Annonce

Annonce

Svar: Opstart dagpleje


22. december 2017

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter :)

Jeres datter udvikler sig i rigtig fin og sund retning, og det er således helt normalt for hendes alder og udvikling, at hun søger mor og far og er mest tryg ved jer :)

Jeres datter har, fra hun blev født, skulle knytte sig til jer forældre, og de første tegn på dette er, at hun f.eks. har fulgt jer med øjnene, når I har bevæget jer rundt, ligesom hun i starten har smilet mere til jer, end til fremmede. Det er naturligt også mor og far, som trøster hende bedst, når hun er ked af det eller bange :)

Et vigtigt tegn på, at hun er trygt og godt tilknyttet jer er, at hun bruger dig (eller far) som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Det betyder, at når hun sidder på jeres skød, så tør hun observere mere, kan charmere andre mennesker og virke til at have meget stort overskud, fordi der sidder hun trygt og godt. Når hun er i jeres favn er hun således naturligt mere modig - men forsøger fremmede som f.eks. bedsteforældre eller andre at tage hende op, så bliver hun ked af det.

Det vil ofte være sådan, at når I er et fremmed sted, så vil hun have det bedst med at studere stedet og de andre mennesker fra jeres favn, den trygge base. Men stille og roligt vil hun turde undersøge omgivelserne lidt mere, samtidig med at hun tjekker tilbage til jer. Hun kravler måske hen til dig, og skal lige mærke dig og fornemme at du synes alt er okay, eller hun kikker på dig og du kan verbalt berolige hende "jeg er lige her skat" og så tør hun kravle lidt videre igen. Det vil være vigtigt for hende, at hun hele tiden ved hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig (eller far), hvis og når det hele bliver lidt overvældende.

Det er især i den alder, hvor børn begynder at kravle og bevæge sig ud i verden på egen hånd, at man mærker hendes behov for favn og den sikre base. Og man kalder dette for separationsfasen - hun øver sig i at separere sig, men kan ikke gøre dette uden at føle sig knyttet til, og derfor vil hun i denne alder ofte virke ekstra klyngende. Det ses især i 8-10 måneders alderen :)

Men hun kan sagtens allerede fra ca 4 måneders alderen have vist behov for jeres nærhed og behov for at vide, hvor I er. Allerede i den alder vil hun have en anden rumfornemmelse og begynde at kunne skelne mellem, hvorvidt I er hjemme eller ude, eller om hun bliver holdt af bedsteforældre eller af mor og far.. Og derfor kan man sagtens langt tidligere opleve at børn bliver kede af det, hvis andre forsøger at holde dem eller taler for meget og for direkte til dem.

Når hun skal starte i dagpleje, så vil hun naturligt have brug for tid til at lære stedet, dagplejer og de andre børn at kende. Og det vil være rigtig godt, hvis du har mulighed for at besøge dagplejen sammen med hende nogle gange, og du der kan være i dagplejen sammen med hende. Det vil netop gøre hende tryg, at hun også i den situation kan bruge dig som den sikre base. Hun vil spejle sig i dig, fornemme hvordan du reagerer på det hele - når dagplejer, de andre børn osv. taler med dig og hende, så vil hun fornemme om du er tryg og roligt, synes det er rart og dejligt - og hvis hun kan mærke, at du synes det, så vil hun også synes det. Bliver du derimod stresset, virker utryg ved situationen osv. så vil hun blive påvirket af dette.

Det vil naturligt tage tid for hende at lære dagplejer at kende, - fordelen ved dagpleje er dog, at hun altid afleveres til samme voksne og det vil være rigtig godt, hvis du kan aflevere hende i favnen på dagplejer. På den måde ...


Annonce

... signalerer du direkte "nu går jeg og dagplejer passer på dig". Og så kan dagplejer vinke farvel sammen med jeres datter, når du eller far går - og hjælpe hende videre igang med dagen. Det vil være en god idé at tale med dagplejer om, hvornår det passer at aflevere - så dagplejer netop har tid til at tage sig af jeres datter og være der for hende, når du går.

Det vil også være en rigtig god idé, hvis I derhjemme kan øve jer i at sige "farvel og goddag", så hun har prøvet dette, før hun starter i dagpleje. Hvis du eller far f.eks. skal ud at handle eller lignende så sørg for at vinke farvel - og den forælder som så er hjemme betrygger og beroliger hende så i at mor/far kommer igen.

Det kan også være en rigtig god idé, at give hende et overgangsobjekt med. Det kan være en bamse, en klud, slaskedukke eller lignende som hun har med sig hjemmefra. Det kan være med til at binde de to verdener sammen. Det kan også være et lille fotoalbum med billeder af mor, far, hunden, nogle af jeres ting derhjemme - som dagsplejer så kan vise hende og tale med hende om, så hun på den måde også får lidt fornemmelse for, at I stadig er der, at I ikke er forsvundet :)

Det kan være en god idé at I taler med dagplejer om hvordan dagens rytme er og at I forsøger at skabe nogenlunde samme rytme derhjemme, så hendes indre ur ikke fra den ene dag til den anden skal indstille sig på noget nyt. Det betyder, at det f.eks. kan være en god idé at have et nogenlunde fast stå op tidspunkt om morgenen, så hun kommer op til samme tid hver dag, har nogenlunde faste spisetider, sovetider osv. Og meget gerne tidspunkter der kan passe med den rytme, som hun på sigt forventes at skulle have i dagplejen - selvom der naturligvis skal være plads til fleksibilitet især i starten, hvor hun godt kan blive ekstra træt af alle de nye oplevelser.

Det vil være rigtig godt, hvis I har godt tid til at vænne hende til dagsplejen, så I kan give hende kortere dage i begyndelsen, men når det er sagt, så er det dog også en god idé, hvis hun forholdsvist hurtigt vænnes til at lege der, spise der og sove der. Og på den måde ret hurtigt får en fornemmelse af, hvordan en dag er. Hvis du gennem længere tid henter hende efter kun et par timer, så er der en risiko for, at hun begynder at sidde og vente på dig, spejder mod døren og forventer at du kommer ind og tager hende med. Derfor er det også godt, hvis hun har en oplevelse af hverdagen, når hun er der - uden at dagen naturligvis skal blive alt for lang :) Alt er jo en balance :)

En plan kunne f.eks. se således ud:


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Onsdag 7. mar.: Sådan får du dit barn til at sove, Føtex - Randers

Se flere foredrag med Helen ...


De første 2-3 dage er en af jer forældre med i dagpleje hele tiden. I signalerer ro, taler med de andre børn og voksne. Det er vigtigt, at I med jeres rolige adfærd viser hende, at her er hyggeligt og dejligt at være.

De næste 2-3 dage øver I jer i at vinke farvel og gå kortvarigt. Lad hende prøve at spise alene med de andre børn og lad hende også blive skiftet af dagplejer.

De næste 2-3 dage træner I længere tids fravær. Hun leger, spiser og bliver puttet sammen med de andre børn og bliver taget op fra søvnen af en anden voksen.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Derudover vil jeg anbefale jer meget at læse min bog "Ha' en god dag, skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker. Den handler netop om, hvordan vi sikrer vores børn en god dag i dagpleje, vuggestue og børnehave. Og den kommer godt omkring alle de forskellige spørgsmål, som naturligt kan opstå her :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. september 2017 | Udvikling | 15 mdr.

Vuggestue start og gråd

Hej Helen Nu er det 1 måned siden at min søn startede i vuggestue, og han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2017 | Udvikling | 8 mdr.

Konstant utilfreds

Kære Helen. Jeg skriver til dig igen da jeg er ved at være ret bekymret for...

Læs hele brevet og Helens svar


7. august 2017 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Sprog - 2 år, 2 mdr.

Kære Helen Tak formen rigtig god brevkasse. Vi har før haft glæde af dine...

Læs hele brevet og Helens svar


11. september 2017 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Dreng som er bange for mange ting + sengevæder

Hej Helen. Du får lige et brev mere herfra. Min store dreng på 5 1/2 er en...

Læs hele brevet og Helens svar


11. september 2017 | Udvikling | 11 mdr.

Hænger på armen hele tiden

Hej Helen Skriver ift. min dreng August på 11. måneder. (Født 2 måneder for...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Vugge

At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling.

Næaten alle børn elsker også at blive vugget, både når de bliver vugget i en arm og når de ligger i en vugge.

En vugge har dog den ulempe at den ofte er kort og barnet vokser hurtigt ud af den. Hvis I vil have en vugge er det derfor en god idé at købe en vugge, hvor der er plads til barnet i længere tid. Derudover er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annoncer

Annonce