Annonce

Annonce

Svar: Forebyggelse af mellemørebetændelse


17. januar 2018

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Vores immunforsvar består - meget forenklet sagt - af hvide blodlegemer, der slår bakterier og vira ihjel ved at danne antistoffer. Immunforsvaret er sammensat af forskellige celler, der arbejder tæt sammen. Nogle af cellerne kaldes B-lymfocytter og plasmaceller, og de kan f.eks. producer antistoffer. Når vores krop bliver angrebet af bakterier og vira, så går B-lymfocytterne igang med at producere antistoffer, der kan sætte sig fast på de indtrængende bakterier og vira. Det gør det muligt for de såkaldte "ædeceller", der der kaldes T-lymfocytter, at stoppe virus og bakterier i at brede sig, så sygdommen stoppes.

En anden smart funktion ved vores immunforsvar er en indbygget hukommelse. Det betyder at hvis immunforsvaret har mødt en bakterie eller virus før, så bliver dette genkendt og der kan således hurtigt dannes antistoffer, som passer præcist til den pågældende bakterie eller virus. Det er blandt andet derfor, at der er bestemte sygdomme som man kun får én gang blandt andet mange af børnesygdommene :)

Hos små børn skal immunforsvaret bygges op og det tager tid. Børn skal møde forskellige bakterier og vira før koppen kan genkende dem og bekæmpe dem hurtigt. Og man siger normalt, at det tager to vintre med forkølelsesvira at få opbygget barnets immunforsvar så meget, at en vinter kan overstås uden alt for mange sygedage... Derfor arbejder tiden også lidt for jer :)

Det er vigtigt, at du hjælper din dreng med at sove godt. Hvis han ikke sover godt, så vil det påvirke hans vækst, indlæringsevne - og også hans immunforsvar. Hvis han sover dårligt, vil hans krop have sværere ved at bekæmpe infektioner, når han bliver syg. Så at hjælpe ham til en god rytme i hverdage, hvor han får sine 1-2 lure dagligt og sover en god lang nattesøvn vil være rigtig godt når man skal forebygge og bekæmpe sygdom.

Det er også rigtigt, at du skal være opmærksom på kulde og træk. Det er afgørende for effekten af vores immunforsvar, at vores temperatur er nogenlunde stabil. Det er også sådan, at kroppen skruer ned for blodomløbet, når vi fryser og det betyder blandt andet, at der bliver transporteret færre sygdomsbekæmpende hvide blodlegemer ud til de slimhinder der eksponeres for kulde f.eks. næsen, munden og halsen. Dermed øges risikoen for infektion - virus har lettere ved at trænge ind - vi bliver lettere syge.

Og derfor er det en rigtig god idé at bruge uld til din dreng. Det kan være undertøj, strømpebukser, en trøje og også gerne nattøj. Uld hjælper med at regulere hans temperatur. Uldens lange snoede fibre skaber masser af luftlommer, som sørger for en luftig struktur om hans hud, så han hverken er for lun eller for kold. Uld kan også suge op til 40% af din vægt, så hvis han sveder, så vil han stadig føle sig tør og varm på kroppen. Det kan være 100% ren uld eller du kan købe en blanding mellem uld/silke eller uld/bomuld.

Han må altså gerne komme uden for, men det vil være rigtig godt, at du er opmærksom på hans påklædning, og at han ikke udsættes for unødig kulde og træk. Vær også opmærksom indendøre, - det kan nogle gange godt trække hen over gulvet og være fodkoldt, og så trækker det på ham, når han leger på gulvet. Hold derfor også døre lukket, så der ikke kommer træk fra andre rum...

Det er også rigtig ...


Annonce

... godt at medtænke maden han spiser. Jo mere varieret en kost han kan spise jo bedre er det - for jo flere forskellige næringstoffer han får, jo bedre vil det være for hans immunforsvar. Nogle undersøgelser viser at det kan være en fordel at købe økologisk frugt og grønt, fordi indholdet af f.eks. C-vitamin og indholdet af antioxidanter er højere end i grønt og frugt som ikke er økologisk.

Fisk vil være rigtig godt - gerne to gange om ugen til aften og også gerne til frokost. Det kan være laks, rødspætter, fiskefrikadeller og lignende som I spiser om aftenen. Og det kan være forskelligt pålæg til frokost - sildepostej, torskerogn, makrel, rejer og lignende som du tilbyder ham om dagen. Fisk indeholder vigtige vitaminer og mineraler, blandt andet Selen, der virker som antioxidant og dermed styrker immunforsvaret indefra.

Og så skal I naturligvis være opmærksomme på at have en god hygiejne - sørge for at lufte ud, sørge for god rengøring, sørge for at vaske hænder i forbindelse med bleskift, næsepudsning, måltider osv. Er han i vuggestue eller dagpleje, så vil risikoen for smitte naturligt være større, fordi børnene nogle gange sutter på det samme legetøj osv. og mange børn sammen på lidt plads øger naturligt smitterisikoen.

Derudover så er der i forhold til netop mellemørebetændelse lidt forskelligt du skal være opmærksom på:

Det er vigtigt at undgå rygning. Hvis I eller bedsteforældre eller andre ryger, så øger det risikoen for luftvejsinfektioner og dermed risikoen for mellemørebetændelse. Derfor bør der ikke ryges i nærheden af eller i rum hvor jeres dreng opholder sig.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det kan være en god idé at minimere brugen af sut. Han må gerne få sutten, når han sover og når han er ked af det, men prøv at undgå sut i munden hele tiden. Det er også en god idé, at han stopper med at få flaske - hvis han stadig får dette. Han skal så vidt muligt ikke ligge ned og drikke mælk. Det kan give tilbageløb til det eustakiske rør i øret og dermed øge risikoen for mellemørebetændelse.

Og så kan det være en god idé at lade ham sove med eleveret hovedgærde, så han ligger lidt højere med hovedet. Det vil lette trykket i ørerne og dermed lindre smerten fra ørerne, når han sover.

Med hensyn til te, så må du gerne give ham lidt te. Det kan være rigtig dejligt, hvis man er lidt forkølet. Du bør vælge koffeinfri te og der findes forskellige typer. Vær opmærksom på at visse urteteer kan have et højt indhold af f.eks. kanel, fennikel og anis, og det bør han ikke tilbydes for meget af. Det er derfor ofte en god idé at vælge kamillete eller hvid te som du også selv har tænkt :) Ønsker du noget med lidt mere smag, kan du også bruge te med orange, mint eller f.eks. en Rooibos med hyldeblomst. Har du mulighed for at gå i en rigtig te-forretning kan de ofte vejlede dig omkring koffeinfri te og hvad du kan give til små børn.

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og sygdom". I den kan du læse mere om immunforsvaret, om hvordan man observere og plejer sit syge barn, hvornår du skal kontakte lægen og hvad lægen gerne vil vide. Du kan slå de forskellige børnesygdomme op, læse om symptomer, hvad du selv kan gøre og også læse, hvornår din dreng må komme tilbage i institution/dagpleje :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce