Annonce

Annonce

Svar: Fladt baghoved - 11 uger


8. februar 2015

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Agnese

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på at få jeres dreng behandlet og er opmærksomme på, hvordan han ligger med sit hoved, både når han sover, og når han er vågen.

Det er især de første 4 måneder, som er kritiske. Her er kraniepladerne meget bløde og tager let facon efter, hvordan barnet ligger - og det er derfor også de første 4 måneder, at man har størst mulighed for at gøre noget, hvis problemet er begyndt at vise sig.

Det er vigtigt, at I hjælper jeres dreng med at sove med hovedet til siden, så han ikke ligger og hviler på baghovedet, når han sover. Og I bør derfor dreje hans hoved bevidst til siden - og her kan det være nødvendigt at lægge en lidt tung støtte ved hans hoved, som han ikke lige kan flytte og skubbe væk. I kan f.eks. tage en strømpe og fylde den med risengryn, binde en knude og lægge den ved hovedet. I kan også prøve at lægge den ind under hans madras i den ene side af hovedenden, så madrassen tiltes lidt og hovedet på den måde hjælpes til siden. I skal sørge for at hovedet drejes skiftevis til venstre og højre side.

Så er det vigtigt, at I ikke har ham siddende i en skråstol, autostol eller lignende. Hvis han sidder i en stol, så hviler hans hoved mod stolen for at få støtte - og hans hoved skal helst være frit. Derfor skal han så vidt muligt ikke sidde, men i stedet ligge på maven på gulvet.

På samme måde skal I være opmærksomme på, hvordan han sidder hos jer og hvordan I bærer ham på jeres arm. Han må naturligvis gerne sidde hos jer, men prøv at være opmærksomme på at bære ham, så der ikke er pres på hans hoved og bær ham f.eks. liggende på maven på/I jeres arme, i stedet for med ryggen mod jeres mave. I kan også bære ham mave mod mave og ligger han og sover hos jer, vil hans hoved her naturligt være drejet til siden og baghovedet frit:)

Vær opmærksom, når han får mælk. Når I giver ham flaske, så vær opmærksom på hvordan han ligger med hovedet og sørg for at skifte arm, - det er vigtigt ...


Annonce

... at han ikke altid er på samme arm, når han spiser.

Og så vil jeg anbefale, at I får jeres læge til at se på ham. Det er vigtigt at få vurderet hvor stort problemet er og også om jeres dreng har problemer med en stram halsmuskel. Egen læge vil også kunne henvise jer til børneafdelingen, hvis det skønnes nødvendigt.

Hvis jeres dreng har problemer med stramme halsmuskler, vil han have glæde af at blive behandlet af en fysioterapeut. Det er værd at underøge, om ikke der er ansat en fysioterapeut i kommunen, hvor I bor, som I kan kontakte. Det mener jeg faktisk, at der er, og han/hun vil kunne hjælpe jer. Vedkommende vil ofte også have forskellige hjælpemidler til rådighed.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

I det hele taget vil det være en god idé at kontakte fysioterapeuten, da jeres dreng kunne lyde til at have det, som kaldes KISS. Det står for Kranie-nakkeleds Induceret SymmetriforStyrrelse, hvilket betyder at barnet har en fejlstilling i de øvre nakkeled. Det kan gøre at barnet bliver skæv i nakke/ryg og har svært ved at bruge sig selv optimalt motorisk.

Barnet kan også have KIDD står for Kranie-nakkeleds Induceret Dyspraksi og Dysgnosi. Det betyder at barnet har svært ved at udføre tillærte bevægelser, barnet virker klodset og barnet har svært ved at bearbejde sanseindtryk. KIDD ses normalt hos større børn som ikke er blevet behandlet for et KISS syndrom. Og man kalder her ofte diagnosen KISS-KIDD.

Hvis jeres dreng f.eks. er født med sugekop, har været fysisk meget stor og derfor haft svært ved at komme ud, eller er født i sædefødsel eller lignende, så kan det være forklaringen på, at han nu har problemer med sin nakke. Og det er vigtigt at hjælpe ham og behandle ham - som I jo forsøger på bedste vis:) Kommunens fysioterapeut kan hjælpe jer her, og det er en del af kommunes "forebyggelse og rådgivning". Er I i tvivl om, hvordan I får kontakt med fysioterapeuten så spørg jeres sundhedsplejerske, som kan henvise jer videre:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce