Pasning når han forsat ammes
4. juni 2009

Kategori:
BedsteforÆldre
Alder:
8 mdr.
Pasning når han forsat ammes
Hej Helen,

William bliver stadig ammet og det er vi begge glade for. Det har dog betydet at han ikke er blevet passet overhovedet, da det har været umuligt for os at få ham til at tage sutteflaske. Nu har vi så fundet ud af at han bare ikke kan lide mme, så hvis han tilbydes vælling eller sødmælk i flasken er der ingen problemer.

Vil så lige høre om det er ok at min mor tilbyder ham det hvis hun skal passe ham. Lige nu ammes han aften, sen aften og tidlig morgen. Skal lige nævne at vore pasningsbehov er meget lille så det vil være ganske få gange at der er behov for denne ordning inden han fylder 1 år og ikke længere har samme behov for mælk og jeg nok stopper amningen ..


Annonce

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Svar

Hej med dig

Det lyder som en god løsning at mormor giver f.eks. vælling i sutteflasken, hvis William skal passes. Det er bedst at han får vælling frem for sødmælk - men er der kun tale om en enkelt gang og han i øvrigt ikke får store mængder mælk, så kan sødmælk naturligvis også bruges.

Vælling er dog ernæringsmæssigt sammensat så det passer bedre til hans behov og vælling gives normalt af flaske, hvor man siger at sødmælk drikkes af kop og indgår i madlavningen. Først efter 9 måneders alderen bør sødmælk og sødmælksprodukter udgøre en større del af hans indtag, så vælling er det bedst valg - sødmælken kan bruges en enkelt gang, hvis I ikke har andet - og kun fordi han nu er så gammel som han er :o)

Alternativet til de to ting er naturligvis udmalket modermælk, hvis du kan og har overskud til det :o) Men han må også godt få vælling - så ikke noget pres herfra ... :o)

Rigtig god pasning - og tur i byen :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk