Annonce

Annonce

Svar: Røde knopper på penis


30. maj 2004

Kategori:
Alder:
16 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Unge.

Hej Anders

Det er helt fint at du skriver til mig, desværre er det jo ofte sådan at det kræver en lægelig vurdering at konstatere hvad der er tale om og hvilken behandling der vil være hensigtsmæssig. Der findes dog forskellige muligheder, hvor jeg lige vil næsvne et par af dem for dig her.

For det første vil jeg sige at der er en mulighed for at du er blevet smittet med et eller andet, da du har haft samleje uden kondom. Hvis du stadig er sammen med denne pige, så kunne du måske spørge hende om hun har nogle symptomer. Kvinder kan godt have svamp uden at vide det, og måske er du blevet smittet med dette, selvom det er forholdsvis sjældent at mænd får det. symptomerne vil være kløe og rødligt udslæt og der kan komme en hvidlig belægning på slimhinden som minder om hytteost.

Derudover kan der jo være tale om at du har fået enten herpes eller condylomer. Herpes viser sig inden en uge efter at man har været i seng sammen. Det begynder som en kløende, rødlig plet, der i løbet af et par døgn bliver til små blærer som tilsidst bliver til små sår. Mænd kan nogle gange opleve smerter, når de skal tisse.

Condylomer eller kønsvorter begynder som små ...


Annonce

... hvide eller lyserøde vorter, der i begyndelsen er bittesmå og med tiden kan vokse og blive meget store. Hos mænd sidder condylomerne ofte på indersiden af forhuden og i furen bag volden på penishovedet.

For at du ikke skal blive forskrækket, så har både mænd og kvinder talgkirtler, som kan danne en lille knop og se ud som condylomer, men de er helt normalt og helt ufarlige.

Jeg vil også lige nævne at nogle mænd, som har en stram forhud, som er svær at føre tilbage over penishovedet, godt kan få det der hedder forhudsbetændelse. Her vil det klø og svie under vandladning og der vil være rødme, hævelse, udflåd og nogle gange også overfladiske sår.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Gnerelt kan man sige at det er vigtigt med en god hygiejne og du skal sørge for at vaske dig hver dag. Det er vigtigt at trække forhuden tilbage og vaske omkring furen ved penishovedet en gang dagligt. Du kan købe intimsæbe, som er godt at bruge. Almindelig sæbe kan udtørre huden.

Nu har du en idé om, hvad muligheder der er. Hvis du fortsat har problemer, trods god hygiejne, så er der ikke andet for end at du kontakter lægen. Husk at det for lægen bare er et arbejde.

Held og lykke fremover.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce