Hej Helen.

Jeg har tidligere kontaktet dig, da vores søn - på nu 6,5 måned - ikke vil puttes til nat af sin far.

Far kan bruges i ALLE henseende døgnet rundt (og han elsker at være sammen med sin søn) pånær når man skal puttes til nat. Du gav tidl. det råd at far skulle give natflaske (ved 19.30 tiden) og så kunne jeg tage over og putte og du mente så ligeså stille, at far nok skulle få lov at komme mere og mere på banen.

Vi gjorde som du anbefalede og det virkede!!! Juhu vi var alle glade - ikke mindst min mand som var frustreret og ked af ikke at kunne putte. Også jeg nød, at kunne besøge en veninde eller løbe en tur uden at skulle have ondt i maven over hjemme situationen....

Nu er situationen bare vendt igen. Der er ikke sket noget herhjemme som er anderledes end det plejer. Far kan ikke putte til nat - ihvert fald ikke hver gang. Mor kan ALTID - uden bøvl. (Trods det min mand fast giver aften flasken)

I lørdags var han (vores søn) hos mormor og morfar sammen med storesøster, hvor de skulle passes og overnatte...for 1. gang for hans vedkommende.
De blev afleveret så sent så muligt (kl 16). Mormor og morfar glædede sig til de skulle komme, kender begge børn - de ses ofte og vores børn er vant til at komme i deres hjem. Mine forældre havde fint mod på at have dem begge. Vi hyggede med afleveringen og gav os god tid.

Både vores søn, storesøster og mormor og morfar havde en skøn eftermiddag og aften - lige indtil den stod på putning af vores dreng. Han blev vildt ulykkelig og mine forældre ringede til mig for, at høre om ikke de skulle hente mig fra festen, køre mig hjem til dem, så jeg kunne putte og så kunne de køre mig tilbage igen. (som de sagde skulle det ikke være for deres skyld men for vores søns skyld og vi havde en aftale om de skulle ringe hvis noget "gik galt").

Det gjorde vi og han sov i løbet af 2 min efter jeg ankom. Jeg var selvfølgelig ikke så festlig igen, da jeg vendte tilbage til festen, da jeg var ked af det på min søns vejne og egentlig havde lidt dårlig samvittighed over at være kørt igen (Dårlig samvittighed er mit mellemnavn når det gælder mine børn... der skal ingen ting til)

Han vågnede selv igen ved midnats tid og fik en flaske af min mor, havde grint og "snakket" og derefter bare lagt sig til at sove.....næste måltid ved 3 tiden gik ligeså godt.
Næste morgen var han super tilpas. Da vi hentede ungerne kl 10 var han i hopla hvilket varede ved...

SÅ......min hovedpine og spørgsmål går på, kan man konkludere han var for lille til at magte ude overnatning endnu? Hvis ja, hvornår tør vi prøve igen? Vi har igen en stor fest om 2 måneder, skal vi løbe an på det går - her kan vi ikke bare komme hjem - eller skal der være en endnu en prøve overnatning inden den store fest - evt om en mdr - hvor vi kan komme til undsætning hvis....????

Hvad gør vi med det største problem - nemlig hjemmefronten - at far ikke må putte? Jeg synes det var et rigtig godt råd du gav sidst, men må også indrømme, at jeg virkelig synes han må "sluge" i en alder af snart 7 måneder at far altså er alene engang i melllem om aftenen og derforuden også putter selvom mor også er hjemme... måske jeg er for barsk? Det skal dog lige siges at han "skånes" meget i hverdagene.

Vi indretter stort set hele familiens liv efter hans sovetider, sørger for ikke at have for travlt osv... Hvis det er for tidligt "bare" at tænke, nu må du acceptere at far også putter, hvornår kan vi så "kræve det af ham"? Har du gode forslag til hvordan vi gør det så nænsomt og positivt for ham?

Håber meget du har nogle gode råd, da jeg synes det er lidt hårdt at være så meget på...

Kærlig hilsen
"Mor"

Svar

Kære Mor

At der er sket tilbageskridt i forhold til putning, må handle om at jeres dreng lige nu er langt mere bevidst og også langt mere tryghedssøgende og det virker bare bedst, når det er mor. Personligt synes jeg derfor mor naturligt skal putte, når far ikke kan.

Der sker ikke spor ved at far forsøger sig, men de dage, hvor det så ikke virker, ja så synes jeg naturligt at mor skal komme til og sikre en naturlig ro og god måde at falde i søvn på. Jeg mener ikke at man kan "hærde" børn ved at lade andre tage over og løsningen er derfor ikke at trumfe igennem at andre gør det, fordi "han nu må lære det" ... Man kommer længst med at give tryghed og nærhed og lytte til barnets behov og anerkende dette. Det er et spørgsmål om måneder og hvad betyder det i forhold til et langt liv ...

For mig at se er det naturligt at sige godnat til både mor og far og naturligt at begge parter deltager i putningen og i putteritualet. Et putteritual starter for mig langt før barnet ligger i sin seng, med til ritualet hører også aftenbadet, skiftning, lidt massage, flasken, en stille sang osv. og så den endelige putning hvor barnet får dynen omkring sig og kysses godnat og hjælpes med at overgive sig til søvnen.

Far kan sagtens bade, give flaske osv. og hvis jeres dreng så har brug for at mor kommer og putter dynen omkring ham, så synes jeg mor skal gøre dette. Det er et spørgsmål om at bruge 10-15 minutter og den tid bør efter min mening prioriteres.

For jeres dreng virker det underligt, hvis han mærker og fornemmer at du er i huset, at du så ikke vil sige godnat til ham. Det vil han naturligt ikke kunne forstå og vil derfor protestere højlydt.

Jo mere man er fælles om putteritualet, vil man naturligt kunne skiftes til at tage mere og mere over, men for mig er det helt naturligt at putning og sige farvel til dagen og alle oplevelserne er noget begge forældre gør, når begge forældre er hjemme ...

Når jeres børn skal passes og I skal være væk, så må tingene gå som tingene går. Der sker ikke noget ved at jeres dreng omkring sengetid bliver ked af det fordi han savner mor. Bedsteforældrene er der jo, trøster, beroliger og passer på ham og han er tryg ved dem. Så må bedstemor lægge sig lidt med ham eller trille ham en tur i barnevognen, så han falder til ro. I kan ikke hærde ham til dette, men må leve med at han protesterer den ene gang.

Når du er ikke er hjemme må far naturligt tage over og igen må far så vurdere, hvor ulykkelig jeres dreng er eller om gråden handler mere om protest over at tingene ikke er helt som han helst vil. Jeg synes her der er forskel på om du er der eller om far er alene. Hvis du er der ,bør du tage over og være der for jeres dreng, men hvis du ikke er hjemme, så kan far naturligvis klare det fint og det tager jeres dreng ikke skade af :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk