Annonce

Annonce

Svar: Medicin til at øge appetitten


1. september 2017

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at din dreng har fulgt sin egen kurve, hvad angår længde og vægt, men at han altid har ligget i den lave ende af skalaen. Det er ofte helt okay, så længe han vokser og udvikler sig, som han skal.. Men du fortæller, at han de sidste par måneder ikke har taget på, og du nævner også, at jeres læge har være bekymret tidligere, i hvert fald har jeres læge anbefalet jer at give ham appetitøgende medicin før..

At han ikke tager på kan skyldes mange forskellige ting, og hvornår man skal blive bekymret for utilstrækkelig vægtøgning afhænger helt af, hvilke symptomer han i øvrigt har, og hvordan han virker. Du fortæller, at han er blevet undersøgt med blodprøver osv., og at man ikke umiddelbart har kunne finde en årsag - dog at hans immunforsvar er ret lavt. Det er naturligvis vigtigt, at lægen fortsat følger jer/ham, og at man laver flere undersøgelser, hvis han bliver ved med ikke at øge sin vægt eller falder ned under sin kurve, eller hvis hans vægt i forhold til hans alder ligger under percentil 3...

Det er rigtig godt, hvis du kan øge hans kostindtag i løbet af en dag, og hvis du generelt kan sørge for at han spiser varieret, så han får så mange forskellige næringstoffer via kosten som muligt. Det er også vigtigt, at du energiberiger hans kost ekstra, så han fortsat får sit energibehov tilstrækkeligt dækket, selvom han spiser små mængder af gangen. Det betyder, at du bør tilføre ekstra fedtstof til hans mad og også give ham lidt mere naturligt fedtholdige fødevarer, det kan f.eks. være forskellige typer af fisk - laks, makrel, sild osv. Han må f.eks også gerne få avokadomos sammen med lidt rejer eller lignende... Han må også gerne få f.eks. Paella, som jo kan laves med forskellige slags fisk, skaldyr, kylling, grøntsager mm.

Normalt vil anbefalingen være, at han tilbydes letmælk med den alder han har, men jeg synes godt, at du kan give ham sødmælk og også surmælksprodukter af sødmælkstypen for på den måde at få ekstra fedtstof i ham - og ja, han må gerne få neutral græsk yoghurt, hvis han er glad for det. Du kan komme revet frugt eller lidt bær, banan eller lignende på som topping...

Det er vigtigt, at du holder mængden af mælk og mælkeprodukter på ca. 350 ml om ...


Annonce

... dagen, hvis han indtager meget mere mælk, så kan det påvirke hans indtag af øvrig mad og dermed påvirke hans indtag af fødevarer, som skulle give ham ekstra næringstoffer til at vokse af...

Jeg ved desværre ikke, hvad det er for noget medicin jeres læge vil have, at du giver din dreng... Jeg synes, at du skal prøve at spørge lidt ekstra ind til dette, - hvad det er, hvordan det virker, hvor meget og hvor længe - og derudover tale med lægen om, hvad man i øvrigt kan gøre, for at hjælpe jer videre.

Nogle gange kan det f.eks. være en god idé at blive henvist til en diætist, der sammen med dig kan lave en dagsplan for jeres dreng, som sikrer ham de næringstoffer, som han har behov for, og som samtidig tager udgangspunkt i nogle af de fødevarer, som du ved, at han godt kan lide, så I holder fast i, at det er rart at spise, og at det at spise forbindes med noget godt.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Nogle gange kan det også være en idé at blive henvist til en børneafdeling, hvor man ved mere om børn og spiseproblemer, og kan gå nærmere ind i, hvad det handler om og også rådgive jer forældre til, hvordan I kommer videre. Nogle steder laver man spisegrupper, man taler om måltidsmønstre, konflikter omkring spisning, der kan laves hjemmebesøg, så I vejledes omkring måltiderne derhjemme osv. Jeg ved ikke, hvilke muligheder der er, hvor I bor, men som udgangspunkt bør I naturligt tale med lægen og også følge lægens vejledning - og hvis du er i tvivl om det jeres læge siger, så kan du overveje at få en second opinion af en anden læge...

Du skal holde øje med din dreng og hans trivsel. Læg mærke til om hans humør og overskud ændrer sig. Hvordan er hans appetit/tørst, bliver han ofte syg (har han f.eks. problemer med lungebetændelse, mellemørebetændelse, blærebetændelse), har han perioder med feber, ondt i maven, problemer med forstoppelse eller diarré, kaster han op... Hvis du oplever dette, så er det vigtigt, at få ham undersøgt nærmere, så I kan finde ud af, hvad hans manglende vægtøgning skyldes. Når børn ikke tager på eller stagnerer i vægt, så er det vigtigt at finde ud af hvorfor, det er vigtigt at få ham udredt.

Jeg ved desværre ikke, hvilke muligheder I har i Spanien, men jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce