Annonce

Annonce

Svar: Søvn om dagen og gøre barnevognen tryg igen


20. januar 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nors mor

Tak for dit brev og søde ord om min brevkasse - dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til! :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din dreng lige nu. Og det påvirker både hans spiserytme og soverytme - og det er sandsynligvis dette du mærker og som lige nu giver dig og ham lidt udfordringer i løbet af dagen.

Det kan nogle gange være lidt svært helt at vurdere, hvad han har behov for i denne alder. Nogle gange gaber han, fordi han er træt, men andre gange gaber han, fordi han keder sig og har brug for aktivitet. Nogle gange vil han naturligt sove kortere lur, og andre gange vil det være vigtigt, at du hjælper ham til at sove et længere søvnstræk af gangen. Det vil generelt være rigtig godt, hvis du kan få ham til at tage mindst en lur dagligt af mindst 1.5 times varighed.

Nogle gange kan det hjælpe at se lidt på klokken og ikke så meget på ham. Du kan være nødt til at udregne dig lidt frem til hans behov, og du skal her prøve at gå ud fra, at han samlet skal sove ca. 15 timer i døgnet og så skal du forsøge at se, hvordan du så kan fordele dette over døgnets 24 timer. Hos de fleste børn vil det fungere rigtig godt med en 3-lurs rytme, hvor han sover formiddagslur, middagslur og en lur sidst på dagen/først på aftenen - så han samlet sover måske 5 timer i løbet af dagen fordelt på 3 lure og om natten sover ca 10 timer.

Han går nu fra at være et spædbarn til at være en aktiv lille baby, og det betyder, at hans døgn nu stille og roligt skal inddeles i vågne, aktive perioder - hvor I leger sammen, tumler, pludrer med hinanden, kikker på hinanden og verden, skifter ble, giver mælk osv. og så perioder, hvor du skal hjælpe ham med at koble fra overfor verden, finde roen og falde i søvn.

Det er helt okay, at han nu protesterer mod at blive svøbt, og det er også helt okay, hvis han er ved at vokse ud af sin lift. Det lyder som om, at han vil trives bedst med at falde i søvn liggende ved siden af dig, så han ikke føler sig for holdt, eller i sin barnevogn, hvor du stadig kan trille ham og lulle ham ind i søvnen, men uden at han svøbes i tæppe eller i kræmmerhusdyne.

Det lyder dog som om, at det kan fungere ret godt med hans køredragt og jeg fornemmer ikke at det er dragten som han protesterer imod, men det at han har svært ved at finde ud af, at det nu er sovetid. Det er vigtigt, at du her er opmærksom på at putte ham på rette tidspunkt - og det er her at dagsplanen og de faste tidspunkter kan komme lidt ind, så du skal se på ham og prøve at vurdere, om han er parat. For nogle gange putter du ham måske for tidligt, og andre gange for sent. Nogle gange vil det være rigtig godt, at du aktivere ham 20-30 minutter mere, før du putter ham... Nogle gange når børn begynder at powernappe og ikke sover så lange lure, så får vi stor fokus på at putte dem, fordi de jo skal sove. Og det kan nogle gange forstærke tendens til at powernappe. Og her er det så vigtigt, at du netop forsøge at skabe perioder med aktivitet og perioder med søvn.

Det er også rigtig godt, at du er opmærksom på hans mælkeindtag og det lyder ikke som om, at du mangler mælk. Da du ammer meget hyppigt i løbet af dagen og der ofte går 3-4 timer imellem om natten, så er det helt naturligt at du oplever større brystspændinger i nattetimerne og om morgenen. Du producerer også mere af det mælkestimulerende hormon om natten, og du vil naturligt have mere mælk om morgenen end om aftenen. Til gengæld er mælken om aftenen mere koncentreret, så ved at spise små hyppige måltider om aftenen, får han en del koncentreret mælk og dermed mælk som mætter ham lidt ekstra, så han netop er i stand til at sove 3-4 timer uden mælk... så det er altså ligesom det skal være :)

Det er rigtig godt, at du skifter mellem ammestillingerne, og det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at tilbyde ham mælk før hver lur. Hvis han har spist lige før han puttes, så vil han naturligt kunne sove et længere søvnstræk, før han melder sig igen. Samtidig vil det at blive ammet hjælpe ham med at koble fra og overgive sig til søvnen. Både han og du udskiller oxytocin, der gør ham rolig og afslappet. Da han bliver så ked af det, når du ammer ham og efterfølgende putter ham i sovedragt osv. så vil jeg anbefale dig, at du forsøger at gøre det omvendt - altså at du putter ham i sovedragten før du ammer ham, så han ikke oplever skiftet fra din favn så voldsomt, men kan komme direkte fra din favn og ned hvor han skal sove.

Hvis han har sovet en længere lur, så vil han naturligt være sulten/tørstig, når han vågner og så skal du naturligvis også amme ham der. Så ammer du ham, leger, pludrer, hygger osv. og før han så skal sove igen, så ammer du ham igen - her kan han så tage et fuldt måltid eller en tørstslukker, det styrer han selv, men det er vigtigt at han får tilbud om mælk før han skal sove. Har han kun sovet kortvarigt, så er det ikke sikkert, at han behøver at få mælk ...


Annonce

... lige når han vågner, så kan du tage ham op, lege med ham og aktivere ham og så kan du amme ham, før han måske skal sove igen. Hans vågenperiode vil naturligt ikke være så lang, hvis han har sovet en kort lur, som hvis han har sovet en lidt længere lur.

At putte ham i sovedragt, amme ham og derfra flytte ham ned i barnevognen uden at lægge ham i liften (fordi han også protesterer over den) kan godt være en måde at gøre ham glad for barnvognen igen. Han skal, som du har læst, ikke være vågen, men flyttes der, hvor han næsten sover. og når han nogle gange at falde i søvn så går det nok endda - det er bedre end at han ligger pivvågen og bliver rigtigt ked af det - for så begynder han også at forbinde barnevognen og det at sove med noget som ikke er rart :)

Derudover kan det være en rigtig god idé, at du lægger dig med ham og ammer ham i dobbeltsengen - som du sandsynligvis også gør om natten. Nogle børn kan i 3 måneders alderen godt føle sig "for holdt". De protesterer over at blive holdt i favn, vil ikke lægges til brystet på denne måde og kan blive næsten flitsbueagtige - de har brug for at mærke, at de kan flytte på sig. Og her kan det hjælpe at du lægger dig ned og ammer ham liggende, for så mærker han ikke dine hænder på sit hoved, føler ikke samme pres ved brystet, man kan styre måltidet lidt mere selv. Og det kan være helt okay, at du prioriterer at lægge dig, og han så falder til ro og falder i søvn på denne måde. Hvis du lader ham sove og trækker dig væk, så skal du naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af din seng og komme til skade.

Jeg laver sjældent dagsplaner for så lille et barn, fordi det stadig er vigtigt med en vis fleksibilitet - men en skitseret plan kunne se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre, får ofte brystet igen når dagen begynder

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur - du kan her prøve at putte ham i barnevognen og gøre dette til en daglig rutine

Frokost: Ammes og puttes til middagslur. Du kan her prøve at lægge dig med ham, for på den måde at få ham til at sove et lidt længere søvnstræk midt på dagen og vænne hans indre ur til at fornemme dette behov.

Har evt. behov for en ekstra amning, når han vågner, hvis middagsluren har været lang

Eftermiddag/tidlig aften: Ammes og puttes til dagens 3. lur som ofte er en kortere lur. Kan evt. puttes i barnevogn - måske kan far trille med ham, hvis han er hjemme...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften: Ammes ofte hyppigt og fylder sig på den måde godt op med koncentreret mælk til om natten. Ammes også før han puttes til natten.

Sen aften: Ammes og sover videre

Midt nat: Ammes og sover videre

Når du ammer ham, så skal du forsøge at vurdere, om det er et fuldt måltid eller en størslukker som han har behov for. Hvis han spiser længe og effektivt, så er det et fuldt måltid og så er det rigtig fint, at du ammer ham fra et bryst af gangen. Hvis han dier kortvarigt og slukker tørsten, så er det også fint, men så vil det være rigtig godt, hvis du kan lægge ham til samme bryst, næste gang du så ammer, så han på den måde får tømt dit bryst tilstrækkeligt.

Hvis han har sovet et længere søvnstræk, og du derfor får brystspændinger, så vil det være rigtig godt, at du ammer ham fra det ene bryst, lader ham spise rigtig godt der og før du så putter ham igen, så tilbyder du ham toppen fra modsatte bryst. Og så starter du på det bryst, hvor han tog toppen sidst, lader ham spise i bund der, før du så lægger ham til modsatte bryst igen. Netop for at "få lettet trykket" lidt og samtidig sikre ham både den lidt federe og den mere vandholdige mælk.

Det er hyppigtheden af amning som øger din mælkemængde, og det betyder, at det giver mere mælk at amme hver anden time end hver 4. time. Det giver ikke tilsvarende mere mælk, hvis du ammer i 40 minutter i stedet for i 20 minutter. Det er også sådan, at hvis du strækker tiden meget længe mellem tiden hvor du ammer på samme bryst, så vil du nedsætte din mælkeproduktion. Hvis du således ammer ham fra samme bryst igen og igen og der går 4-5 timer eller mere før du så lægger til modsatte bryst, så nedsættes din mælkeproduktion. Derfor er det godt, hvis du kan amme fra et bryst af gangen, men også tilbyde modsatte bryst, så han stimulere begge bryster ligeligt.

Hvis du oplever at han har rigtig svært ved at tømme et bryst af gangen, og dit bryst efter amning stadig virker hårdt og mælkekamrene føles som spændte knuder, så skal du være opmærksom på at lægge ham til i forskellige ammestillinger. Hvis du har knuder på ydersiden af brystet, så læg ham til i tvillingestillingen. Hvis det er på undersiden af brystet, så læg dig ned at amme. Hvis det er ud mod kavalergangen, at du har meget fyldte mælkekamre, så brug den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn.

Du kan se de forskellige ammestillinger og læse mere i min bog "Helens bog om Amning & Flaske".

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce