Hej Helen.

Mange tak for dit brev, det var en stor hjælp og gav mig troen på at det er ok ikke at sidde på gulvet og lege fra morgen til aften.

Men jeg har dog stadig lidt flere spørgsmål til det samme emne så håber det er ok :)

Du skrev til mig sidst at Liva sikkert foretrækker voksen legen for her får hun "sin vilje" og det tror jeg bestemt du har ret i, da hun er en meget viljefast pige, der gerne vil have tingene på hendes måde. Og det er selvfølgelig også lettere end at lege med andre børn som ikke bare bøjer af og giver hende ret.

Jeg har aldrig tænkt på det på den måde, så det var en øjenåbner.... tak for det!!! :)

Herhjemme prøver vi stadig at Liva skal lege lidt selv, men jeg tror jeg mangler redskaber til hvordan jeg hjælper hende i gang, uden at det bliver en kamp.

Når vi har leget efter hun kommer hjem fra børnehave siger jeg fortsat at nu skal jeg gøre noget anden fx lave mad eller vaske tøj.... hun bliver til budt at være med og nogle gange vil hun og andre gange ikke... og det er helt ok. Problemet kommer så ved at hun bliver sur og plager i et væk om jeg gider lege nu eller nu eller om 2 min.

Jeg prøver så at sige at nu skal mor lige ordne fx vasketøj og at hun fx kan lege med perler, tegne osv. Tit siger hun nej og går rundt og bliver lidt sur og skulle hun sige ja forventer hun med det samme at jeg sidder og kigger på.

Efter dit råd lader jeg hende "kede sig" for at se om hun selv kommer i gang, men synes tit at hun begynder at lave "ulykker" fx drille lillesøster smide ting på gulvet, for at få min opmærksomhed. Hvad skal jeg så gøre? For jeg vil så nødigt give hende opmærksomhed for det negative hun gør.... da jeg er bange for det bliver selvforstærkende og hun gør det for jeg skal se hende.

Min kæreste bøjer tit af overfor Liva og sidder og leger med hende i timer... og ja jeg mener i timer :) Det gider jeg simpelthen ikke for at være ærlig, og mener heller ikke det er rimeligt, når vi nu har 2 børn.

Jeg har det simpelthen så dårligt når jeg siger til hende at hun skal lege selv eller mor kan ikke lige nu, for jeg er bange for at hun føler jeg ikke gider hende, så synes situationen er lidt svær. Problemet er det samme når vi er nede ved min mor og far hvor hun også konstant søger en voksen der vil lege. Min mor som er børnehaveleder siger også at hun synes Liva er meget kontakt søgende i forhold til andre børn på hendes alder, så tror ikke bare det er mig der er pylleret.

Håber du endnu en gang har nogle gode råd om hvordan vi kan komme videre. Uden at det bliver en kamp og at Liva føler sig afvist... hvis det er muligt.

Hilsen Stinna

Svar

Kære Stinna

Jeg tror det er vigtigt at du siger til dig selv, at det ofte ikke handler om at lege, men om at være sammen. Derfor tænker jeg at du skal øve dig i ikke at give forskellige tilbud, men invitere din datter med i den aktivitet du nu er igang med.

Det vil sige, at når du f.eks. skal ordne vasketøj, så skal du invitere hende med i dette og ikke sige "så kan du lave perler imens ...". Valget står mellem at lave noget praktisk sammen med dig eller finde på noget selv.

Der er ingen tvivl om at din datter laver ulykker og driller sin søster fordi hun derved får opmærksomhed og negativ opmærksomhed er jo bedre end ingen opmærksomhed ... Det er derfor også vigtigt at I prioriterer jeres store pige og laver ting sammen med hende - men det behøver altså ikke være leg på hendes præmisser 2 timer af gangen. Og du er nødt til at fjerne den skyldfølelse som du har, når du ikke leger med hende.

Du skriver at du er bange for at hun føler at du ikke gider hende, men det er netop dette du skal undgå ved at invitere hende med i det du laver. Borddækning, vasketøj, madlavning osv. Ligesom det også er tilladt bare at sidde sammen, du sidder og læser avisen og hun må gerne sidde ved siden af dig og spise lidt mad, kigge i en bog eller lege med sin dukke. Du inviterer hende til at være sammen med dig og derved viser du hende at du gerne vil hende - men du vil ikke lege med hende. Du kan altså godt afvise lege uden at afvise hende.

Når I er hos dine forældre eller venner og hun ønsker at lege med voksne, så er det naturligvis fordi hun er vant til at I gerne vil lege med hende. Hun har en forventning om at I vil det uanset hvor I er og hvad I laver. Det er her helt okay igen at forklare hende at I ikke vil lege. Hun er velkommen til at sidde sammen med jer, tegne en tegning, lave nogle perler eller lignende, ligesom I også må sørge for at medbringe noget legetøj, spil eller andet som er interessant for hende. Det er jo naturligt trættende at høre voksne sidde og tale sammen og når vi har brug for det, er vi nødt til at sikre en eller anden form for aktivitet for børnene.

Det handler altså meget om at du siger fra på en anerkendende måde, tilbyder hende en anden måde at være sammen på og viser hende at du gerne vil hende. Det er lidt ligesom da hun var to år og også ville bestemme det hele, men naturligt nogle gange måtte få nej.

Det er stadig frustrerende ikke altid at få sin vilje, men det hører med til livets læring og du gør hende en bjørnetjeneste hvis du lader hende bestemme at I skal lege og hvad I skal lege og hvornår - hver dag og i flere timer. I skal naturligvis være sammen, men det skal også være rart for alle parter at være sammen :)

Så når du siger nej til leg, så kan du f.eks. sige "jeg vil ikke lege nu, men jeg vil rigtig gerne høre hvad du har lavet i dag" og sæt hende så på køkkenbordet og snak med hende imens du laver mad - eller hvad du nu er igang med.

Du er nødt til at markere hvad du vil og ikke vil, præcis ligesom hun også markerer sig - og så må I se om ikke I kan mødes på midten ...

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk