Hej

Jeg har en søn på 15 mdr. som er ret genert allerede.

Jeg var selv meget, meget genert som barn og det har plaget mig i mange år.

Det ser ud som om, at min søn også kommer til at døje med generthed og jeg jeg ville høre om der er noget jeg kan gøre allerede nu, for at hjælpe ham, så han ikke kommer til at lide så meget af det, som jeg har gjort.

Han har altid været ret reserveret, fra han var ca. 3 mdr. har han skulle se folk godt an, inden de kunne tage ham op, også hans mormor og moster, som han ser ret tit.

Da han blev lidt ældre, var det værste der kunne ske, at vi mødte nogle i opgangen, som begyndte at snakke med ham, så begyndte han at græde. Nu græder han ikke mere, men gemmer sig bag mine ben.

Han er ellers en rigtig charmetrold, som selv spiller op til folk, han prøver ligesom selv at få deres opmærksomhed, men når så de kigger på ham eller siger noget til ham, bliver han genert.

Jeg vil slet ikke sige, at det er et problem, som det er nu, men jeg er så bange for, at det skal blive det og vil gøre alt for at undgå det.

Jeg håber at du kan hjælpe mig, jeg kender ikke andre børn, som har udvist generthed i den alder.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Maiken

Svar

Kære Maiken

Det er helt naturligt at din dreng bliver genert. Fra han er ca 9 mdr og frem oplever han verden som stor og det kan virke helt uoverskueligt. Derfor søger han om bag dit bukseben, og gemmer sig, for verden er lettere at klare, når mor (den livsvigtige base) er der.

Du skal være opmærksom på, hvordan du selv virker. Du skriver at du altid selv har været genert, selvom du har arbejdet med dette og ikke selv føler at det kommer frem længere, så læser din søn dig som et spejl og han fornemmer helt sikkert, hvis du bliver forlegen eller utryg ved situationer.

Vær opmærksom på ikke at kalde din dreng genert. man kan ofte være tilbøjeligt itl at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'lad nu være med at være så genert'. På den måde bliver han holdt fast i rollen som 'den generte'.

Lad også være med at sammen ligne ham med andre børn. 'Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden dreng, hvor han...'. Det er ikke befordrende for hans selvværd.

Hjælp ham med at svare, når han ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til ham og han gemmer sig, så svar for ham, så du hjælper ham og efterhånden får han måske lyst til selv at svare. 'Hvad hedder du så lille ven?' Du fortæller hvad han hedder og siger 'ik os´' til din dreng, så han er med i samtalen, oplever at du træder til, når han ikke selv kan og samtidig får mod på det. Se på ham og giv ham plads når han tør.

Hjælp din dreng til at være social. Når du kan se at han vægrer sig ved at gå hen til de andre børn eller andre voksne, så fortæl ham at du godt kan forstå at han er utryg, men nu vil du gå med ham og så tager du ham i hånden og I følges derhen. På den måde får han nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer.

Fortsat held og lykke med ham.




Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

Netsundhedsplejerske.dk