Annonce

Annonce

Svar: Sprog - 2 år, 2 mdr.


3. august 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære B´s mor og far

Tak for jeres brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Det er rigtig dejligt, at jeres dreng kommunikerer - han bruger ikke ret mange ord, men bruger sine lyde, sin mimik, sine fagter og forstår på sin egen vis at gøre sig forståelig, og det er også derfor vuggestuen ikke er så bekymrede. Nogle børn vil, som du skriver, pludselig knække koden og tale løs.

Men når det er sagt, så lyder det som en god idé at holde lidt øje med hans sprog. De fleste børn vil, når de er 2-2.5 år gamle begynde at bruge flere ord. De vil lytte, spørge og forsøge at gentage det vi siger, og de vil også ofte pege eller spørge til ting, som vi så skal sætte ord på. Børn i denne alder, vil ofte også begynde at bruge sprog, når de leger, og de "tænker højt", så de begynder at sætte ord på ting de gør i legen... Det er ikke alle ord, som behøver være tydelige og sagt rigtigt. Når man hører to toårige stå og tale sammen, så kan de have en længere samtale, der for os lyder som volapyk, men de forstår hinanden fint. Men barnet må godt vise interesse for ord og for at føre en samtale og også besvare spørgsmål...

Har han haft problemer med ørene? Det vil være nærliggende at tænke på, om han kunne have væske på ørerne, som gør, at han har svært ved at høre lydene helt rigtigt. Hvis man ikke kan høre og adskille forskellige lyde, så er det naturligt svært at komme rigtigt igang med sproget :) Det kan derfor godt være en idé at kontakte en øre-næse-halslæge og få tjekket hans ører og hørelse...

Jeg ved fra jeres tidligere breve at han også har en storebror. I skal være opmærksomme på, om storebror (og måske også jer selv) har tendens til at gøre tingene for lillebror og svare for ham, sige tingene for ham. Hvis han er så god til at kommunikere med sit kropssprog, så kan man godt komme til måske at hjælpe ham lidt for meget, så han ikke behøver tale, ikke behøver sætte ord på. Dermed ikke sagt, at I ikke skal hjælpe ham, men prøv at være opmærksomme på nogle gange måske at afvente og se om han ...


Annonce

... vil begynde at bruge ord også...

I skal endelig fortsætte med at læse bøger. Det vil også være rigtig godt, at I øver nemme rim og remser med ham, synger børnesange, tager ham med i køkkenet, op at handle, sætter ord på ting I gør i hverdagen. I kan også med fordel lægge puslespil, eller lave billedelotteri, det kan også være en god måde at øve ord på :)

Det er vigtigt, at I bibeholder hans lyst til at snakke og kommunikere. Når I går ind og forsøger at hjælpe ham med at sige flere ord, så er det vigtigt, at han ikke føler sig presset. Det er vigtigt, at I ikke afkræver "kan du sige ...". Hvis han føler sig presset, vil det ikke hjælpe ham, tværtimod.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er også meget vigtigt, at I ikke retter på ham, hvis han siger et ord forkert. Det er vigtigt, at han føler sig forstået, så hvis og når han forsøger at sige et nyt ord, så anerkend dette, vis at I forstår det, og gentag så ordet, så han hører det rigtigt. Det kan f.eks. være, at han beder om mælk, peger på glasset og signalerer, at han gerne vil have mælk. Så kan I sige "vil du bede om mælk?", og han svarer så måske "mæt" fordi han ikke kan sige "mælk". Her er det vigtigt, at I ikke retter ham, men blot gentager ordet mælk, så han hører det igen "hmm, dejlig mælk", "mælk må du gerne få" eller lignende og giver ham mælken, som han beder om :)

Der vil normalt være tilknyttet talepædagog til institutionen, og der er ikke nogen problemer i, at du eller pædagogerne kontakter ham/hende, for at høre, hvordan I skal forholde jer. Man vil normalt ikke begynde med talepædagog før omkring 3 års alderen, eller når han starter børnehave, og der er trods alt lidt tid til endnu. Men man kan godt sprogteste ham før, hvis man skønner det nødvendigt. Derudover vil en talepædagog jo kunne give jer lidt rådgivning omkring, hvordan I støtter hans sproglige udvikling bedst muligt de næste måneder frem og derefter kan man så vurdere, hvorvidt man vil skulle give ham lidt mere støtte sprogligt :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce