Annonce

Annonce

Svar: De første sko


19. september 2014

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er altid spændende med det første par sko, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken sko du køber. Skoene skal passe til jeres datters fødder både i bredden og i længden, men de skal også passe til hendes alder og udvikling.

Når hun begynder i vuggestue, vil hun højst sandsynligt have brug for to par sko. Et par til at bruge indendøre og et par, som hun kan bruge udenfor. Hvor langt er hun med motorisk? Er hun begyndt at rejse sig ved tingene, hive sig op at stå, når hun står ved møbler osv.? Hvis hun er det, så vil det være rigtig godt med et par skridsikre sutsko eller kravlesko, som hun kan bruge indenfor. Hvor meget støtte hun har brug for her, afhænger lidt af hvor meget du fornemmer, at hun går rundt. Hun vil måske trives rigtig godt med et par helt bløde skindfutter, det kan også være at hun vil have glæde af et par pre-walker, som er lidt mere som rigtig sko eller små støvletter, men stadig med skindsål.

Udenfor vil hun have brug for et par sko med vandtætte såler. Vi går den kolde og våde tid i møde og hvis hun skal kunne være på jorden, lege i en sandkasse eller lignende, så vil det højst sandsynligt være nødvendigt med et par sko. Hvis hun slet ikke rejser sig eller viser tegn på at ville kravle og motorisk bevæge sig rundt, så behøver du ikke købe sko lige nu, men kan vente til hun bliver mere mobil. Skal hun så ud og sove, så kan hun få et par ...


Annonce

... overtrækssko på, så hun ikke fryser på tæerne, det samme hvis hun sidder stille i en sandkasse eller lignende, så kan hun bruge overtrækssko (købes ofte sammen med flyverdragten) eller f.eks. Vogelein overtræksbukser med fødder.

Når du vælger de første par sko, så skal du tage din datter med ud i butikken, så hun kan prøve de forskellige modeller. Det er vigtigt at vælge et par, som sidder godt på fødderne, og som hun let kan få på. Derudover skal de være lette - når du løfter dem i hånden, skal de ikke veje ret meget. Det er vigtigt, for at hun kan løfte sine fødder.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Onsdag 7. mar.: Sådan får du dit barn til at sove, Føtex - Randers

Se flere foredrag med Helen ...


De bør have fast hælkappe og de bør være med snørre eller velcrolukning. Når hun skal have dem på, skal du åbne dem helt op, så foden let kan komme i dem og derefter lukke dem, så de sidder fast på foden, men uden at stramme. Det er en fordel, hvis skoen er lavet i skind. Det gør den blød og åndbar og er behagelig for hende at have på foden. Der skal være plads til foden og tæerne i skoen og også være lidt voksetillæg, men ikke alt for meget, da skoene hurtigt kan blive for store og dermed for svære for hende at gå med. Sålen bør være lavet af gummi. Det gør den vandtæt, hvis græsset og vejen er våd. Gummi er derudover at foretrække til de første sko, fordi det er let og barnet samtidig kan stå fast – uden at stå så fast, at gangen bliver besværlig gjort:)

Håber du kan bruge dette lidt videre :)

Held og lykke i jagten på de første sko!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

3. september 2017 | Udstyr | 16 mdr.

Klapvogn - vende ud mod verden

Hej Helen Hvornår er et barn klar til at klapvognen vender ud mod verdenen?...

Læs hele brevet og Helens svar


30. august 2017 | Udstyr | 16 mdr.

Autostol protest

Hej Helen Vores søn på 16 måneder brokker sig stadig en gang imellem (IKKE...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2017 | Udstyr | 9 mdr.

Børnebestik

Hej Helen, Hvilken slags bestik anbefaler du man starter med når man skal...

Læs hele brevet og Helens svar


9. oktober 2017 | Udstyr | 9 mdr.

Uld igen?

Hej Helen. Min søn er nu ni måneder. Lige da han blev født og månederne...

Læs hele brevet og Helens svar


19. oktober 2017 | Udstyr | 8 mdr.

Kædedyne nødvendigt?

Hej Helen. Jeg skriver til dig, da jeg har et spørgsmål omkring min dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annoncer

Annonce