter mad med ske eller mosede kartofler på gaflen, så er det også vigtigt at du giver hende bestik i egen hånd. Ved at se hvordan du gør, vil hun naturligt forsøge selv, følge din bevægelse og lære at spise sin egen mad. Det er derfor vigtigt at du giver hende mulighed for selv at prøve og ikke bare fylder i hende - modsat skal du også hjælpe hende og give hende lidt ekstra, når hun tydeligt er for træt selv og ikke er mæt nok :)

Det er meget normalt at børn i 1 års alderen spiser mindre og ofte også begynder at spise lidt mere selektivt. De putter ikke bare alt i munden ... Jo mere forskelligt du kan give hende, jo bedre er det og det gælder hele dagen igennem. Det er godt at sammensætte tallerkenen sådan at der er lidt fra næsten alle fødevaregrupper, så hun om aftenen får både kød eller fisk, ris eller pasta, kartofler eller andre grøntsager og så lidt sovs, dressing eller lignende. Til frokost skal hun på samme måde have tilbudt brød, grøntsager, kød eller fisk, evt. et hårdkogt æg osv.

Det gør ikke noget at hun den ene dag spiser mest kød, og næste dag spiser mest pasta og at det tredie dag mest er majs og ærter der glider ned. Du er nødt til at se på hendes indtag over flere dage, for at få et indtryk af om hun spiser lidt af det hele :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk