Hej Helen.

Det er rigtig lang tid siden jeg sidst har haft brug for din hjælp. Mine drenge på 1,5 og 4 år trives bare så dejligt, så det er bare rigtig godt.

Min største dreng startede i bønehave i april sidste år. Han er lige blevet 4 år, og har i al sin børnehavetid haft en bedsteven. Der er kun 2 mdr imellem dem, og de matcher perfekt.

Når de leger sammen, er det rolige lege men alligevel med en god portion drengethed og "vildskab", dog afdæmpet. De skiftes til at bestemme, give plads til hinanden osv.

Igår var min dreng med vennen hjemme i 3-4 timer og moren sagde, at hun aldrig havde oplevet sådan en freelig og dejlig onsdag eftermiddag.;o) De havde bare leget så godt.

Hun fortalte så, at hendes søn skal skifte børnehave her til marts.;o(( (private årsager). Nej, hvor blev jeg ked af det.
Min søn græd hele vejen hjem i bilen og sagde at han også ville skifte børnehave. Hele natten har jeg tænkt på, hvordan det mon skulle gå, nu her om en lille måndes tid, når han flytter.

Hans mor og jeg har aftalt at vi laver legeaftaler, men vi ved jo også at begge drenge forhåbentlig får nye venner hurtigt igen. Og at det måske ebber ud. Men omvendt er vi begge meget interesseret i, at de holder kontakten ved lige, for de er SÅ gode for hinanden.

Begge drenge kan godt blive lidt vilde, hvis de leger med de børn som efter min mening er lidt socialt belastet. Har set det i børnehaven.
Der er også nogle drenge der er så milde og gode, men de er ca 1/2 år yngre end min dreng, og det betyder åbentbart meget i den alder. Min dreng synes de er lidt kedelige, og vil helst være der hvor der sker lidt og hvor han får et fedt modspil.

På stuen er en af de bedste pædagoger også udlånt til anden stue og vender først tilbage til maj. Hende kunne jeg godt bruge nu, for jeg er lidt bekymret for min dreng og hvordan han vil reagere ved at miste sin bedste ven.

Når man ser de to venner sammen, er det som at se på et forelsket par. De elsker nærmest hinanden. Mit hjerte græder og jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre.

Min søn er ellers rigtig glad for at gå i børnehave. Han er social og meget vellidt blandt de andre børn. Han snakker meget og er en god dreng. Men også følsom over for forandringer.

Min mand rejser meget qua hans arbejde, og det reagerer vores søn meget på, når han ikke er hjemme i lange perioder. Og hvordan så når hans bedste ven forsvinder i hverdagen??

Håber du har et god råd eller opmuntrende ord.
Lige nu er det nok mig der har det værst med det. Heldigvis.

Kærlig hilsen
Kristine

Svar

Kære Kristine

Det er rigtig dejligt, når man oplever ens barn have en bedste ven, det betyder rigtig meget for både barn og voksne. Og det gør ondt helt ind i hjertet, når man oplever at de må skilles af forskellige årsager.

Desværre er det sådan livet er, vi er ikke garanteret vores bedste ven hele livet. Vigtigt er det dog, at give muligheden og det er derfor rigtig godt, at I har aftalt at de to drenge fortsat skal have kontakt og lege sammen når det en gang imellem kan lade sig gøre.

Venskabet mellem drenge er ofte lidt anderledes end venskabet mellem piger. Hvor pigers venskab bygger meget på indbyrdes ligheder, så bygger drenges venskab ofte på en bestemt leg eller aktivitet. Det samme ses ofte hos voksne - mænd spiller fodbold sammen med deres venner, hvor piger sidder og snakker over en kop te med deres veninder ...

Jeg nævner dette fordi det kan være en måde at få din dreng til at lege med andre drenge på - altså finde ud af hvad type leg han godt kan lide at lege og tale med ham om, hvem der måske også leger den slags leg eller hvem der måske er god til at lege en leg, som din dreng gerne vil lære. Måske er der allerede nogen i børnehaven, som kunne være gode muligheder her. Og det er rigtig vigtigt at du gør det muligt for ham at lege med de andre.

Inviter de andre drenge hjem på skift og se om ikke der er 'legepotentiale' der :) Gør noget aktivt, tag dem med i skoven, på kælkebakken, bag nogle boller, hjælp dem til en sjov dag, hvor de begge nyder det og har det sjovt.

Det tager tid at finde en ny ven, en fortrolig som man leger ligeså godt med og det er okay at savne sin gamle ven. I skal naturligvis møde jeres dreng i det savn han føler og anerkende dette. I skal finde styrke i at det kan være super godt at have venner som er uden for det miljø man normalt færdes i. Det er godt at have en som 'står uden for' og som tager ens parti, en man kan være fortrolig med og som er der, uden at man er sammen hver dag.

Bruddet mellem din dreng og hans bedsteven er kommet nu og sådan er det. Det kunne også være kommet, når de skulle i skole eller senere hen - det er svært at undgå og der er ingen garantier - familier flytter, bliver skilt osv. og børn vokser op i en tid, hvor bedstevenner nogle gange forsvinder. Er det virkelig et venskab der betyder noget, så kan det dog godt fungere på afstand og som jeg læser dit brev, så skal de ikke bo meget langt fra hinanden. De vil stadig kunne ses en gang imellem - måske overnatte en enkelt nat hos hinanden i sommerferien ... Sådanne små aftaler kan også gøre det hele lettere at komme igennem :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk