Svar: Spørgsmål om sprog
Kære Sams Mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din dreng er rigtig godt med sprogligt og rigtig gerne vil tale. Dagligt kommer nye ord til, og han har allerede et stort ordforråd og taler i lange sætninger - det er rigtig dejligt! Især fordi du har fortalt, at han faktisk har haft mellemørebetændelse, så det er dejligt at høre, at det ikke har påvirket hans sprogudvikling :)
Med hensyn til sprogudvikling, så er børn naturligt forskellige. Nogle børn lærer sprog meget hurtigt, og andre skal have langt mere tid til det. De fleste børn forstår langt mere end de selv siger i denne alder.
Generelt vil jeg sige, at for børn i 18-24 måneder, vil man sprogligt se følgende:
- Barnet spørger ofte "hvad er det?", peger og ønsker at få navnet på en bestemt ting fortalt. Barnet forsøger ofte at gentage, når det hører forklaringen.
- Barnet kan ofte udpege ca. 10 legemsdele (hoved, mave, arme, næse, øjne, ører, hår, fingre, tær, navle...)
- Barnet begynder i denne alder ofte at skelne mellem mig og dig. Og barnet begynder ofte også at bruge sit eget navn.
- Barnet begynder at kunne pege bestemte ting ud, hvis man viser et billede i en bog og spørger "hvor er katten henne?" eller måske mere bestemt "hvor er katten der sidder i et træ?".
- Børn har i denne alder ofte et ordforråd på ca 200 ord. Igen de forstår ofte meget mere, end de selv udtrykker verbalt...
Ud fra dette tænker jeg, at din dreng er rigtig godt med - og på nogle punkter måske lidt længere fremme end andre på samme alder - men han er ikke "unormal", og der er ikke noget i det du skriver, som umiddelbart giver bekymring :)
Du kan stimulere ham sprogligt og det er vigtigt, at du bliver ved med at stimulere ham - du kan hjælpe ham ved f.eks. at give ham små opfordringer som at bede ham "tage bamsen", "sætte sine sko på gulvet", "smide papiret ud i skraldespanden" osv.
Det vil være rigtig godt, at du sætter ord på ting I gør i hverdagen - sætter ord på, når han er i bad, når han bliver klædt af og på, så han lærer sine forskellige kropsdele at kende (hoved, mave, arme, hals, ben, navle, øjne, mund, næse, ører, hår osv.)
Det kan også være ting I møder, når I går tur - går på opdagelse i verden, sæt ord på ting I ser - alt fra ...
... biler, busser, hunde, fugle, regnorme, sten, vand, træer, vinden der blæser osv. osv. Masser af sproglige gentagelser er rigtig godt.
Du kan også med fordel begynde at sætte flere ord på det samme - f.eks. "pigen græder, hun er ked af det" eller "hun griner, hun synes det er sjovt"...
Sanglege og gerne sange, hvor I også bruger kroppen, bruger fagter når I synger og bevæger jer er også rigtig godt. Ligesom ord med helt enkle rim og remser kan være sjove i denne alder.
Det vil også være rigtig godt, at du læser bøger højt for ham, meget gerne bøger med billeder og ting, der ligner hans hverdag. Jeg har blandt andet lavet billedebøgerne "Inger og Carlo hjælper med at lave mad", og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind". I dem er der masser af små illustrationer af ting fra hverdagen, som I kan have en dialog omkring, og som han kan genkende.
Det er naturligt, at børn kan gentage ord eller stavelser, når de er ivrige efter at fortælle noget spændende. Det er ikke nødvendigvis tegn på begyndende stammen, men du skal naturligvis være opmærksom. Det er vigtigt, at I ikke retter ham, når han prøver at sige noget, men giver ham tid til at fortælle og viser ham, at I har tid til at høre, hvad han vil sige. Det er også vigtigt, at I ikke afkræver ham svar og f.eks. siger "kan du sige...?", så han ikke føler sig presset til at sige bestemte ting. Prøv i stedet at stille mere åbne spørgsmål, som giver ham lyst til at snakke og indgå i dialog med dig. Nogle gange vil han måske prøve at svare, prøve at sige det rigtige ord, andre gange vil han pege og bruge sit kropssprog - og det vigtigste er, at du viser ham, at du forstår ham. Jo mere han føler sig forstået, jo mere vil han have lyst til at snakke.
Han er stadig så lille, at der kan ske rigtig meget med sproget endnu, og han skal have lov til at udvikle sproget i sit eget tempo og støttes, hvor han er :) Men det er klart, at hvis han begynder at stamme meget og du oplever det som et problem, eller du på anden måde er bekymret for hans sprogudvikling, så vil det være fint, at du kontakter en talepædagog. Du kan også altid drøfte hans sprog med personalet i vuggestue/dagpleje.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....
27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.