Kære netsundhedsplejerske

Jeg skriver i håb om forståelse fra dig, som ofte har så gode kommentarer til os gæve mødre!

Mange synes det er et luksusproblem, men jeg er ret ked af mine svigerforældre, som hele tiden vil passe vores dreng på 21 mdr. (enebarn). Jeg synes de plager og bliver så træt af hele tiden at skulle forklare, at vi ikke lige har behov for det, når de vil have ham.

Det startede nærmest før han blev født, og specielt Farmor er meget krævende følelsesmæssigt. Vi er naturligvis utrolig glade for at de kan passe ham (mindst et par gange om måneden, herunder med overnatning) når vi har brug for det. Specielt fordi vores søn er meget glad for dem (specielt farfar!). Derudover ses vi også til sædvanlige familiesammenkomster.

Men jeg har en følelse af at blive invaderet: Det er som om de har tegnet abonnement på et nyt underholdningsobjekt, nu hvor de keder sig i deres liv. Min søn er midt i en "morfase" hvor jeg føler han har brug for sin far og mig så meget som muligt. Vi arbejder begge fuld tid, hvor han er i en god integreret institution. (Hvilket farmor og farfar ikke er helt glade ved, de føler sig bedre rustet til at passe ham).

Jeg har tidligere forsøgt at sige pænt til dem, at jeg gerne selv vil bede om hjælp i den forbindelse. Og vi roser dem ofte, bl.a. fordi de har meget travlt med at fortælle hvor gode de er ved drengen. Men lige meget hjælper det.

Det ville være rart at få en anden vurdering af situationen, da sagen desværre er blevet en sørgelig konflikt mellem min mand og jeg.

Hilsen
"Den forkælede mor" (?)

Svar

Kære mor

Jeg forstår til fulde problematikken og problemet hos jer er måske også at du og din mand ikke er helt enige om, hvad I synes er bedst? I hvertfald skriver du at det er blevet en sørgelig konflikt imellem jer og det er synd. Når man får børn, så tror jeg det hører til undtagelsen at undgå konflikter med bedsteforældre,- her er det bare så utroligt vigtigt at I forældre støtter hinanden:o)

Jeg synes det er dejligt at dine svigerforældre er så glade for deres barnebarn og han for dem, men der må jo være et eller andet, siden du synes at det er for meget?

Nogle bedsteforældre kan godt så tvivl om hvorvidt det man, som nybagte forældre, siger og gør er rigtigt. Altså man kan få følelsen af at de ikke helt accepterer måden du gør tingene på og gøre at du føler dig som en dårlig mor eller at de beslutninger du tager ikke er de beslutninger de ville tage. Er det sådan du har det? Her er det igen utroligt vigtigt at din mand bakker dig op og fortæller at det er en fælles beslutning I har taget, fordi I mener at det er bedst for jeres søn.

Samtidig er det også vigtigt at lade jeres dreng have et godt forhold til sine bedsteforældre og nyde at de vil ham så gerne. Jeg synes dog at det er meget flot at I allerede i en alder af kun 21 mdr. overlader ham til farmor og farfar et par gange om måneden og med overnatning. Det kan godt være at de har behov for mere, men det tror jeg bestemt ikke at han har.

Du skriver dog også at I arbejder fuld tid begge to. Arbejder dine svigerforældre? Ellers kunne I måske lave en aftale om en bestemt ugedag, hvor de fast henter jeres dreng i vuggestuen. På den måde så ser de ham en dag om ugen og I behøver ikke stresse hjem, for at nå og hente og han får mulighed for at blive hentet tidligere end ellers. Når I så kører fra arbejde, skal I naturligvis hente ham hos dem og tage ham med hjem.

Jeg er sikker på at de er gode ved drengen og kun ønsker ham det bedste. Men det er nu engang jer der er forældre og jer der skal tage beslutningerne omkring ham. Bedsteforældre kan være gode at rådføre sig med, når man er i tvivl og gerne vil have et andet synspunkt, men tingene har også ændret sig siden de fik børn (nogle er naturligvis mere moderne end andre) og i sidste end er det jer, som ved hvad I ønsker for jeres dreng.

F.eks. er det sikkert rigtigt at det førhen i tiden var godt at børnene gik længe hjemme hos mor, måske helt til skolealderen. Men tiden var en anden, mange kvinder var hjemmegående og der var mange børn på vejen. Det er der ikke mere, for alle børn er i institution. Det betyder ikke at det ikke er godt at være hjemme, men at være hjemme hos farmor og farfar hver dag, vil idag ikke give samme legemuligheder som for flere år siden. Børn har også brug for kontakt med andre børn. Man kan så diskutere hvornår de har dette behov, hvilket der naturligvis er delte meninger om, men det vigtige er at du og din mand er enige om, hvorfor I vælger som I vælger, når det drejer sig om jeres søn.

Hvis I får talt om, hvad I mener er det bedste og hvordan I ønsker tingene, så I når en fælles enighed, så synes jeg at I bagefter skulle tage en snak med dine svigerforældre. Forklar dem, hvorfor I har taget de beslutninger I har, fortæl dem at I ved at de ønsker deres barnebarn det godt og at de også nok skal få lov til at være sammen med ham, han skal også nok komme på ferie hos dem osv. men at I f.eks. er af den holdning at det kan han komme, når han selv giver udtryk for at have lyst til det og ikke før. Altså en snak hvor du på en gang får fortalt dem, hvor glad du er for det de tilbyder og hvor heldige I er, samtidig med at du får fortalt at de nok skal få lov, men at både du og din også skal kunne følge med.

Fortsat held og lykke med det hele.


Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk