Annonce

Annonce

Svar: Mere urolig søvn :-)


6. februar 2018

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L

Tak for dit brev :)

Nogle gange går det bare ikke helt som planlagt og ønsket, og det er rigtig godt, at I har forsøgt med madrassen på værelset osv. men der er ikke grund til at kæmpe gennem længere tid, nogle gange er man bare nødt til at gøre det, som giver alle i familien bedst mulig søvn.. og så må I prøve igen lidt senere.

Det positive er, at storesøster faktisk sov fint uden opvågninger, selvom lillebror var vågen om natten og at hun synes godt om idéen med at sove sammen - det giver god grobund for at forsøge igen senere hen.

Lige nu kan det være lidt svært. De fleste børn har en meget urolig periode i 18-20 måneders alderen. Det handler om, at de i denne alder begynder at få lidt mere farefornemmelse, altså en fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade, men nogle gange fyldt med farer og med modstand. Og alt hvad jeres dreng oplever i løbet af dagen, skal bebrejdes, når han sover - og lige nu er han i en alder, hvo mange børn både har svært ved at koble fra og slippe dagen og alle oplevelserne, og hvor de så også sover meget uroligt, når de endelig sover.

Farefornemmelsen og det at verden nu opleves større handler blandt andet om, at han motorisk er stærkere nu. Han kan klatre op, men ikke finde ud af at komme ned, han løber hurtigere nu, falder, slår sig osv. Han oplever også modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske, og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

Det er således normalt at I oplever at det med søvnen er lidt sværere lige nu, og det hænger sammen med den alder og udvikling, som jeres dreng lige nu går igennem. Det er her naturligvis vigtigt, at I giver ham den nærhed og ro, som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten, men samtidig vil det være rigtig godt, at i forsøger at skabe nogle rutiner, som også kan fungere for jer alle på sigt.

Det er her rigtig godt, hvis I kan holde fast i, at han puttes i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Det vil gøre det lettere at putte ham i egen seng på eget værelse om et par måneder. Og så vil det være en god idé med en puttebamse, putteklud eller lignende, der skal følge ham fast hele dagen igennem og på sigt kan fungere som substitut for jer.

Når han vågner om natten, så skal I forsøge at berolige ham med jeres hænder, nærhed, puttebamsen osv. så den bliver en fast del af at det at skulle sove og stille og roligt kan tage mere og mere over og blive en substitut for jer Og det er rigtig godt, hvis I sørger for at få ham tilbage i egen seng om natten, så han oplever også at vågne i egen seng om morgenen.

Det kan også være en god idé at lære en godnathistorie om aftenen eller ...


Annonce

... tale dagen lidt igennem, så han får bearbejdet noget af alt det tankemylder han har, får bearbejdet nogle af dagens oplevelser, så hans drømmeaktivitet måske vil være lidt mindre...At tale om dagen kan f.eks. være at sige: "I morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Det er også super godt med godnatsangen og det lyder som om, at far og søn har fået skabt nogle gode putterutiner, så hold endelig fast i dem lige nu! I kan se, om han får brug for godnathistorie eller snak om dagen hen af vejen eller hvordan det går.

Når og hvis han vågner om natten, så prøv om I i første omgang kan få ham videre i sengen med det samme og uden at tage ham op. Prøv om I kan hjælpe ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Vær opmærksom på at hans opvågning godt kan begynde at blive tidligere og tidligere, og hvor det lige nu måske er okay, at han kommer over til jer kl 05, så kan det hurtigt blive til, at han kommer over til jer kl 03, 02, 24 og pludselig ligger i jeres seng fra starten. Derfor er det en god idé, at I forsøger at hjælpe ham videre i søvnen i egen seng og kun tager ham over til jer tidlig morgen, eller hvis han slet ikke kan sove uden jeres nærhed - og er det først på natten, må I som sagt meget gerne lægge ham tilbage i egen seng igen, så han stadig vågner i egen seng om morgenen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skal regne med at hans søvnbehov nu er 13-13.5 time i døgnet. Det vil ofte være rigtig fint fordelt, hvis han sover ca. 2-2.5 time i løbet af dagen og 11 timer om natten. Det vil sige, at han f.eks. kan blive puttet kl 20 og sove til kl 07 og så sove til middag mellem 12-14... og han kan så selv regulere hvorvidt han har brug for 2-2.5 time midt på dagen. Det er således naturligt, hvis han nu begynder at sove en lidt kortere middagslur, men det vil være dejligt, hvis han kan sove et par timer.. Sover han kun 1.5 time i løbet af dagen så vil nattesøvnen naturligt skulle være lidt længere :)

Prøv at lægge mærke til, hvad der rent udviklingsmæssigt sker de næste par måneder, og om han måske vil være mere parat til at flytte på værelset, når han er 21-23 måneder gammel... Det afhænger naturligt også af, hvad der i øvrigt sker i familien, om han bliver syg, I skal flytte osv. Der er flere ting som spiller ind, og han bliver naturligt også mere og mere bevidst - I har tidligere nævnt, at I skal flytte, og her kan det være en god idé at skabe nye rutiner samtidig med, at I flytter - altså i den forbindelse lære ham at sove på værelset og ikke i soveværelset... men i forhold til alder og udviklingstrin, så kan det være en god idé at forsøge med nye søvnrutiner, når han er 21-23 måneder gammel...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce