Annonce

Annonce

Svar: Hvordan skaber vi en rytme?


12. januar 2018

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære M & J

Tak for jeres brev - jeg vil naturligvis meget gerne forsøge at forklare lidt om, hvordan man hjælper sit barn til mere rytme :)

De fleste børn vil i 3-4 måneders alderen trives med en rytme, hvor de sover 3 lure dagligt, men det er naturligvis ikke alle børn. Nogle børn trives bedre med to længere lure dagligt, andre børn trives bedre med fire kortere lure dagligt.

Generelt vil de fleste børn i jeres datters alder trives med en rytme, hvor de samlet sover ca 5 timer om dagen og sover ca. 10 timer om natten. Og det lyder faktisk hos jer som om, at det vil fungere bedst med to lidt længere lure - altså en længere formiddagslur og middagslur og så en kortere lur om aftenen, hvor efter hun så kan have en vågenperiode, gå senere i seng og dermed undgår I, at natten starter kl 18, og at hun rykker sit stå op tidspunkt til tidligere og tidligere :)

Som udgangspunkt skal man ikke vække børn. Børn falder i søvn og sover, når de naturligt er trætte, og de vågner naturligt, når de ikke har brug for at sove mere, de vågner veludhvilede og glade. Med den alder jeres datter har, kan det nogle gange være svært at vurdere, hvornår hun egentlig er træt og hvornår hun måske keder sig. Så nogle gange er det vigtigt ikke at tolke alle gab som træthed og at hun dermed skal puttes, men i stedet hjælpe hende til mere aktivitet. Det vil være rigtig godt, at I forsøger at hjælpe hende til en rytme, hvor hun har aktive, vågne perioder, hvor hun bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt. Og at hun så hjælpes til ro, hjælpes til at koble fra og overgive sig til søvnen, når det er sovetid.

I takt med at hun bliver ældre, så vil det blive lettere at skabe rytme. Når hun begynder med skemad, så vil det være med til at skabe mere rytme for jer. Det vil her være rigtig godt, at hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner og så tilbydes mælk som en fast del af sit putteritual. Og det vil lige nu også være rigtig godt, at hun får mælk hver gang hun skal sove - det vil hjælpe hende med at overgive sig til søvnen, det vil være genkendeligt og trygt for hende. Samtidig sikrer det ofte lidt længere lure og på den måde hjælper amningen jer med lidt mere rytme - og så vil det fungere rigtig godt for tiden frem.

De fleste børn kan i denne alder ikke holde sig vågen i mere end 2-3 timer - naturligt afhængig af hvor lang tid de har sovet. Så har de brug for mælk igen og skal puttes igen. Kunsten er lidt at finde balancen mellem at aktivere hende nok til, at det er spændende nok at holde sig vågen, og også skærme hende og støtte hende i at finde roen, når det er sovetid.

En skitseret dagsplan kan f.eks. se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre, vågner ofte og får en lille ekstra amning, når dagen begynder.

Kommer op, leger, bruger sig selv motorisk og mentalt

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Vågner, ...


Annonce

... leger, bruger sig selv motorisk og mentalt

Frokost: Ammes og puttes til middagslur

Kommer op, leger, bruger sig selv motorisk og mentalt

Sen eftermiddag/tidlig aften: Ammes og puttes til dagens 3. lur

Kommer op, har ofte en længere vågenperiode om aftenen og går sent i seng

Mange børn dier hyppigt i løbet af aftenen. Ammes og puttes til natten

Sen aften eller først på natten: Ammes og sover videre - det afhænger af hvad tid hun går til ro, hvornår amningen her ligger.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Midt nat: Ammes og sover videre

Det er helt normalt, hvis jeres datter sover to længere lure i løbet af dagen og så sover dagens 3 lur omkring kl 18 - hvor I måske sætter jer til at spise aftensmad. Det afhænger helt af, hvornår dagen starter og hvor lange hendes lure er. Og hun må gerne sove sin 3. lur om aftenen. Det ændrer sig igen i takt med at hun bliver ældre.

Når det så er sagt, så kan det være en god idé, at I vækker hende efter ca. 1 times søvn om aftenen, så hun f.eks. sover sin 3. lur mellem kl 18-19 - hvis I fornemmer, at hun ellers vil starte sin nattesøvn der og dermed sove 10 timer og vågne kl 04. Det er bedre, at hun sover 1 time om aftenen, kommer op kl 19 og puttes igen kl 22 og så sover sit behov for ca. 10 timer mellem kl 22 og 08...

I skal ikke vække hende om dagen, men her lade hende sove til hun vågner af sig selv. I skal arbejde på at døgnet bliver mere og mere inddelt i vågne, aktive tider og perioder, hvor hun så hjælpes til at sove. Nogle gange kan det f.eks. være en idé at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for at forlænge hendes vågenperiode midt på dagen. Igen afhænger det helt af, hvor meget hun sover og hvad tid. I skal se på hendes samlede søvnbehov og prøve at vurdere, hvordan døgnet skrues bedst sammen hos jer, hvis hun f.eks. skal sove ca. 5 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten...

Tiden vil naturligt også arbejde for jer. Jo ældre jeres datter bliver, jo længere tid vil hun være vågen af gangen, jo mere aktiv bliver hun i sine vågne perioder - og jo mere vil hendes rytme ændres. Det vil således være normalt, at hun går sent i seng med den alder hun har nu - og f.eks. først sover kl 22, men når hun bliver 6 måneder vil hun sandsynligvis begynde at kunne nøjes med to lure dagligt og vil gå til ro for natten omkring kl 20....

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Derudover vil jeg anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse om 3-4 måneders alderen og behov for 3-lurs-rytme. Ligesom du kan finde eksempler på søvnhjul og hvordan rytmen kan skrues sammen. Og min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner og rytmer for 4-18 måneders alderen og guides igennem fra de første smagsprøver af skemad til jeres datter er igang med familiemaden. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave.

Fortsat god søndag - og fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce