Annonce

Annonce

Svar: Sprog og udtalefejl


15. november 2014

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mo-ar:)

Tak for dit brev og hvor skønt at høre, at sproget har så godt fat hos jer. Det er simpelthen så dejligt, når børn begynder at tale - og ja, jeg kan sagtens høre det for mig, skønt, skønt!

Børn kan have forskellige sproglige udfordringer - nogle børn har problemer med at forstå sproget, andre børn har svært ved at tale sproget, nogle har problemer med ordforråd, atter andre med grammatikken osv. At jeres dreng har svært ved at udtale visse ord helt korrekt er normalt - det er altså helt normalt, at børn f.eks. siger "top" i stedet for "kop" eller siger "dut" i stedet for "sut". Det at forme lydende, lave udtalen rigtigt hænger sammen med motorik - det er for mange børn svært at placere tungen helt rigtigt i munden, for at kunne få de rigtige lyde frem.

Hos mange børn handler det derfor om, at de skal have tid til at modne de muskler, der indgår i talebevægelserne og finde ud af at lave de rigtige bevægelser med tungen osv. For andre, er det svært at holde styr på de forskellige lyde, når de forbereder det, de gerne vil sige.

En talepædagog fortalt mig engang, at når børn lærer sprog, så kan det sammenlignes lidt med en gammeldags båndoptager. De ord som barnet lærer først, de ord som ligger først på båndet, vil barnet ofte sige i længere tid - også selvom barnet ret teknisk har lært at sige det rigtigt. Der bliver hele tiden optaget nye ord på båndet, og der går lang tid før båndet bliver spolet over. Det synes jeg egentlig er et fint billede, for det betyder, at jeres dreng f.eks. i længere tid vil blive ved med at sige "dut" i stedet for "sut" - også selvom han lærer at sige "s-lyden" og f.eks. på sigt vil lære at sige "sild", "sko" eller lignende - så er ...


Annonce

... "dut" optaget på båndet, og det er det ord han derfor henter frem. På den måde vil visse udtale fejl godt kunne "hænge fast", selvom barnet egentlig kan sige det rigtigt.

Når man skal arbejde med at ændre børns sprog, så bør det altid ske i samarbejde med en talepædagog og det er rigtig vigtigt, at I ikke presser jeres dreng til at sige tingene helt korrekt. Det er rigtig vigtigt, at du viser ham, at du forstår ham, så hans lyst til at tale og kommunikere bibeholdes. Hvis du retter ham kan det betyde, at han begynder ikke at ville tale, fordi han er bange for at gøre det forkert.

Derfor er det helt rigtigt, det du allerede gør - at gentage ordene, så han hører, hvordan det lyder rigtigt. Når han f.eks. siger "min dut", så svarer du "ja, det er din sut" - uden at rette ham, men blot lade dine gentagelser være en del af jeres dialog, så han føler sig forstået og hører ordet gentaget korrekt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis du synes han gennem længere tid har mange sprogfejl, så kan du altid kontakte talepædagogen i kommunen og drøfte det med ham/hende. Der er tilknyttet en talepædagog til institutionen, og du kan også få kontaktoplysninger via dem. Lige nu lyder det, du fortæller, dog super fint og helt normalt.

Der er netop udkommet en ny bog, som hedder "Dit barns sprog", skrevet af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh. Jeg har ikke nået at læse den og lave omtale af den endnu, men har skimtet den igennem, og det er umiddelbart en rigtig fin bog. Den er udgivet på Dansk Psykologisk Forlag og henvender sig til forældre med børn i alderen 0-6 år, som gerne vil støtte barnets sproglige udvikling. Måske var det interessant for jer:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2023 | Udvikling | 15 mdr.

Små børn og onani eller?

Hej Helen Jeg er far til en dejlig pige på 15 måneder, som generelt virker...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2023 | Udvikling | 8 mdr.

Imitere lyde - sproglig udvikling

Kære Helen. Så er jeg her igen med endnu en bekymring. Vores søn udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce